21 kommuner gør klar til at hive staten i retten

Udændinge i gadebilledet ser muligvis ens ud overalt. Men der er forskel på deres uddannelsesniveau og dermed forskel på, om de giver indtægter eller udgifter for kommunerne. På grund af fejlagtig sagsbehandling er det ikke slået igennem i udligningsordningen mellem stat og kommuner. Derfor planlægger en række kommuner nu at hive staten i retten. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

21 kommuner gør klar til at hive staten i retten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højt uddannede udlændinge har i statistikken optrådt som u-uddannede. Det har udløst statslige tilskud til kommuner uden behov og mindre tilskud til dem med behov. En række kommuner føler sig regulært snydt, og 21 af dem mødes nu for at lægge det juridiske snit for en retssag mod staten.

Tilskud: Med Hjørrings borgmester Arne Boelt (S) som hærfører gør en række kommuner klar til at afsende en krigserklæring mod staten. De vil trække staten i retten og have afsagt dom for, at de, som Boelt udtrykker det, "er blevet snydt, så vandet driver," hvad angår statens tilskud til kommunernes udlændinge-opgaver.

Ni kommuner har allerede givet tilsagn om at gå med i et søgsmål; 12 andre har tilkendegivet interesse. De i alt 21 kommuner, og muligvis flere, drøfter de juridiske muligheder med et advokatfirma på et møde 13. september.

- Flere har og har haft moralske kvaler ved, at vi som kommuner trækker en anden offentlig instans, selve staten, i retten. Men mange er, som jeg, nået til det punkt, hvor vi siger, at nu er nok nok, siger Arne Boelt.

Det er vores fælles penge, vi taler om, og et så stort milliardbeløb, som deles ud på forkert grundlag, kunne have gjort underværker andre steder på andre områder
Arne Boelt (S), borgmester i Hjørring
Kommuner på krigsstien
13. september mødes 21 kommuner for at drøfte et sagsanlæg mod staten.De føler sig snydt i den kommunale udligningsordning, fordi staten siden 2006 ikke har taget hensyn til uddannelsesniveauet, og dermed belastningsgraden i den kommunale økonomi, hos de enkelte kommuners udenlandske borgere.

Ni af kommunerne har forlods tilkendegivet, at de er villige til at gå med i en sag mod staten. Det er: Hjørring, Guldborgsund, Kerteminde, Næstved, Odsherred, Lolland, Svendborg, Jammerbugt og Slagelse kommuner.

De 12 øvrige deler vreden over fejludbetalingerne, men afventer drøftelserne på mødet, før de endeligt beslutter sig. Det er: Brønderslev, Rebild, Assens, Mariagerfjord, Helsingør, Randers, Lejre, Holstebro, Stevns, Vordingborg, Frederikshavn og Syddjurs kommuner.

Mødet skal kaste lys over de juridiske muligheder, og risici, for at føre en sag mod staten.

Ud over de involverede kommuner deltager advokatfirmaet HjuldmandKaptajn samt forvaltningsretsekspert, professor Steen Bønsing.
- Nok er nok, siger Hjørrings borgmester Arne Boelt (S), som sammen med 21 andre borgmestre lægger an til en retssag mod staten. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
- Nok er nok, siger Hjørrings borgmester Arne Boelt (S), som sammen med 21 andre borgmestre lægger an til en retssag mod staten. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Skæv fordeling

Omdrejningspunktet er, at antallet af højtuddannede udlændinge fordeler sig skævt på danmarkskortet, så nogle kommuner har mange udlændinge på et højt uddannelsesniveau, andre har ingen eller få.

Men i det statslige-kommunale udligningssystem, som skal sikre borgerne en ordentlig service uafhængigt af lokale skatteindtægters størrelse, er der siden 2006 ikke blevet taget hensyn til udlændingenes uddannelsesniveau og dermed heller ikke til deres evne til at bidrage til fællesskabets kasse. De er alle i Danmarks Statistik blevet registreret i kategorien "uden uddannelse."

Det betyder, at kommuner, som på grund af udlændingenes uddannelsesniveau har ingen eller betragteligt mindre udgifter på deres udenlandske beboere, har fået tilskud, de ikke er berettiget til - penge, som kunne have gjort underværker i mindre bemidlede kommuner.

Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, er også pikeret over den skæve tildeling af statstilskud til opgaver med udlændinge, men vil afvente vurderingen af omkostninger og procesrisiko, inden hans kommune går med i en retssag mod staten. Arkivfoto: Kim Rune
Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, er også pikeret over den skæve tildeling af statstilskud til opgaver med udlændinge, men vil afvente vurderingen af omkostninger og procesrisiko, inden hans kommune går med i en retssag mod staten. Arkivfoto: Kim Rune

Fejl for milliarder

I alt drejer det sig om forkert tildelte beløb i milliardstørrelse; alene siden Lemvig Kommune i oktober 2014 gjorde opmærksom på fejlen, løber det op i 3,5 milliarder kroner.

- Da Lemvig gjorde opmærksom på problemet, blev det blev skubbet til side. Skiftende ministre lod som om, problemet ikke fandtes. Det var vi en del, der blev knotne over.

- Da så man endelig besluttede, at fra 2019 skal pengene tildeles efter det rette behov, besluttede man samtidig, at de kommuner, der havde fået for meget, forsat skulle tildeles pengene som kompensation for tabte indtægter. Til gengæld blev vi andre nægtet kompensation. Det var dråben. Og det er det, der får nogle af os til at tage så drastisk et skridt at lægge sag an mod staten, siger Arne Boelt.

Hvis pengene havde været fordelt efter reglerne, kunne de have lunet godt i en anstrengt økonomi, siger Svendborgs borgmester, Bo Hansen (S). Arkivfoto: Michael Bager
Hvis pengene havde været fordelt efter reglerne, kunne de have lunet godt i en anstrengt økonomi, siger Svendborgs borgmester, Bo Hansen (S). Arkivfoto: Michael Bager

Gift for tilliden

- Nogle har fået for meget, men I andre har fået det, I skulle have. Hvorfor skal I have kompensation for et tab, I ikke har lidt?

- Fordi mange kommuner er spændt virkelig hårdt for og har svært ved at finansiere alle de opgaver, staten pålægger os. Det er vores fælles penge, vi taler om, og et så stort milliardbeløb, som deles ud på forkert grundlag, kunne have gjort underværker andre steder på andre områder.

- Men hvis I skulle have held med jeres retlige forehavende og få tildelt erstatning i de størrelsesordener, der er tale om, skal pengene også findes i den fælles kasse. Skyder I så ikke jer selv i foden?

- Det kommer an på, hvordan man griber det an. Gennem mange år har skattetrykket været markant faldende, det kunne man måske sætte en lille stop for og finansierede det ad den vej. Der er vigtige principper på spil her, og de vejer mindst lige så tungt som økonomien: Jeg mener ikke, man bare kan lade det gå upåagtet hen, at staten ikke følger reglerne og end ikke reagerer, når fejl bliver påpeget.

- Det er gift for demokratiet og tilliden til vores lovgivere. Den slags reagerer borgerne meget kontant på; det oplever vi ude i kommunerne, hver eneste dag. Og hvis ikke man tror mig, så spørg bare ovre i Trump-land, uden sammenligning i øvrigt, siger Arne Boelt.

Voldsomme konsekvenser

For Hjørring Kommune drejer det sig om cirka 21 millioner kroner, man kunne have fået ekstra alene i 2017 og 2018. Med de penge kunne man enten have sænket skatten med 0,2 procent eller undgået en række besparelser over for borgerne.

- De penge, vi og andre kommuner på den måde er gået glip af, har direkte konsekvenser for borgerne. Hos os kunne det have mindsket behovet for skolelukninger og sammenlægninger af plejehjem. Det er den borgernære, kommunale service, det går ud over. Det er også den melding, jeg får fra mine borgmesterkolleger rundt omkring, siger Arne Boelt.

En af dem er borgmester i Assens, Søren Steen Andersen (V). I hans kommune hænger pengene ikke på træerne; af samme grund søger Assens den særlige støtte til særligt vanskeligt stillede kommuner.

Konsekvenserne voldsomme, siger han, når man ikke får de støttemillioner i indtægter, man er berettiget til.

- For os drejer skævdelingen sig om otte millioner kroner om året, kan vi se af den nye og rettede tildeling fra 2019. Det er penge, som vi i den grad har manglet til vores skoler, til vores veje, til vores bygningsvedligeholdelse, til vores sygehusudgifter, til... ja, jeg kunne blive ved, siger Søren Steen Andersen.

Overvejer risikoen

Tilsvarende melding kommer fra Svendborg. Her er økonomien så stram, at der allerede i maj i år, blev vedtaget besparelser på 69 millioner kroner i form af dårligere service og velfærdsforringelser hele vejen rundt.

- Nu kan vi se, at fra næste år, hvor statstilskuddet vedrørende udlændinge reguleres efter det reelle behov, får vi 26 millioner kroner ekstra, Fordelt over de mange år, hvor tildelingen har været forkert, summer det op i virkelig store beløb, vi er gået glip af. De penge kunne have lunet godt, siger Svendborgs borgmester, Bo Hansen (S).

Svendborg er blandt de kommuner, der har besluttet sig for at gå med i et søgsmål mod staten. I Assens overvejer man stadig, selv om vreden her er lige så stor som andre steder.

- Vi vil lige høre advokaternes udlægning på mødet den 13. september. Vi vil gerne kende procesrisikoen, altså hvor stor er chancen for at få noget ud af det, og hvad koster det os, hvis ikke vi får noget ud af det, siger Assens-borgmester Søren Steen Andersen (V).

Flere kan komme til

Når 21 kommuner har vist deres interesse i et sagsanlæg mod resten, kan man ifølge initiativtageren, Hjørrings borgmester Arne Boelt ikke samtidig udlede, at de 77 andre kommuner i landet er imod.

- Vi har ikke været ude og føre en hvervekampagne og har ikke sendt invitationer. Vi er blot en række borgmestre, der jævnligt har talt om dette problem, når vi har mødtes i andre sammenhænge. Vi er så blevet enige om at mødes, så vi kan få lagt et juridisk snit for en sådan sag. Der kan sagtens komme flere end de 21 kommuner, alle er faktisk velkomne, siger Arne Boelt.

21 kommuner gør klar til at hive staten i retten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce