Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Linedanseren Lars Løkke


Linedanseren Lars Løkke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Analyse

Billedet er måske en smule fortænkt, men det var nu alligevel billedet af linedanseren, der dukkede op på den indre nethinde efter statsminister Lars Løkke Rasmussens åbningstale i Folketinget.

Det var ikke en dristig og nyskabende tale, men det er åbningstaler dels sjældent, og linedans er da slet ikke. Dristige udsving kan være direkte livsfarlige for linedanseren, her handler det om at holde balancen, at være i ro med sig selv og fordele vægten så præcist som muligt. Ellers dratter man ned.

Det er også vilkårene for en mindretalsregering. Man skal have et flertal, ellers bliver man væltet.

Og det kræver ikke den store politiske indsigt at aflæse en meget DF-venlig tone i Løkkes tale med nye udlændinge-stramninger, strammere regler for familiesammenføring, opgør med flere af de internationale konventioner og flere penge til politi og forsvar. Og så sagde han i øvrigt Danmark 49 gange og dansk 25 gange. Det er DF, der skal lave finanslov og skat og vækst med regeringen i de kommende uger og måneder.

Men han talte også globalisering. Og om unge danskere, der vil ud i verden. Om indvandrere, der bor og klarer sig godt i Danmark. For at holde sig på linen i forhold til sig selv og sit eget bagland. For vel skal han stå sig godt med DF, men han skal også balancere i forhold til det Venstre, som ikke er Marcus Knuth og Inger Støjberg. De, for hvem "tonen", begrebet, der blev så udskældt under Anders Foghs ledelse, stadig betyder noget.

De senere uger har understreget det dilemma, der altid har eksisteret i Venstre i forhold til den stramme udlændingepolitik. At en liberal ikke har noget problem med regler for indvandring, heller ikke stramme, endsige meget stramme regler, men begynder staten at blande sig i, hvad tøj man skal have på, spændes den liberale bue for hårdt. Sagt helt overordnet. For det kan, for nu at tage et eksempel, ende med et burka-forbud eller en form for burka-forbud, men det vil gøre ondt på den liberale sjæl. Det vil blive set og forstået som et offer, der er bragt på det realpolitiske alter. Prisen for at sidde i regering så at sige. Sagen er bare, at mange Venstrefolk i dag føler, at de har afleveret tilpas meget på det alter og at de, hvis de skal aflevere mere, i hvert fald ikke behøver at plædere for det selv.

Løkke brugte også en stor del af sin tale på den del af Danmark, der ligger uden for København. Som lovet i regeringsgrundlaget er der en ny udflytning af statslige arbejdspladser på vej. Det taler direkte ind i den anti-establishment dagsorden, som DF profiteret har så godt af ved de seneste valg og er simpelthen en dagsorden, der har sat sig fast og en dagsorden, som også Socialdemokratiet har fuld fokus på.

I forhold til EU gjorde statsministeren det klart, at de reformtanker, Frankrigs præsident Emmanuel Macron er kommet med, ikke har slået rod i den danske have. Det er ikke yderligere integration, der er brug for, mener Løkke - helt i tråd med S og DF - men fokus på vækst, migration og forsvaret af de ydre grænser.

Og så gjorde Løkke noget, som statsministre normalt holder sig fra i åbningstaler: Stikpiller til oppositionen. I åbningstalen er statsministeren jo statsmanden, hele Danmarks statsminister, men det glemte Løkke et kort afsnit, hvor han talte direkte imod det socialdemokratiske slogan, "Velfærd eller skattelettelser". Som ifølge ham er et falsk valg. I sidste uge, hos DI, kaldte han det en falsk modsætning.

Sloganet blev opfundet til valget i 2007, og selv om det nye Socialdemokrati har sagt pænt nej tak til en del af både arven og gælden efter Helle Thorning-Schmidt, har det gamle slogan overlevet. Igen og igen. Og i dag med større kraft og farlighed end dengang.

I 2007 var det ikke specielt farligt for den daværende Venstre-regering, fordi DF var så forbundet med Fogh-regeringen og i øvrigt havde frasagt sig muligheden for afgørende indflydelse på den økonomiske politik. De fik, hvad de ville have på værdipolitikken, så bestemte Venstre og Konservative den økonomiske politik. Det levede begge parter fint med.

Dengang.

I dag har DF vristet sig fri og lægger meget større vægt på netop den økonomiske politik. Og vel at mærke en økonomisk politik, som i den grad matcher den socialdemokratiske. Som så på sin side har redefineret sin udlændingepolitik, så den i den grad matcher DF's. Sammen har de forhindret regeringen i at hæve topskatten og sænke pensionsalderen og dermed er sloganet "Velfærd eller skattelettelser" blevet farligere for regeringen. For nu er flertallet rykket væk fra skattelettelserne og over til velfærden.

Derfor bruger Løkke så meget tid på at tale modsætningen ned. At kalde den falsk. Fordi den er farlig for ham.

 

Dristige udsving kan være direkte livsfarlige for linedanseren, her handler det om at holde balancen, at være i ro med sig selv og fordele vægten så præcist som muligt. Ellers dratter man ned.