Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tre skøre juletraditioner fra hele verden


Tre skøre juletraditioner fra hele verden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvorfor slår spanske børn på en træstamme juleaften? Hvad får ukrainerne til at hænge edderkoppespind op som julepynt? Og hvorfor i alverden gemmer nogle amerikanere en syltet agurk på juletræet?

Traditioner: Med udenlandske øjne gør vi ved juletid mange mærkelige ting i Danmark. Vi trodser kulden, går med hele familien i skoven for at fælde et træ, som vi så med fare for skrammer i lakken får bugseret ind i bagagerummet eller op på taget af bilen. Og til hvilken nytte? For at vi kan fylde stuen til bristepunktet med denne stakkels plante, som vi så uden frygt for at brænde hele huset ned tænder stearinlys i den 24. december.

Vender vi blikket udad i stedet for indad, kan vi fra lille Danmark også hurtigt få øje på mystiske juletraditioner ude i verden. Danmark guider dig til tre af de mærkeligste.

1
Nogle steder i USA skjuler de en syltet agurk på træet. Den anderledes julepynt fås dog også i en mindre lugtende og fugtig udgave: Nemlig som julekugle. Privatfoto

"Skid træstamme" i det nordlige Spanien:

Ja, du læste rigtigt. Der står "skid træstamme". Den 24. eller 25. december hvert år synger børn i det nordlige Spanien en sang om, at den såkaldte juletræstamme skal skide slik og godter ud til dem. Mens de synger, slår de med kæppe på stammen, der er blevet udstyret med forben, ansigt og nissehue.

Træstammen ligger lunt under et tæppe og når børnene er færdige med deres voldsgerning og tilhørende sang, må de fjerne tæppet og se, om julestammen rent faktisk har presset godter ud af enden. Børnene er dog ikke kun voldsomme ved den stakkels træstamme.

Forud for den voldelige sangleg har de passet og plejet den i de to uger, den har stået inde i huset. De har givet den tæppe på, så den ikke fryser, og de har fodret den hver dag.

Traditionen, som er størst i Catalonien, kaldes på catalansk Tió de Nadal - eller julestammen. Den moderne version har bevæget sig et godt stykke væk fra dens ældgamle tradition, som menes at stamme fra før kristendommens indførelse.

Man mener, at træstammen dengang blev tillagt stor betydning i den kolde juletid, fordi den gav lys og varme i de små hjem. Det blev dengang set som en hyldest til forfædrene, at stammen blev brændt juledag, og at asken blev spredt ud på jorden.

2
Ifølge en ukrainsk legende bragte en hær af flittige edderkoppper juleglæde til en fattig familie, der ikke havde råd til julepynt. Edderkopperne lavede sølvlignende spindelvæv udover hele deres juletræ. Privatfoto

Insekter på juletræet:

Det er de færreste, som mener, at kriblende eksistenser som edderkopper og deres klistrede spindelvæv hører til indendørs og da slet ikke på juletræet.

I Ukraine er man mindre sippet. Her er det tradition, at juletræet skal pyntes med kunstige edderkopper og spindelvæv. Baggrunden er en gammel legende om en fattig enke og hendes børn, som boede i en ussel hytte med græs på træet. En sommer begyndte et grantræ at vokse på hyttens tag. Børnene passede og plejede træet og glædede sig ved udsigten til et juletræ til jul.

Men da julen kom, havde enken ikke råd til julepynt, og børnene måtte gå skuffede i seng. Da det blev morgen, var træet dækket af edderkoppespind, og solens spæde morgenstråler fik spindet til at glimte som sølv. Børnene og enken var lykkelige og levede fra da af aldrig mere i fattigdom.

Det er gammel østeuropæisk overtro, at edderkopper bringer held, og måske er det også en del af forklaringen på, hvorfor ukrainere til jul laver små edderkopper og spind af papir og sølvtråd.

3
I det nordlige Spanien slår børnene på den såkaldte julestamme, mens de synger "Skid godter ud til os, træstamme". Her er poderne i en børnehave i gang med løjerne. Privatfoto

Syltede agurker som pynt:

I Michigan, USA kan man finde familier, som til jul gemmer en syltet agurk på deres juletræ.

Hvor traditionen for denne surt-lugtende form for julepynt helt præcist stammer fra, findes der flere bud på.

Den mest populære er historien om, at juleagurken stammer fra den amerikanske borgerkrig, hvor den tyskfødte soldat John Lower sad til fange over julen i 1864. Juleaften havde han ikke fået mad i flere dage, og han bad derfor indtrængende vagten, om han ikke nok måtte få noget at spise.

Vagten gav ham en syltet agurk, som han med stor lyst smaskede i sig. Da John Lower senere blev løsladt, mente han, at denne agurk havde reddet hans liv. Derfor begyndte han efter sigende traditionen med hvert år til jul at gemme en syltet agurk på familiens juletræ.

Det barn, som først fandt agurken, ville have heldet med sig i det nye år.