Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


200 demonstranter ville passe på Michael


200 demonstranter ville passe på Michael

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I kølvandet på DR's heftigt debatterede dokumentar "Hvem passer på Michael?" demonstrerede omkring 200 mennesker mandag i Esbjerg. Der blev efterlyst handling fra kommunen.

Sagen om michael: En megafonsirene synger i den kølige efterårsluft, mens nogle hundrede skosåler marcherer henover et trafikeret lyskryds. En mand med, der går tur med sin hund stopper op og vinker med sine tommelfingre. Han ved godt, hvorfor de marcherer. Og hvis man ikke gør, kan man bare kigge på det store banner, som de forreste holder op. Der står det store spørgsmål skrevet med blåt.  "Hvem passer på Michael?".

Mandag eftermiddag var omkring 200 mennesker samlet til demonstration for at vise deres utilfredshed med Esbjerg Kommunes behandling af plejebarnet Michael Lambert.

Sagen kom frem for offentligheden, efter DR over to tv-udsendelser fortalte historien om Michael og hans plejefamilies kamp for at blive genforenet. Programmerne rørte demonstrationens arrangør Johnny Dueholm Madsbjerg så meget, at han var nødt til at reagere. Og synet af de mange fremmødte vækker glæde.

- Det er fantastisk at se, at så mange mennesker vil bakke op om Michaels sag. Vi er mange, der er blevet påvirket af det, vi har set, og opbakningen viser, at der må være noget om snakken. Vi håber virkelig, at vi kan påvirke kommunen, så Michael kan komme hjem til sin mor og far, siger han og kigger ud over de mange mennesker. I et kort øjeblik lader han øjnene hvile. Der går Michaels plejemor, Else Andersen.

Hvem passer på Michael?
I 2001 bliver Michael Lambert født, men 19 dage gammel bliver han fjernet fra sin mor, som er psykisk syg. Han bliver anbragt på en institution. 15 måneder senere kommer han i familiepleje hos Else og Charles Andersen og deres tre sønner i Outrup. Her vokser han op som en del af familien og kalder sine plejeforældre for far og mor.Da Michael Lambert er 12 år, bliver han en dag pludselig og uden varsel fjernet fra sine plejeforældre, blandt andet baseret på en udtalelse fra Michaels biologiske mor, som stadig har forældremyndigheden, og fordi kommunen vurderer, at han ikke trives hos sine plejeforældre. Den biologiske mor ændrer dog senere mening igen.

Det ender med, at formanden for Børn & Familieudvalget i Esbjerg Kommune, Diana Mose Olsen, går ind i sagen, og til sidst får Michael Lambert lov at blive boende hos plejefamilien.

To år senere bliver Michael Lambert på ny fjernet fra sin plejefamilie og anbragt på en institution, og denne gang sker det på samme måde uden varsel og til stor overraskelse for både Michael og plejefamilien.

Michael Lambert giver i to dokumentarudsendelser på DR1 sendt 25/9 og 2/10 udtryk for, at han helst vil bo hos sin plejefamilie og er ulykkelig over, at han i dag kun har ret til fire timers overvåget samvær med dem om måneden.

Esbjerg Kommune har ikke ønsket at udtale sig i udsendelserne, men har i et debatindlæg i avisen Danmark i den forgangne uge givet sit syn på sagen - i en kronik skrevet af Jørn Henriksen, direktøren for Børn og Kultur - med overskriften "Passer DR på Michael?".

Et landsdækkende problem

Menneskeslangen passerer endnu et vejkryds og pludselig er de der. På brostenspladsen foran rådhuset stimler demonstranterne sammen og omringer hovedindgangen i en halvmåne. Den lokale forfatter Erik Trigger citerer Tolstoj i den knitrende megafon, inden han opfordrer de fremmødte til at straffe politikerne ved det kommende kommunalvalg.

Midt i menneskehavet står Lisbeth Pilgaard og nikker. Hendes læber bævrer, og i hendes øjne hænger et par tårer. Sagen om Michael har rørt hende. Hun har ligesom Else Andersen oplevet at få et barn fjernet, og derfor har hun taget turen fra Viborg for at vise sin støtte.

- Det her er så vigtigt. Det er et landsdækkende problem, at børnene bliver bekæmpet af kommunen. Derfor bliver vi nødt til at stå sammen og gå hånd i hånd. Så tror jeg på, at samhørigheden og kærligheden vil sejre, siger hun, inden hun bliver afbrudt.

- Fuck Esbjerg Kommune, skriges der fra en sølvgrå Peugeot, som suser forbi de mange fremmødte.

- Hørt, lyder det fra et par stykker i mængden, som står ved et skilt med skriften "Offentlig kidnapning er no go". Bilen er allerede væk igen.

- Man er kold, hvis man ikke bliver berørt

Det er demonstranterne ikke. Undervejs er de faktisk blevet endnu flere. En af dem, som har gjort dem selskab, er Diana Mose Olsen (SF), der er formand for Børn & Familieudvalget i Esbjerg Kommune. Og selv om hun holder fast i, at Esbjerg Kommune har handlet i Michaels interesse, erkender hun, at demonstrationen gør indtryk.

- Det er en enormt vanskelig situation, og man skal være iskold, hvis man ikke bliver berørt af alle de mennesker, der er kommet af sympati for Michaels sag. Vi kan ikke ændre noget i sagen, men vi lytter naturligvis på, hvad der bliver sagt, siger Diana Mose Olsen.

Hun erkender, at sagen er et hårdt slag for kommunens arbejde på børneområdet og forsikrer, at man vil kigge indad.

- Det er 10 skridt tilbage for os. Men vi skal fortsætte med at være kritiske over for os selv. Og vi må aldrig tage for givet, at måden, vi gør tingene på, er rigtig. For vi har et stort ansvar for de børn, siger hun.

Talerrækken er til ende, og for foden af rådhustrappen får hun med et håndtryk en underskriftsindsamling fra demonstrationens arrangør Johnny Dueholm Madsbjerg.

Og så er det hele slut. Ind bag rådhusets glasdøre forsvinder politikeren med 1500 underskrifter fra mennesker, der ønsker, at Michael skal tilbage til sin plejefamilie.