Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ugens bagkant: 2017 - et godt år, eller hvad?

Chefredaktør Troels Mylenberg.

Ugens bagkant: 2017 - et godt år, eller hvad?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mon ikke der er en del af os rundt i det ganske land, der om lidt lukker 2017-kalenderen med en følelse af, at det år da vist godt nok ikke har indeholdt alverden, der er værd at skrive hjem om.

Trusler er der nok af i verden, magthaverne stoler ingen på, tusinder flygter fra krig og fattigdom. Vi hører om masser af død og ødelæggelse, og uanset hvad man måtte mene om Donald Trumps politik som USA's præsident, så kan man næppe klandre ham for at fremstå som et dannet, venligt og empatisk menneske, der respekterer andre end sig selv. Ham som vi kalder den frie verdens leder.

2017 har givet verden en leder, som er selvoptaget i en grad, som vi i hvert fald ikke tidligere har kunnet se ledere være så tydeligt. En leder der agerer omtrent, som var han leder af skolegårdens mobbeklan, og som på mange måder virker som om, han ikke kan se en konflikt uden at forsøge at optrappe den. Og dette altså sagt uden at tage stilling til det kloge eller ukloge i hans politiske handlinger, om end aflysningen af USA's tilslutning til den store klimaftale, flytningen af ambassaden i Israel til Jerusalem, optrapningen af konflikten med Nordkoreas diktator - Rocket Man, som Trump kalder ham med provokationens mobbende kraft - med sikkerhed ikke skaber mere stabilitet lige nu og her.

Så er der krigene. I Syrien fortsætter døden og ødelæggelserne, Krim-halvøen er stadig annekteret af Rusland, og terrorbomberne sprænger stadig tilfældige steder. Der dræbes i troens navn, det er så forrykt som tænkes kan, og frygten har taget bolig i de fleste af os, når vi rejser eller bare færdes i større byer. Her sættes betonklodser op, som minder os om, at en eller anden formørket person måske kan finde på at hoppe ind i en lastbil og dræbe os, der ellers bare går og nyder hverdagen. For det er nemlig sket flere gange.

Herhjemme har 2017 også budt på begivenheder, der har det med at sætte sig i den vægtskål, der ikke ligefrem kalder det positive frem. En regering i splid med sig selv. En tilsyneladende ustoppelig bandekrig, burkaer som et flertal fandt det nødvendigt at forbyde, selv om kun et meget lille mindretal nogensinde har set burkaer i Danmark. De fleste problemer angribes politisk med flere regler og strammere lovgivning, selv om alle - godt nok i forskellige aftapninger, men alligevel - taler om behovet for mere frihed. Men straffene skal skærpes, og selv om færre og færre af os rammes af kriminalitet, fylder frygten for at blive ramt tilsyneladende mere og mere.

For slet ikke at tale om de mange afsløringer af sexchikane allevegne. Eller beretningerne om den faldende diversitet i naturen. Og så gik det ellers lige så godt med public service, da alle kunne blive enige om at rose DR's store historiesatsning, altså så længe den handlede om dengang, hvor ingen af os levede. Straks da vi ramte nyere tid, kogte gemytterne, og det var så som så med public service, ja snarere var der tale om endnu en omgang venstresnoet indoktrinering, mente de faste kritikere, som fik igen med den faste kritik af deres kritik.

Med andre ord nok at brokke sig over og nok at tage ind som bekymringer og nok til at sætte sig med turbo på tungsindet. Og man spørger måske med rette sig selv netop i dag om, hvad der egentlig er af positive fodspor, som 2017 har sat sig i historien?

Ja, nok kvalificerede fodboldlandsholdet - mændenes - sig til VM i Rusland til sommer efter en fin playoff-sejr i Irland, men også det havnede på en måde i den forkerte vægtskål med debatten om det hverdagssexistiske i landsholdets kampråb med de efterhånden berømte "store patter".

Der var også et par øvrige flotte sportsresultater, kvindernes EM-sølv i fodbold, Viktor Axelsens VM i badminton og Caroline Wozniackis comeback til verdenstoppen i tennis, men hvad ellers? Ikke meget, vi sådan lige husker, vel?

Men inden vi lægger 2017 i seng i den store glemmebog og pakker det væk som et år, som verden godt kunne have gjort bedre, så lyt lige til disse ord, som FN's danske generaldirektør i Geneve, Michael Møller - den højst placerede dansker i FN-systemet - skrev her i avisen forleden i en velturneret opsang til medierne og vores fokus på det negative:

"Statistikker viser at, i gennemsnittet har vi mennesker aldrig haft det så godt som nu. Verden har aldrig været mere sikker, sundere og uddannet. Næsten en million mennesker har undsluppet ekstrem fattigdom siden 1990, mens dødeligheden blandt mødre og børn er halveret. Millioner af børn er i skole for første gang. Polio og spedalskhed er næsten udryddet. Rundt omkring i verden er der utallige organisationer og mennesker, der kæmper for at forbedre vores verden.

Disse succeshistorier bliver sjældent bemærket i medierne. Nyhederne er i dag gode til at fremhæve problemer, men derimod ikke særlig dygtige til at komme med ideer, promovere en kultur, hvor man lytter og spreder inspirerende historier, der handler om, hvad man kan gøre."

Måske ikke gode nyheder, der kan fæstnes direkte på 2017, men vi gør det altså bedre og bedre for verden år for år, og også i 2017.

Så hvad er problemet? Jo, det er nok os selv. Det forhold at vi jo ikke er rationelle væsener, men måske vi i en tid præget af fake news, fake fakta, fake alt muligt, skulle arbejde på at få rationalet tættere ind i vores liv. Hver af os enkeltvis.

Vi kan begynde med at lytte en ekstra gang til tredje vers i H.V. Kaalunds fine sang "Jeg elsker den brogede verden":

"Jeg har grædt, som andre, af smerte, fordi min boble brast. Men boblen er ikke verden; læg verden det ej til last!"

Vi gør det altså bedre og bedre for verden år for år, også i 2017. Så hvad er problemet? Jo, det er nok os selv.

Ugens bagkant: 2017 - et godt år, eller hvad?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.