Planlov og akademikere kan ryge og rejse

Johnny Madsen i røg og damp - og i kamp mod rygelov, planlov og akademikervælde. Arkivfoto: Axel Schütt

Planlov og akademikere kan ryge og rejse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sanger, musiker og kunstmaler Johnny Madsen er altid god for en udsolgt koncert og et par rappe replikker. Nede under det hele bobler en livslang forelskelse i friheden. Og den er under pres, mener han.

Fanø: Der er meget, han er god til, Johnny Madsen: bluesrock, malerkunst og mærkværdige udsagn.

Der er også noget, han ikke er god til. Han er for eksempel ikke ret god til acceptere et offentligt sivudvalg. Sådan en størrelse fik han besøg af for nogle år siden, da han havde købt et sommerhus på Fanø, hvor han bor. Der var en sø på grunden, og ved søen stod en skov af siv, der tog hele udsigten.

- Der, hvor jeg kommer fra, Thyborøn, har vi altid anset siv for at være ukrudt, så det fik jeg en til at fjerne. Men så kom der sgu en mand rendende fra kommunen og sagde, at det var den rene ulovlighed, jeg var i gang med, jeg skulle stoppe. Da jeg ikke sådan lige var med på den, sendte de gudhjælpemig sivudvalget fra Ribe. Jamen, det gjorde de.

- De var sådan set vældig flinke, og de gik med til, at hvis 12 andre offentlige instanser ville godkende min sivfjerning, var det i orden, men hvis bare en af instanserne var imod, måtte jeg lade sivene stå. Det gik nogenlunde fint, indtil den niende instans kom på banen, Skov- og Skadestyrelsen, eller hvad det nu hedder. De sagde nej. Man kan grine ad det, men det er ikke desto mindre sådan, det er, og når man er helt derude, så er der ingen grænser. Hvornår vil det slutte? Det vil ikke slutte.

Det er her, i den slags historier og hændelser, Johnny Madsen ser det frie livs udfordring. For inde under den lettere sjuskede og pjuskede overflade bor en syvstjernet liberalist. Den personlige frihed er det vitamin, livet næres ved, mener han.

Dét slår igennem i de tre emner, Johnny Madsen mener har været væsentlige for 2017. Ja, nu er han ikke en mand, der hænger sig i mindre detaljer som årstal. De har sådan set været væsentlige for ham i flere år:

Tag nu bare Allan Olsen, den stakkel, han bruger 40.000 kroner om året på nikotinplaster, samtidig med han ryger 40 Cecil om dagen.
Johnny Madsen
Masser af Madsen
Johnny Madsen, musiker og kunstmaler, er 66 år og født i Thyborøn, men har gennem flere år boet på Fanø, hvor han har sit atelier.

Rockmusikken definerer hans musikalske karriere. Han har udgivet adskillige albums, fortrinsvis sammen med Johnny Madsen Band.

De senere år har kunstmaleriet fyldt mere og mere. Han har udstillet i New York, og flere af hans malerier hænger på Christiansborg og på den danske ambassade i Washington.

Han er en decideret publikumsmagnet og flittig aktør på de danske koncertscener. Her har han henrykt ikke blot med sin musik, men nok så meget med sin vestjyske, tørre og muntre replikker. Her følger et uddrag:

- Verden er uretfærdig: Man skyder John Lennon, men lader Lars Lilholt gå fri.

- Jeg husker stadig mit første knald. Jeg har kvitteringen derhjemme endnu.

- Der er nogle dage, hvor man kan drikke en hel kasse øl, og der er de dage, hvor man bare kan blive ved.

- Jeg havde på et tidspunkt mit eget værtshus, La Porta. Jeg fik karantæne den første aften.

- Man har først prøvet at være rigtig stiv, når man vågner ved, at der er en betjent, der er ved at tegne en hvid kridtstreg rundt om én.

- I Thyborøn vil Indre Mission have stående samleje forbudt. De er bange for, at det skal udvikle sig til dans.

- Jeg har aftalt med arrangørerne, at vi lukker dørene kl. 20. Så lukker vi ikke flere ud.

- Træerne vokser ikke ind i himmelen, det vil også bare genere flytrafikken.

- Der skal bygges en ny anstalt i Danmark. Hvorfor lægger de ikke bare tag over Thyborøn?

- Når kulturens sol står lavt, kaster selv dværgene lange skygger.

1)

Rygeforbuddet: 2017 bød på en jubilar af de mere kedelige, mener Johnny Madsen: For ti år siden blev rygeloven vedtaget. Den har i hans optik også noget med frihed, eller rettere: frihedsindskrænkning, at gøre.

- Jeg mistede troen på demokratiet, da man i 2007 indførte rygeforbud ikke bare i Danmark, men worldwide. Når en lille håndfuld mennesker kan sidde og diktere en verdenskultur, så er der ingen grænser for, hvor meget nogle kan bestemme, at andre ikke må.

- Ligger det ikke i al lovgivning, at der noget vi ikke må - som f. eks at vi ikke må køre for stærkt, ikke må slå andre ihjel?

- Der er forskel. Dette var et diktat, man talte sig ikke til rette. Man kan tale sig til rette om fart, om man må køre 130 eller 80. Men det kunne man ikke her, det var besluttet på forhånd som led i en større plan udtænkt af medicinalindustrien, som har tjent milliarder på rygeforbuddet.

- Hvordan det?

- De tjener jo styrtende på deres Nicorette og deres præparater og rygeafvænning. Tag nu bare Allan Olsen, den stakkel, han bruger 40.000 kroner om året på nikotinplaster, samtidig med han ryger 40 Cecil om dagen. Altså ... det geniale trick, de brugte, var argumentet om passiv rygning, det hoppede alle på. Senere har nogle af de britiske professorer, der leverede argumenterne, indrømmet, at det var fup og svindel. Så vi bygger et slags demokrati på et forløjet grundlag.

- Det er ikke de røgfrie lokaler, jeg som sådan har noget imod, det er den adfærdsregulering, loven er udtryk for, altså at nogen bestemmer, hvad andre må eller ikke må på deres egne enemærker. En restauratør skal sgu da selv bestemme, om han vil have røg i restauranten eller ej, det er hans ejendom.

- Du kalder det et diktat, men det er jo vedtaget i Folketinget. Så hvori ligger diktatet?

- Der er noget, et folketing ikke skal bestemme: hvordan folk selv vælger at leve, hvordan folk indretter sig hos sig selv, blandt andet restauratører. Men det gjorde de under en stærk verdensomspændende påvirkning fra nogle få.

Ifølge Johnny Madsen er rygeforbuddet ikke kun en indskrænkning af den personlige frihed, det har også været kulturelt ødelæggende.

- Det har været skidt for spillestederne. De skal leve af barsalget - entré og udgift til kunstnerne går som regel nogen lunde lige op. Før rygeforbuddet kom folk to timer før en koncert, og så stod de i baren og røg og drak, også bagefter. Nu kommer folk fem minutter før en koncert og går fem minutter efter igen.

- I denne snævre kreds kan jeg godt afsløre, at jeg selv har hængt ud i disse barer, op til flere gange faktisk. Men det er slut; der er intet barliv tilbage, og det er klart, at det er noget, der kan mærkes på de steder.

Tilbageblik på 2017 - hvad tager vi med?
Hvad tager vi med fra året, der gik?

Avisen Danmark har spurgt fire markante danskere fra debatten i 2017 om, hvilke emner, de mener, var de vigtigste at diskutere.

Sidste mand på banen: Johnny Madsen, sanger, musiker og kunstner.

2)

Udkantsdanmark. Johnny Madsen bor på Fanø, ret meget længere ud kan man næsten ikke komme. Men at tale om udkant i et land som Danmark er det rene gak-gak, mener han.

- Jeg har engang kørt fra København til Esbjerg, 277 kilometer, på en time og tre kvarter. Det var dengang, jeg havde BMW og egen chauffør. Der var muligvis et par paragraffer i færdselsloven, der blev ignoreret undervejs, men lad os så bare runde op til noget lovligt og konstatere, at man kan komme fra det østligste punkt i landet til næsten det vestligste på tre timer. Og så taler man om Udkantsdanmark. Det er latterligt.

Derudover er Udkantsdanmark der, hvor livet leves og fremtiden formes. Hvis ellers man kunne få lov til det.

- Københavnsområdet rummer omkring en fjerdedel af landets befolkning, så den må relativt set være verdens største storby. Det er den, fordi planloven har været ødelæggende for udviklingen andre steder.

- Planloven kom til verden på et tidspunkt, da København havde brug for vækst og tilgang af virksomheder. Samtidig opstod en række tanker om beskyttelse af naturen, som gjorde det dybt besværligt at skabe udvikling andre steder. Man må ikke lægge store virksomheder i naturskønne områder, og for en sikkerheds skyld har man også lavet nationalparker, hvor man heller ikke må noget.

- Der er vel en grund til, at du har bosat dig på Fanø, du kan lide naturen og vindens susen og rasen. Er det ikke værd at beskytte?

- Det kommer an på, hvad det vil sige at beskytte naturen. Jeg var engang i Oostende i Belgien - dér kørte et tog på stranden, det var et fantastisk sted. Hvis alternativet er fire ornitologer og nogen, der spejder efter dansemyg og frøer, så er det ikke at beskytte tingene. Jeg har sgu ikke noget imod, der kommer noget nede på stranden. Vi kan ikke bare leve af naturen her, det kan vi ikke.

- Vi skal selv have lov til at bestemme dér, hvor vi bor. For fanden altså, hvis vi gerne vil lave en bar, et hotel, et casino på Fanø, så kan det ikke være rigtig, vi skal spørge folk i en anden landsdel om lov.

3)

Akademikervældet. Indskrænkningerne i frihed og selvbestemmelse hænger ifølge Johnny Madsen sammen med, at samfundet i stigende omfang bliver styret af akademikere og intellektuelle. Han deler tankegods med historikeren Steen Steensen, der i 2009 udgav bogen "De intellektuelles magtovertagelse og regimente."

- Han påpeger, og det er jeg enig med ham i, at der er sket en revolution i Danmark, ingen har opdaget. Hvor det førhen var kapitalisterne og arbejderne, der stod i modsætning til hinanden og i det krydsfelt skabte udviklingen, er det i dag akademikerstanden, der sætter dagsordenen, det er også dem, der er flest af i folketinget.

- Det er ikke en ny debat, men jeg synes, det er blevet for overvældende at tænke på, at vi styres af en samling mennesker, der har det til fælles, at de ikke kan producere, men blot lave love og kontrollere andre.

- Hvilken konsekvens mener du, at det har?

- Det har den konsekvens, at du er ude i en meget teoretisk formulering af, hvordan verden er skruet sammen. Jeg siger ikke, der ikke findes kloge akademikere, intellektuelle, djøf'ere osv., men det medfører en række regler og procedurer, der er teoretisk funderet, men uden kontakt med livet ude i den virkelige verden.

- Lad mig give et eksempel: En af mine venner havde et plejebarn. Barnet skulle have en specialdyne til 40.000 kroner, besluttede et kommunalt udvalg, fordi den dyne indeholdt nogle kugler, der gjorde godt for barnets sind, så det følte sig forenet med den mor, det ikke havde. Havde der siddet en arbejder i det udvalg, så havde han nok sagt, at hun kan fanme få en dyne lige som de andre.

Johnny Madsen understreger, at han ikke nærer noget had til bestemte faggrupper, heller ikke i akademikerstanden, men:

- Det er bare som om, den ufaglærte arbejder er forsvundet i sådan et system. Når jeg får min morgenkaffe, så er der nogle ufaglærte i Colombia, der har været ude og plukke kaffen, og den bliver transporteret til et skib og sejlet herover, også med ufaglærte involveret. Den bliver losset nede på kajen af ufaglærte, bliver kørt ud til købmand og brugs af ufaglærte, og den bliver stillet op på hylderne af ufaglærte. Det samme med frokosten, bortset fra ham, der er slagteren.

- Det er de ufaglærte, der sørger for fødekædens første led. Man skal altså noget op ad dagen, før man får brug for en akademiker. Det er bare ikke de ufaglærte, men akademikerne, der sætter retningen for os alle sammen. Det er blevet for skævt, det er blevet for meget.

Planlov og akademikere kan ryge og rejse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce