Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Minister vil give kommuner karakterer

Troels Lund Poulsen (V) i Beskæftigelsesministeriet. Ministeren vil rangordne landets kommuner efter hvor gode de er til at få ledige i job. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

Minister vil give kommuner karakterer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil nu måle kommunernes evner på beskæftigelsesområdet og overvejer, hvordan kommuner, der klarer sig dårligt, skal straffes.

Beskæftigelse: Landets kommuner skal nu rangordnes efter, hvor gode de er til at få borgere flyttet fra offentlig forsørgelse til job.

Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), som først i det nye år vil præsentere en såkaldt benchmark af kommunerne, hvor de bliver ranglistet efter hvor effektive de er inden for ydelsesområderne kontanthjælp, førtidspension, dagpenge og sygedagpenge.

Modellen kender man fra folkeskoleområdet, hvor de enkelte skoler igennem flere år er blevet målt og rangordnet efter blandt andet karaktergennemsnit og elevtrivsel.

Troels Lund Poulsen peger på, at ranglisten, som vil blive opdateret løbende med nye data, kan få den konksekvens, at kommuner, som klarer sig dårligt over længere tid, må forvente en eller anden for sanktion fra statens side.

Hvilke sanktioner, det kan være, vil ministeren endnu ikke løfte sløret for.

- Jeg har selvfølgelig nogle idéer, men jeg vil ikke her fortælle, hvilke konsekvenser det kan få for de kommuner, der vedvarende ikke præsterer, siger han. 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udfordrede i sin tale til Folketingets åbning det kommunale selvstyre og sagde, at det kan blive nødvendigt at målrette lovgivning for bestemte områder, kommuner eller institutioner, hvor det går mindre godt, i stedet for at lovgive bredt, så det rammer alle. Er du ude i den samme tænkning her?

- Ja, jeg er ude i den fuldstændig samme tænkning. Vi kan ikke sidde og se på, at borgere enkelte steder bliver glemt eller svigtet. Men hvordan vi præcist vil gøre det, kan jeg ikke løfte sløret for her.

Ifølge ministeren er initiativet dog langtfra nogen straffeaktion.

- En benchmark giver langt bedre viden og dokumentation til kommunerne om, hvordan de hver især skal arbejde med de udfordringer, de måtte have for at få flest mulige i beskæftigelse. Og sammenligningsgrundlaget betyder, at kommuner, som klarer sig mindre godt, kan lære af kommuner, der præsterer rigtig godt, siger Troels Lund Poulsen.

Han forestiller sig blandt andet oprettelsen af et rejsehold.

-  Gerne med medarbejdere fra kommuner, som har evnet at løfte beskæftigelsesområdet. Hverdagens helte, der har gode erfaringer, og som kan vejlede deres kolleger i udfordrede kommuner, siger Troels Lund Poulsen, som understreger, at det talmateriale, som vil danne grundlag for sammenligningen, tager højde for de forskellige sociale faktorer, der er i de forskellige egne i landet.

- Sådan så Lolland ikke ender på sidstepladsen hver gang, siger han.

Landets kommuner hilser initiativet velkommen. 

- Det er helt relevant at måle kommunernes resultater. Det giver den enkelte kommune god mulighed for at følge op på indsatsen, og det giver mulighed for, at kommunerne kan lære af hinanden, og det gælder selvfølgelig også på beskæftigelsesområdet, siger Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester i Aalborg Kommune og formand for Arbejdmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening.

- Men det er selvfølgelig en forudsætning, at man benchmarker på et retvisende grundlag, tilføjer han.

Helle Linnet, social- og arbejdsmarkedsdirektør i Vordingborg Kommune og formand for landets socialchefer, er heller ikke bekymret for udsigten til en ministeriel karaktergivning.

- Vi har ikke noget imod at blive målt og vejet, det mener jeg sagtens, at vi kan holde til, siger hun.

Ministeren betræder dog ikke uberørt jord, mener Helle Linnet.

- I forvejen lærer kommunerne rigtig meget af hinanden og samarbejder på tværs, også på beskæftigelsesområdet. Der går ikke lang tid, fra vi hører om en succes et sted, til at de øvrige kommuner forsøger at kopiere successen, siger Helle Linnet.

Arbejdsmarkedsdirektøren understreger desuden, at der allerede eksisterer omfattende data for den kommunale beskæftigelsesindsats.

- Vi har ekstremt meget datamateriale, og vi bruger det allerede til at måle vores indsats. Og vi bliver ikke nødvendvis tyndere af at blive målt og vejet endnu mere, end vi bliver i forvejen, siger Helle Linnet.

 

Fakta
I begyndelsen af 2018 fremlægger Beskæftigelsesministeriet en benchmark af kommunerne på beskæftigelsesområdet. Kommunerne bliver målt på, hvor mange personer der er på en række forskellige offentlige ydelser. Benchmarken baserer sig i første omgang på tal fra 2016 og 2017, men vil blive opdateret løbende. Tallene tager højde for de såkaldt socioøkonomiske faktorer i de enkelte kommuner, sådan at sammenligningsgrundlaget bliver validt og retfærdigt.Eksempel på benchmark:

Ud fra en række faktorer vurderes X kommune til at have 2000 borgere på kontanthjælp. Men i virkeligheden har X kommune 1800 borgere på kontanthjælp.

Y kommune bør have 1500 borgere på kontanthjælp. Men i virkeligheden har Y kommune 1600 borgere på kontanthjælp.

Dermed rangeres X kommune højere end Y kommune på kontanthjælpsområdet.

Ifølge Danmarks Statistik var der i 2. kvartal 2016 750.712 offentligt forsørgede 16-64-årige. I 2. kvartal 2017 var tallet faldet til 727.677.