Udspil løser ikke akut problem


Udspil løser ikke akut problem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk Industri og erhvervsskolerne glæder sig over to milliarder kroner, der skal sætte fokus på håndværksfag. Men indsatsen i folkeskolen er et langt træk - den nødvendige løsning er at få nogle af de 11.000 unge med en ubrugt studenterhue ind på erhvervsskolerne.

Det er positivt, når regeringen vil tænde håndværkerdrømmene hos eleverne i folkeskolen med det nye udspil "Fra folkeskole til faglært". Men det akutte behov for faglært arbejdskraft hos virksomhederne kræver langt flere penge til erhvervsskolerne og en indsats for at få unge over 18 år - også dem med en studenterhue i skuffen - ind på de faglige uddannelser.

Både Dansk Industri og erhvervsskolerne selv er positive over den U-vending, som statsminister Lars Løkke Rasmussen og undervisningsminister Merete Riisager (LA) i går lagde op til med et øget fokus på håndværksfag i folkeskolen og halvanden milliard kroner ekstra til erhvervsskolerne over de næste fire år.

- Men vi har hverken tid eller råd til kun at satse på de helt unge fra folkeskolen. Virksomhederne har akut mangel på faglærte, så vi er nødt til at gå efter den bredere gruppe af de ældre unge, som altid har været den største gruppe på erhvervsuddannelserne, siger Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri.

Klar til en ny fortælling

Hun glæder sig over, at praksisundervisning skal ind i folkeskolen og et tættere samarbejde med erhvervsskolerne, så både elever og lærere i folkeskolen får viden om og konkrete erfaringer med erhvervsuddannelserne. Men ifølge Lone Folmer Berthelsen er folkeskolen et svært sted at vende de unge i døren, så de går til faglige uddannelser og ikke som tre ud af fire i gymnasiet.

- Udspillet vil ikke redde vores dagsorden om flere faglærte. Vi har brugt 20 år på én fortælling og begynder nu på en anden. Vi skal også kigge på de 11.000 unge, som i dag to år efter studentereksamen ikke er kommet i gang med en uddannelse og sige "hallo, det er også relevant med en erhvervsuddannelse", siger Lone Folmer Berthelsen.

I dag kigger denne gruppe af unge mod alle andre uddannelser end de faglige, så uddannelsessystemet skal skabe en vej også for dem.

- Vi er nødt til at gøre det synligt, nemt og legitimt, at erhvervsuddannelserne også er en vej at gå til en relevant erhvervskompetencegivende uddannelse, som tilmed både giver et arbejde med en overenskomstmæssig løn og mulighed for at uddanne sig videre, siger Lone Folmer Berthelsen.

Gift for skolerne

Regeringen vil ikke lempe på omprioriteringsbidraget, som tvinger erhvervsskolerne og andre offentlige institutioner til at stramme budgettet med to procent hvert år, og det er ifølge DI en hindring for en afgørende indsats på uddannelsen af flere faglærte. Der er ifølge Lone Folmer Berthelsen brug for penge til både driften og de nye tiltag.

- Det vil være at fodre hunden med dens egen hale. Flere elever vil hjælpe på økonomien, men en afgørende ændring kommer ikke, hvis man må skære på kerneopgaven - undervisning, konstaterer Lone Folmer Berthelsen.

I Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne er formand Ole Heinager enig med Dansk Industri: Udspillet vil rykke på opfattelsen af erhvervsuddannelserne, når faglighed kommer ind i lange forløb i grundskolen, så eleverne får en naturlig kontakt til erhvervsskolerne.

- For eleverne i grundskolen er de anderledes, hvor et gymnasium ligner en folkeskole, og valget bliver naturligt, hvis eleverne er vant til at komme på en erhvervsskole, siger Ole Heinager.

Han vurderer, at kun et langt sejt træk vil sende flere fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne. Til gengæld kan erhvervsskolerne rykke hurtigt i forhold til de unge over 18 år.

- Vi har mistet mange af dem med reformen af erhvervsuddannelserne. Med udspillet får vi mere tid til opkvalificering af unge over 18 år og kan gå i luften fra nytår og lave et grundforløb, som kan afklare, om de er parate til at komme på skolebænken. Samtidig får vi penge til at opkvalificere dem over 25 år med dansk og matematik. Det vil rykke noget, vurderer Ole Heinager.

Omprioriteringsbidraget og en ujævn økonomi er ifølge Ole Heinager et stort problem for erhvervsskolerne, for en stabil økonomi er afgørende for en stabil drift af skolerne. Og de senere år har været turbulente.

- Man glemmer tit, at vi ikke kan sælge vores bygninger hurtigt og afskedige lærere over natten. En besparelse på 2 procent kan reelt være 10 procent på kerneydelsen, og det rammer undervisningen. Vi skal kunne investere i værksteder og uddanne undervisere, og det er svært at træffe beslutninger, når du ikke ved, hvad du har at gøre med året efter, siger Ole Heinager.

Udspil løser ikke akut problem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce