Funding: Borgmestrene giver mindelser om Peter og ulven


Funding: Borgmestrene giver mindelser om Peter og ulven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi har hørt det så mange gange før. Kommunerne beklager sig og vil have sendt flere penge. Men denne gang har de noget at have beklagelserne i. Flere ældre og børn kommer i de kommende år til at presse de kommunale budgetter. Spørgsmålet bliver, hvis problem det så er: kommunernes eller Folketingets?

I fortællingen om Peter og ulven, endte Peter med at blive spist. Alt for mange gange havde han råbt, at ulven kom, uden det passede. Så da det glubske dyr endelig en dag viste sit ansigt, var der ingen i landsbyen, der troede på lille Peter.

Denne uges opråb fra 22 borgmestre smager ved første bid lidt af det samme. Spørger man de danske kommuner, er de underfinansierede og har været det lige siden ruder konge var knægt. Jeg har de seneste 14 år deltaget i Kommunernes Landsforenings årlige topmøde, og samtlige år har der fra talerstolen lydt det samme budskab til skiftende regeringer: Send flere penge.

Men denne gang har borgmestrene noget at have deres beklagelser i. Det er et faktum, at befolkningssammensætningen ændrer sig markant de næste ti år. 70.000 flere 0 til 5-årige og 213.000 flere ældre over 75 år. To befolkningsgrupper vi ved koster fællesskabet penge, da de skal passes, plejes og behandles.

Det er det, man med et træls kancellisprog kalder det demografiske træk. Det lyder kedeligt, men det bliver et afgørende emne i dansk politik de næste mange år. Skal det offentlige bruge lige så mange penge på hver enkelt borger, som man gør i dag, vil der i 2029 mangle 35 milliarder kroner og 21 af dem i kommunerne.

Og det er det, det handler om. Landets borgmestre er nervøse for, at de ikke får pengene til at lukke hullet. Og det er underordnet, om statsministeren efter valget hedder Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen.

Bliver kommunerne ikke kompenseret, skal de finde pengene selv. Det kan man kalde besparelser, omprioriteringer eller effektiviseringer. Kært barn mange navne. Men uanset metoden taler vi om tiltag, der ikke er populære i befolkningen.

Det er dog stadig bemærkelsesværdigt, at røde og blå borgmestre går sammen i et fælles opråb så tæt på et valg. Man skulle tro, at de i stedet ville bakke deres respektive statsministerkandidater op. Men frygten for at skulle ud at skære i de kommunale budgetter virker større end borgmestrenes interesse i, hvem der bliver statsminister.

Konkret vil borgmestrene have Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen til at love, at de vil bruge det overskud, der er i dansk økonomi de næste år - det økonomiske råderum - til at finansiere udgifterne til de mange flere børn og ældre.

Vælger folketingspolitikerne at brænde råderummet af på brandslukning i den offentlige sektor, er der imidlertid ikke som udgangspunkt flere penge tilbage i den kommende valgperiode. Og det er et problem, hvad enten man hedder Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen.

Udfordringen er, at man ikke vinder valg på at redde kommunerne fra det demografiske træk. Eller regionerne for den sags skyld. Man sikrer alene, at det nuværende serviceniveau kan fortsætte, og det er svært at se, at vælgerne vil belønne en statsminister, hvis de ikke oplever forbedringer.

Derfor gjaldt det også om at holde tungen lige i munden, når man lyttede til, hvordan Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen tog imod brevet fra deres borgmestre, da de torsdag gæstede dette års KL-topmøde.

Begge forsøgte at omfavne det. De kunne dårligt andet uden at gå i krig med deres respektive kommunale baglande. Mette Frederiksen proklamerede, at hun var enig med borgmestrene. Hun var klar til at samle regningen fra det demografiske træk op. Den offentlige sektor vil derfor under hendes ledelse få lov til at vokse med 0,7 procent.

Lars Løkke Rasmussen blev ikke lige så konkret. Han ville også give den offentlige sektor flere penge, men han ville ikke sætte et specifikt tal på, hvilket Mette Frederiksen straks brugte til at beskylde Løkke for at ville bruge pengene på skattelettelser i stedet, hvilket Venstre dog har afvist, at de har planer om. Statsministeren understregede desuden, at den offentlige sektor selv skal trække en del af læsset. Kommunerne skal altså forberede sig på flere effektiviseringer.

På den måde ser det umiddelbart ud til, at der er forskel på Socialdemokratiet og Venstre. Og det er der muligvis også. Men man skal lægge mærke til, hvad der står med småt. Mette Frederiksen lover godt nok i modsætning til Lars Løkke Rasmussen at bruge det økonomiske råderum på demografien, men hun skal også genvælges.

Mette Frederiksen har derfor brug for at skaffe nye penge til nye tiltag. Således skriver hun på en af de sidste sider i sin 2025-plan, at hun vil "effektivisere" den offentlige sektor, der også skal gennemgå "kvalitetsreformer". Eller sagt med andre ord: Den offentlige sektor skal spare penge, som et flertal i Folketinget så bagefter kan pakke fint ind i gavepapir og give tilbage til selv samme sektor.

Selv afviser Mette Frederiksen, at hun på den måde giver med den ene hånd og tager med den anden. Men sådan vil det let kunne opfattes i kommunerne.

Alt i alt ser det dog ud, som om landets borgmestre i nogen grad kan ånde lettet op. Landsbyboerne har i form af Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen hørt deres råb om hjælp og iler til for at skræmme ulven væk. Det er i hvert fald det, de begge giver udtryk for. Når det er sagt, vil det være overraskende, hvis kommunerne ikke også til næste år synger en ny version af sangen "Send flere penge."

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik
- Der er folk, som arbejder med miljø, som mener, at vi skal se os selv som katolsk syndige typer, der har forbrudt os mod en aftale mellem Gud og menneskeheden, så derfor skal vi betale for vores synder ved at fryse noget mere og spise noget mindre. Sådan en attitude, hvor man tøffer rundt med bøjet hoved, har jeg aldrig haft.Henrik Sass Larsen (S) fortalte til Jyllands-Posten, at han ikke mener, løsningen på klimakrisen er, at den enkelte borger ændrer sine vaner. Han peger i stedet på ny teknologi som det, der skal redde klimaet.

- Det handler ikke om røde eller blå borgmestre, eller om regeringen er rød eller blå. Uanset hvordan valget går, har vi en udfordring med den voldsomme stigning i antallet af børn og ældre, som en kommende regering er nødt til at tage mere alvorligt, end det er sket de sidste mange år.

Borgmester i Esbjerg Jesper Frost (V) var medunderskriver på et læserbrev i avisen Danmark, hvor 22 borgmestre fra både rød og blå blok opfordrede både Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen til at sende flere penge til kommunerne.

- Det har intet med sagen at gøre, hvem der ejer virksomhederne.

Efter flere ugers ventetid kommenterede Britt Bager (V) beskyldningerne om, at hun skulle have omgået reglerne for partistøtte. Hun fik ved sidste valg 20.000 kroner fra fem forskellige virksomheder ejet af samme person. Altså i alt 100.000 kroner. Da de enkelte donationer ikke overstiger 20.000 kroner, er hun dog ikke forpligtet til at afsløre, hvem den glade giver er.

- Skal det lykkes at vende denne supertanker, kommer vi til at sprøjte mange flere milliarder ind i skatteforvaltningen frem mod 2025.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) fortalte til Politiken, at han mener, der skal afsættes 13 milliarder kroner frem til 2025, hvis det skal lykkes at få en velfungerende skatteforvaltning igen.

Funding: Borgmestrene giver mindelser om Peter og ulven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce