Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Seks millioner timers hjemmehjælp sparet væk på et årti

Ældre og beboere i fuld vigør i en alternativ gang ringridning på et plejecenter. Ældre Sagens helt klare prioritet inden kommunalvalget er mere plejepersonale - bl.a. kniber det i nattetimerne, hvor få varme hænder har ansvar for rigtig mange ældre. Arkivfoto: Annelene Petersen

Seks millioner timers hjemmehjælp sparet væk på et årti

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ældremilliard. Værdighedsmilliard. Profilerede landspolitiske tiltag på ældreplejeområdet - men har de blot været et skalkeskjul for lokale besparelser?

Ældrepleje: Kommunalvalgets vigtigste tema. Det er ældreplejen "kåret" til af bl.a. avisen Danmarks læsere - som omtalt i går.

Standarden på plejecentre, antallet af "varme hænder", håndtering af et voksende demens-problem, rengøring og kommunal mad er nøgleemner, når krydset skal sættes 21. november - på et felt, der har været skarpt kritiseret i årevis.

Fra centralt politisk hold har man siden seneste kommunalvalg i 2013 forsøgt sig med ældre- og værdighedsmilliarden som et tiltrængt pift til ældreplejen, men det har ikke lukket luft ud af kritikken, der bl.a. har gået på, at kommuner gav med den ene hånd - ældremilliarden - men tog endnu mere med den anden.

Ældre Sagen har tidligere kritiseret niveauet - eller mangel på samme - i ældretilbuddene.

- Oplever I hos Ældre Sagen, at ældre- og værdighedsmilliarden har været en undskyldning for nedskæringer på andre dele af ældreområdet?

- Nej, sådan kan man ikke se på det, men der er sparet seks millioner hjemmehjælpstimer siden finanskrisen i 2008. I perioden 2014-2016 er antallet af +80-årige borgere, der er visiteret til hjemmehjælp i eget hjem, faldet i 69 af de 82 kommuner, der har indberettet tal, siger Tina Høgh Borgen, konsulent i Ældre Sagen med speciale i bl.a. værdighedsområdet.

Hun henviser til en analyse foretaget af Ældre Sagen, der også viser, at 20 procent færre ældre i 2017 modtager hjemmehjælp sammenlignet med 2008. I samme periode er antallet af borgere over 65 år steget betragteligt.

 

Fem ting, du skal vide om ældre- og værdighedsmilliarden
Hvad er ældre-/værdighedsmilliarden gået til?
Avisen Danmark har lavet stikprøver i 16 kommuner i dækningsområdet og bl.a. spurgt, hvad den årlige ældre-/værdighedsmilliard siden 2014 er gået til.Tiltagene er mange. Her en række eksempler:

- Forebyggelse af ensomhed.

- Aktivitetstilbud i ydertimer på plejecentre.

- Tilbud om hovedrengøring en gang årligt til hjemmeboende borgere, der er visiteret til praktisk hjælp. 

- Demensring om plejeboliger samt træning og daghjem for demente.

- Akutteam.

- Øget serviceniveau for praktisk hjælp for borgere i eget hjem.

Vi har også spurgt: "Har kommunen siden indførelsen af ældremilliarden været så presset rent økonomisk, at man har flyttet penge fra ældreområdet til andre trængende områder på budgettet - for siden at bruge hele eller dele af ældre-/velfærdsmilliarden til at fylde hullet i ældrebudgettet?"

Her svarer samtlige respondenter "nej" eller "ved ikke".

 

Puljepenge udhules

En FOA-analyse har vist, at 81 af landets 98 kommuner i år bruger færre penge pr. ældre end i 2016, og det kan ikke alene forklares med generelt bedre helbred hos +65-årige.

- Politikerne på Christiansborg hælder penge ud til kommunerne for at sikre bedre ældrepleje, mens de pressede kommuner udhuler de ekstra puljepenge med lokale besparelser, sagde sektorformand Karen Stæhr, FOA, tidligere på året til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Avisen Danmark har spurgt 16 kommuner i dækningsområdet, om lokale besparelser netop har udhulet statens pengepulje, men her er svaret over hele linjen enten "nej" eller "ved ikke".

Tina Høgh Borgen slår fast, at værdighedsmilliarden generelt er brugt fornuftigt, men ca. 86 procent af den bruges på lønudgifter i 2017 - og tallet har været stigende siden 2016. Det tyder på, at der har været et efterslæb - altså en underbemanding - der nu forsøges imødegået.

Ældre Sagen har peget på fem hovedpunkter i den kommunale debat frem mod valget - som nævnt andetsteds her på siden.

- Vi har meget fokus på normering på plejehjemmene, siger Tina Høgh Borgen bl.a. om Ældre Sagens kernepunkter.

- Avisen Danmarks læsere peger på ældreområdet som det vigtigste, når de skal stemme ved kommunalvalget. Hvordan kan Ældre Sagen udnytte den medvind?

- Vi har 215 lokalforeninger, og der er planlagt mange borgermøder. Det bliver da nok lettere at få de lokale politikere til at stille op dér, siger Tina Høgh Borgen.

Fem KV 2017-fokuspunkter for Ældre Sagen
Ældre Sagen har i et oplæg til kommunalvalget 21. november noteret sig følgende topprioriteter.Konsulent Tina Høgh Borgen fra Ældre Sagen siger om hovedpunkterne:

1) Demens - vi skal skabe de bedst mulige rammer for, at man som person med demens, på trods af sygdommen, kan blive i og bevare de vante rammer længst muligt. Op mod 90.000 danskere lider af demens - og der kommer ca. 7700 nye til hvert år.

2) Det gode liv på plejehjem - vi har meget fokus på normering på plejecentre. Vi er i gang med en stor undersøgelse, der ligger klar inden valget. Bl.a. er der mange steder få hænder i nattetimerne.

3) Værdighed i ældreplejen - helt overordnet er værdighed i plejen afgørende for et værdigt liv for ældre med behov for hjælp.

4) Hverdagsrehabilitering og hjemmehjælp - her skal borgerens ønsker og mål i centrum.

5) Pårørende - de hjælper meget og langvarigt. Der er risiko for at stå med to syge i stedet for én, hvis området ikke prioriteres.