Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nabokrige raser over det ganske land

Taget på dette hus i Lystrup ved Aarhus har bragt ejerne og naboerne så langt ud i konflikt, at sagen er endt i Højesteret. Men Lystrupsagen står ikke alene, langt fra. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Nabokrige raser over det ganske land

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mandag afsiger Højesteret dom i en aarhusiansk nabostrid om hustag. Selv om den slags ikke hører til hverdagsrutinerne i den øverste retsinstans, hører nabokonflikter langt fra til sjældenheder.

Konflikt: Danmark er et smørhul, en fredelig plet på jord. Godt vi bor her, forsikrer vi hinanden om, når en visuel kakofoni af krig og ufred ude fra verden omkring os på daglig basis vælter ind i tv-stuer og avisspalter.

Men skinnet bedrager. Vi har også vores at se til, vores krige. Og de er mange, og de er vedholdende. Nabokrige.

En af dem bliver afgjort i Højesteret mandag. Den drejer sig om et sortglaseret tegltag i et parcelhuskvarter i den aarhusianske forstad, Lystrup. Ikke alle sager løber så meget af sporet, at landets øverste retsinstans må træde til. Men rundt om på villaveje og i beboelsesejendomme er der mange andre sager om nabokævl.

Næsten halvdelen af os har på et eller andet tidspunkt oplevet genvordigheder med vores naboer, viser undersøgelser.

- Der er to hovedlementer i nabokonflikter, dels handler det om en konkret uenighed eller utilfredshed med et eller andet, dels handler det om personlige relationer mellem to naboer. Hvis ikke de er i orden risikerer konflikterne at eskalere langt ud over den, skal vi sige tekniske uenighed, som kan afgøres af en myndighed eller et regelsæt, siger konfliktmægler Jesper Bastholm Munk fra Center for Konfliktløsning.

Glaserede tagsten i Højesteret
Højesteret afsiger mandag dom i en nabostrid om et hustag i Aarhus-forstaden Lystrup.

Her fik en husejer i 2005 lagt sortglaserede teglsten på sit tag. Naboen følte sig voldsomt blændet, når solens stråler reflekterede fra taget.

Da parterne ikke kunne komme overens om en udbedring, bragte den klagende nabo sagen for byretten i 2012 og fik medhold.

Sagen blev anket til landsretten, der også gav klageren medhold.

Sidste retsinstans er Højesteret, der offentliggør sin afgørelse mandag klokken 12.

Hver femte i konflikt

Boligejernes Videncenter, Bolius, har undersøgt omfanget af nabokrige i Danmark. Undersøgelsen, der blev lavet af analyseorganisationen YouGov i 2016 og senest blev ajourført i marts 2017, fastslog, at 48 procent af alle danskere har oplevet gener fra naboerne, og at lidt over en femtedel af disse gener udviklede sig til deciderede konflikter.

Husdyr, motoriserede haveredskaber, store træer, røg- lugt -og støjgener er de stærkeste komponenter til at mobilisere parterne til en nabokrig, mens farven på et hustag, som i Lystrup, kun sjældent udløses konflikt, viser undersøgelsen.

En af de væsentligste årsager til, at uenigheder blæser sig op på et konfliktniveau, er den manglende evne eller lyst til i tide at få talt sammen, mener Jesper Bastholm Munk.

- Det er en balancegang. På den ene side gælder det om ikke at smede, mens jernet er varmt, eller: det gælder om lige at tænke sig om, så man ikke sige noget uoverlagt, der ikke skaber forståelse, men vrede. På den anden side, er det vigtigt, at man får talt sammen i tide, får sat sig om et bord og ikke blot lader en bemærkning flyve hen over hækken, siger han.

Fjendebilleder

Det typiske for de uenigheder, der kommer ud af kontrol, er imidlertid, at man ikke får ventileret sin utilfredshed eller får gjort det på en fjendtlig måde.

- Mange går rundt med sin utilfredshed og bygger en større og større vrede op i sig selv og får skabt nogle forestillinger om naboens motiver og personlighed. Nogle begynder at tale med andre i nabolaget om konflikten og får på grund af følelsesmæssige spændinger skabt endimensionale fjendebilleder, siger Jesper Bastholm Munk.

Konflikt afløser konflikt

Når Højesteret har afsagt dom i Lystrupsagen bliver det på ingen måde de danske nabokriges punktum. Dertil har krigshandlingerne mellem etagerne og over hækkene for godt fat i os. Det er krige, som for nogles vedkommende måske aldrig afsluttes, og hvis de gør, erstattes de altid af nogle nye.

- Jeg har beskæftiget mig med konfliktmægling siden 2007. I løbet af disse år har jeg set en tendens til, at der er mere fokus på at få folk til at løse deres konflikter med hjælp udefra; mange boligselskaber har eksempelvis et konfliktberedskab, der kan hjælpe i mange stridsspørgsmål, eller vi kan. Men bortset fra det, ser jeg ingen ændring, hvad konfliktniveauet angår. Det er temmelig konstant, siger Jesper Bastholm Munk.

Nabokrige raser over det ganske land

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.