Rottekast, kønsorganer og en magtfuld tyrkisk præsident

Jan Schouby i Den røde stol. Foto: Peter Leth-Larsen

Rottekast, kønsorganer og en magtfuld tyrkisk præsident

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

ÅHH NEJ, det kan kun galt.

Sådan skal der nok være op til flere af jer læsere, der tænkte, da I læste rubrikken over denne historie. For var der ikke noget med en tysk journalist og hans tv-kanal, der kom frygtelig galt af sted, da han tillod sig at gøre sig morsom på bekostning af den tyrkiske diktator - undskyld præsident - og størrelse på dennes kønsorganer?

Men bare rolig, det er ikke Erdogans ædlere dele, som vil blive taget under behandling i denne artikel, men derimod de århusianske fodboldspillere fra AGF's - ikke at det nødvendigvis gør det meget bedre eller større.

 

NÅR AGF'ERNE SELV skal forklare, hvorfor de i denne sæson dog igen befinder sig omkring nedrykningsstregen - og for hele fjerde gang på bare 12 år atter risikerer at skulle forlade Superligaen, så plejer undskyldningerne at være mange.

Men det er alligevel første gang at en leder i klubben vælger at fokusere lige netop på spillernes kønsdele i forsøget på at finde en undskyldning.

Men det var ikke desto mindre, hvad klubbens direktør, Jacob Nielsen, gjorde, da han blev bedt om komme med en forklaring på krisen og de mange skader, der igen har ramt klubben.

"For et år siden var vi i en pokalfinale. Da var der ikke nogen skader. Mange ville gerne spille den pokalfinale. Det er nu, vi må se. De kan trække bukserne ned på sig selv og så se, hvad det er for nogle kønsorganer, de har. Så må de finde ud af, om de vil være med i det nedrykningsspil og være de mænd, som AGF har fortjent at have i klubben. For det er det, det handler om. Vi må vise os som mænd", sagde Jacob Nielsen.

 

JO, DEN ER god nok. Det sagde han. Og så på en højhellig 2. påskedag i uge 16!

Når direktøren om sikkert mange år skal se tilbage på sin karriere, er det nok ikke en udtalelse, han ligefrem vil huske tilbage på med stolthed.

Ingen tvivl om, at Jacob Nielsen er en passioneret mand, og han har helt sikkert været rasende efter endnu et nederlag. For ser man bort fra det, der foregår på grønsværen, så går det jo faktisk godt på mange områder i AGF. Ikke mindst det økonomiske har vist stor fremgang under Nielsens ledelse.

Så blodtrykket var med garanti helt i top, da tv bad om en kommentar. Det er måske en forklaring - men bare ikke en undskyldning for at optræde så dumt.

Inden ordene nåede ud af munden på Jacob Nielsen, er han formentlig selv kommet i tvivl om, hvorvidt den vej, han var på vej ned ad, nu også var fornuftig at betræde.

Og her må det være på plads med en undskyldning til den læser eller to, der bliver stødt over at læse ordet "nosser", men det var formentlig det, hr. Nielsen ville have sagt.

Altså om AGF'erne havde "nosser nok" til at spille nedrykningskampene. Men selv om ordet ikke er så stuerent, havde det nok været bedre at få sagt frem for at bede spillerne kigge på deres kønsorganer.

Den sætning svinger bare ligesom ikke rigtig, vel?

Og da slet ikke i det, der formentlig var tiltænkt som noget, spillerne skulle opfatte som en opsang fra en handlekraftig og vred direktør.

 

I FODBOLDVERDENEN ER der unægtelig et vist frisprog. Men nu blev udtalelsen i stedet en lille smule latterlig og grinagtig.

Og helt overordnet må man også spørge, hvad det var, direktøren ville opnå med sit udbrud.

Var det at antyde, at hans spillere egentlig slet ikke er skadede, men bare ikke gider spille?

For hvis det sidste er tilfældet, ser problemerne langt mere alvorlige end først antaget i AGF.

Men det er næppe tilfældet. For mange af spillerne er det ligefrem deres arbejdsplads, der står på spil i tilfælde af nedrykning. Så mon ikke de alle vil gøre alt, der står i deres magt, for at spille?

Og mon ikke direktøren tænker sig om en ekstra gang, inden han igen udtaler sig om spillernes ædlere dele?

 

UDTALELSEN GIK fodbold-Danmark rundt, men det var alligevel ikke den mest opsigtvækkende i sportens verden i uge 16. For i Brøndby præsterede klubbens fans nemlig noget, der kom til at gå hele fodbold-Europa rundt.

Midt i 2. halvleg i derby-opgøret mod FCK mente nogle af hjemmeholdets tilskuere, at det var på tide at få fire rotter på banen.

Ja, fire rotter blev simpelthen smidt i retning af FC Københavns Ludwig Augustinsson, der netop stod klar for at sparke et hjørnespark.

Brøndby-fansene er kendt for lidt af hvert. Ofte fantastisk opbakning til klubben, men desværre med mellemrum også tåbelig opførsel og slagsmål med politiet.

Men selv for Brøndbys fans var det her topmålet af idioti og lavmålet af opførsel.

Ud over at undre sig over, hvordan i al verden det er lykkedes at smugle fire rotter med ind på et stadion, hvor kropsvisitering er obligatorisk, er der grund til at undres over, hvad det mod var, tumperne ville opnå med deres stunt.

Den slags vanvid ses ganske vist med mellemrum. Eksempelvis blev der i år 2000 kastet kastet et grisehoved på banen efter spilleren Luis Figo, fordi han var skiftet fra Barcelona til Real Madrid.

Og året efter blev der i en kamp mellem Inter og Atalanta smidt intet mindre end en scooter på banen højt oppe fra tribunen - og hvordan er den så lige blevet smuglet gennem sikkerhedskontrollen?

Men det, at det er set værre tidligere, er bare intet argument for ikke at slå hårdt ned på "rotte-kasterne".

Opførslen er helt uacceptabel, og både Brøndby og DBU nødt til at træde i karakter.

DBU i form af en bøde-straf til klubben og måske fratagelse af retten til at have tilskuere på stadion i en kamp eller to.

Mens Brøndby må gøre alt, der står i klubbens magt for at finde de skyldige. Der er så mange kameraer på stadion, at det må være muligt at identificere "rotte-kasteren", som så må kunne se frem til en karantæne af meget lang varighed.

 

SELV OM ROTTEKASTET som sagt blev kendt vidt og bredt, er det næppe den historie, som uge 16 på længere sigt vil blive husket for.

Den vil derimod blive husket som ugen, hvor tyrkerne traf en afgørelse, der vil få afgørende betydning for landet mange år frem.

En snævert flertal af tyrkerne valgte nemlig at sige ja til at ændre den tyrkiste grundlov på en række afgørende områder.

Vedtagelsen betyder blandt andet, at den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, nu får langt mere magt end tidligere.

Hidtil har præsidenten primært haft symbolske opgaver, men med den nye forfatning i hånden kan præsidenten blandt andet udpege alle ministre uden om parlamentet, erklære undtagelsestilstand, udskrive valg, egenhændigt afsætte parlamentet og endelig blive siddende på posten i mange flere år end hidtil.

Således kan tyrkerne nu sandsynligvis se frem til at have Erdogan som præsident helt frem til 2029.

Et meget stort tilbageskridt for de demokratiske kræfter i det store land, hvor Erdogan efter sidste års kupforsøg i forvejen har slået hårdt ned på alle politiske modstandere.

Således har han afskediget mere end 130.000 statslige embedsmænd og arresteret næsten 50.000 mennesker for at have sympati for kupmagerne.

 

EN VANVITTIG OPFØRSEL som i sig selv burde have været nok til at skræmme tyrkerne væk fra at give Erdogan diktatoriske beføjelser.

Men det er som om, at angsten for militæret og drømmen om en stærk landsfader har fået tyrkerne til at glemme fornuften.

Men et de mennesker, der bor i Tyrkiet. Endnu værre er det faktum, at en meget stor procentdel af de tyrkiske statsborgere, der til daglig bor i Vesteuropa, også stemte på Erdogans vanvittige plan.

Naturligvis var det langt fra alle stemmeberettigede, der afgav deres stemme. Men af de, der gjorde, valgte eksempelvis 75 procent af tyrkerne i Belgien og 64 procent i Tyskland at stemme på Erdogan.

I Danmark var det godt nok "kun" 61 procent, der satte kryds ud for ja, men det er alligevel en skandale.

Hvordan man kan bo i Vesteuropa - mange af vælgerne er endda født her - og så vælge at støtte diktatur, fjernelse af retsstaten, og knægtelsen af ytringsfriheden?

 

MED ANDRE ORD vil mange af de "europæiske tyrkere" åbenbart gerne bo i vores del af verden og gerne nyde godt at vores velfærdssamfunds goder og garantier. Men når det kommer til, hvordan deres landsmænd skal leve hjemme i Tyrkiet, stiller det sig helt anderledes. Så er et muslimsk diktatur åbenbart stadig at foretrække.

Ja-stemmerne burde skamme sig og alvorligt overveje, om ikke de burde rejse hjem og selv leve under de kummerlige forhold, som mange tyrkere kommer til i de næste mange år.

For hvis det, de ønsker, ikke er demokrati og frihed, hvorfor så leve under det?

Måske er svaret enkelt - ussel mammon. Men det gør det bare ikke mere fair over for beboerne i Tyrkiet.

De mange ja-sigere er samtidig en kæmpe falliterklæring for europæerne. For det beviser, at vores mange års forsøg på integration er slået totalt fejl. Det er en katastrofe, at vi åbenbart ikke har formået at forklare en stor gruppe af de mange indvandrere demokratiets mange fordele. Og det må give alvorlige overvejelser om, hvordan vi i fremtiden skal prøve at integrere de nye muslimske medborgere i vores samfund.

 

GENNEM NOGEN TID har indvandrere kunnet få økonomisk støtte til at rejse tilbage til deres oprindelige hjemland. Men en del af dem er efter kort tid alligevel vendt tilbage til Danmark. Blandt andre er en del tyrkere returneret efter få måneder i hjemlandet.

Måske har de fundet ud af, at demokrati, og de mange afledte fordele som eksempelvis velfærdssamfundet alligevel ikke er så tosset.

De goder har mange af de tyrkiske borgere desværre ikke - og der er ikke udsigt til, at de vil få det de næste mange, mange år.

Og det kan de blandt andre takke en god del af deres "søstre og brødre" i den rigere del af Europa for.

- De kan trække bukserne ned på sig selv og så se, hvad det er for nogle kønsorganer, de har. Så må de finde ud af, om de vil være med i det nedrykningsspil, og være de mænd, som AGF har fortjent at have i klubben. For det er det, det handler om. Vi må vise os som mænd.
AGF's direktør Jacob Nielsen til TV3 Sport

Rottekast, kønsorganer og en magtfuld tyrkisk præsident

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce