Pladeaktuelle Pernille Rosendahl: - Jeg har nok fået lidt mere kant

- Jeg kan ikke lade være. Jeg er blevet valgt af musikken, og jeg kan ikke forestille mig at lave noget andet, siger Pernille Rosendahl. Foto: Carsten Lauridsen

Pladeaktuelle Pernille Rosendahl: - Jeg har nok fået lidt mere kant

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fortiden er en evig brønd, som hun kan hente materiale op fra, siger Pernille Rosendahl. Sangerinden er klar med en ny plade, hvor de svære følelser bæres uden på tøjet, men hun også er kommet overens med det, hun oplevede i sin barndom.

Musik: Bandet lyder sindssygt godt, siger hun. Faktisk synes hun, at det må være et af Danmarks bedste orkestre. Her en tidlig morgen er Pernille Rosendahl stadig glad og høj på musikalsk kvalitet efter gårsdagens øvetid i Viften i Rødovre, hvor hun har forberedt sig på at turnere med sin nye ep, "The Hurt", og hvor vi også er mødtes.

Ordene er sagt med ydmyghed, understreger hun, selv om nogle måske vil synes, at det lyder højrøvet. Og nej, den slags ville hun ikke have turdet sige tidligere. Men ja, det er nok en del af det at blive ældre og mere moden, at man tør stå ved, at man er stolt af det, man selv og kollegerne laver.

"The Hurt" er hendes anden solo-udgivelse, efter at hun for seks-syv år siden slog øjnene op en morgen og ud af det blå tænkte, at nu var det tid. Nu skulle hun skrive sine egne sange og gøre tingene selv efter årene med Swan Lee og The Storm.

- Jeg har altid været meget optaget af at være en del af et fællesskab, og det er jeg også nu, men der er ikke tvivl om, at det er mig, der er bossen. Der er ingen tvivl om, at det er mine historier, der skal bære det igennem, og mig, der skal pege lampen et sted hen, siger hun, men understreger samtidig, at hun har sin faste samarbejdspartner, Søren Vestergaard.

- Jeg plejer at sige, at han er min højre lunge. Han er et af de mennesker, der kender mig allerbedst, og jeg er simpelthen så stolt af vores samarbejde. I dag har jeg stadig nogle ekstremt stærke fællesskaber, de ligger bare mere under overfladen. Bag enhver stærk kvinde står en stærk mand, haha.

Pernille Rosendahl
Pernille Rosendahl er født i 1972 og opvokset i Aalborg og på Falster. Brød igennem med Swan Lee, som udgav debutalbummet "Enter" i 2001. Bandet gik i opløsning i 2005. Samme år fik hun prisen som Årets Danske Sangerinde ved Danish Music Awards.I 2007 dannede hun bandet The Storm med sin daværende kæreste, Johan Wohlert. Parret gik fra hinanden i 2013, men fortsatte samarbejdet, til The Storm i 2014 blev sat på pause på ubestemt tid. Bandet nåede at udgive tre album. Hendes første soloplade, "Dark Bird", udkom i 2016. Ep'en "The Hurt" er netop udkommet.Privat er hun single og bor sammen med sin søn, Tristan, som hun fik i 2006 med Johan Wohlert. Pernille Rosendahl er desuden kendt som dommer i "X Factor".
- Jeg tror, at mange har svært ved at slutte fred med, at man som menneske er alene, og har svært ved at adskille, hvad ensomhed og alenehed er. Der er en enorm forskel, synes jeg, og jeg tror, at når man kan finde ud af at adskille de to, er det også nemmere at værdsætte alenehed, siger Pernille Rosendahl. Foto: Carsten Lauridsen
- Jeg tror, at mange har svært ved at slutte fred med, at man som menneske er alene, og har svært ved at adskille, hvad ensomhed og alenehed er. Der er en enorm forskel, synes jeg, og jeg tror, at når man kan finde ud af at adskille de to, er det også nemmere at værdsætte alenehed, siger Pernille Rosendahl. Foto: Carsten Lauridsen

Ydre og indre stof

"Alenehed" kalder Pernille Rosendahl meget apropos selv overskriften på ep'ens fortælling. Et tema, som også var i centrum på hendes første soloudspil.

- Det er ikke det samme som ensomhed, men mere en præmis om, at vi som mennesker er født alene ind i denne her verden. Det er den frekvens, jeg har valgt at sende fra både på mit første soloalbum og på denne plade, for det har optaget mig meget i de senere år, hvad alenehed egentlig handler om, og hvad der bor inde i den oplevelse. Det er en præmis, jeg har været bekendt med, siden jeg har været ganske lille, så den kan jeg godt finde ud af at undersøge.

- Hvorfor har det optaget dig så meget? - Jeg tror, at mange har svært ved at slutte fred med, at man som menneske er alene, og har svært ved at adskille, hvad ensomhed og alenehed er. Der er en enorm forskel, synes jeg, og jeg tror, at når man kan finde ud af at adskille de to, er det også nemmere at værdsætte alenehed, siger hun og peger på, at hun lever i en tid, hvor mange mennesker bor alene uden nødvendigvis at være ensomme. Som hun selv, der bor alene med sin søn.

- De fleste mennesker er gode til at have et netværk, og danskerne er enormt fællesskabsbevidste. Vi er gode til at række ud efter hinanden i byer og lokalsamfund.

Ensomheden kender hun godt selv, og den kan være et trøstesløst sted at være.

- Jeg har måttet bruge tid på at lave øvelsen med at komme fra ensomhed over til alenehed, for det kræver noget arbejde. Især i mine unge år var jeg enormt ensom, da jeg ikke havde arbejdet med alle de ting, der har formet mig, fra jeg var lille til voksen.

For alenehed handler ikke kun om mængden af singler og nye familieformer. Det handler også om at udforske sig selv som menneske på godt og ondt, forklarer hun.

- For nogle år siden blev jeg meget interesseret i astronomi, og ud over at fascinationen i sig selv var enorm, var jeg fascineret af, at der var et lighedstegn mellem universet og det indre i mennesket. Derude er der måner, planeter, stjerner, stjernestorme, alt muligt vildt, som vi sidder og kigger på, men det, som holder det hele sammen - altså det mørke stof, vi ikke kan se - ved vi allermindst om. Og det minder på en eller anden måde meget om det menneskelige indre.

- Vi ved en masse om, hvad barndommen gør ved os, hvad vores handlinger gør ved os, hvordan afsmitningen er med de mennesker, som vi vælger at omgive os med, og med samfundet. Men alt det, der binder det hele sammen, ved vi faktisk ikke ret meget om. Det er, som om vi hænger i nogle sjæletråde inde i noget mørkt stof.

3 ting du (måske) ikke vidste om Pernille Rosendahl
1 Efter gymnasiet arbejdede hun som korsanger for blandt andet Savage Rose, Zapp Zapp og Majbritte Ulrikkeholm.2 I 2010 var hun mentor for Thomas Ring, der vandt X Factor-finalen, og hun var med til at skrive hans debutsingle "My Dream".

3 Swan Lee var tæt på det helt store gennembrud, da bandet sendte singlen "Tomorrow Never Dies" til folkene bag den nye James Bond-film af samme navn. I sidste ende blev de dog slået af Sheryl Crow.
- Jeg har altid været meget optaget af at være en del af et fællesskab, og det er jeg også nu, men der er ikke tvivl om, at det er mig, der er bossen, siger Pernille Rosendahl, der netop har udgivet sin anden solo-udgivelse. Foto: Carsten Lauridsen
- Jeg har altid været meget optaget af at være en del af et fællesskab, og det er jeg også nu, men der er ikke tvivl om, at det er mig, der er bossen, siger Pernille Rosendahl, der netop har udgivet sin anden solo-udgivelse. Foto: Carsten Lauridsen

Mere kant

I 2017 kom der flere nuancer på det offentlige billede af Pernille Rosendahl, da hendes søster Christina havde premiere på dokumentarfilmen "Vold - i kærlighedens navn" om kvinder på et krisecenter. I den forbindelse gik de to offentligt ud og fortalte om deres egen opvækst med en far, der var alkoholiker og voldelig. En historie, som de indtil da hovedsageligt havde holdt for sig selv.

I dag kan hun snakke åbent om, at den nye sang "Dreams" er skrevet med afsæt i hendes barndomsoplevelser, men hvordan har det været at lukke omverdenen indenfor i den del af hendes liv?

Der er to sider af det, siger hun. Den ene er, at hun kan se på alle de beskeder, hun modtager, at der er mange mennesker, som har følt sig set.

- Mange har lignende oplevelser af at være opvokset i noget dysfunktionelt, og når nogen kan finde ud af at sætte ord på det, føler man sig set og måske også mødt og i en eller anden grad forstået med nogle svære følelser. Vi er begge to glade for, at vi valgte at stå frem, for vi kan se, hvor stort et tabu det stadig er at vokse op i familier, der ikke fungerer. Der er plads til forbedring og brug for at tale om, hvordan man kan få familier til at fungere, og hvordan man kan hjælpe de mennesker, der smerter, nå ind til det sted, hvor det gør ondt, og sætte hjælpen ind på den rigtige måde.

Den er den ene del. Den anden er, at folk har fået udvidet deres opfattelse af hende. Hun har nok fået lidt mere kant, vurderer hun, og det er fint.

- Jeg tror, at folk nogle gange har kigget på mig og tænkt: "Alt er godt. Det ser ret perfekt ud, det der". Når jeg selv går ud og møder andre mennesker, er jeg meget varsom med at dømme for hurtigt om, hvad det er for et menneske, jeg står over for. Jeg ved, at det kan være enormt komplekst, og at vi nogle gange ikke afslører os selv. Der er mange af mine tætte bekendte, som ikke har vidst det her, fordi det ikke er noget, jeg går rundt og skilter med.

- Er det rart at få slået sådan et perfekt billede i stykker? - Det synes jeg bestemt. Jeg synes, at jeg især i mine yngre år kæmpede meget med at blive skudt i skoene, at: "Du har det bare nemt, og du er nogenlunde køn, og så skal det hele nok gå". Jeg skal ikke klage, for jeg synes, at jeg er et privilegeret menneske. Det er ikke, fordi jeg ikke vil anerkende mine privilegier, men jeg har jo hele tiden vidst, at der var en bagside, og det er egentlig fint, at den er kommet frem i lyset.

- Jeg er født ind i en tid, hvor man lyttede til vinyl-lp?er med en fortælling, men verden i dag minder mere om 50?erne og 60?erne, hvor man udgav singler. Ep?en er en fin mellemvej. Det er et lidt mindre livtag, men alligevel en fortælling, siger Pernille Rosendahl. Foto: Carsten Lauridsen
- Jeg er født ind i en tid, hvor man lyttede til vinyl-lp?er med en fortælling, men verden i dag minder mere om 50?erne og 60?erne, hvor man udgav singler. Ep?en er en fin mellemvej. Det er et lidt mindre livtag, men alligevel en fortælling, siger Pernille Rosendahl. Foto: Carsten Lauridsen

En evig brønd

Da søstrene fortalte historien, var de for længst selv gået i gang med at bearbejde den, og sådan skal det helst være. Pernille Rosendahl kan blive bekymret, når hun ser andre gå ud med beretninger om svære ting, som de stadig står midt i.

- Man skal være enormt varsom, hvis man stadig er i krise. Det er jeg jo ikke. Jeg har overstået hele forløbet og kan sætte mig ned og kigge lidt på det. Jeg tror, at både Christina og jeg har kunnet hvile i det, fordi vi er på bagkanten af det. Det er blevet en styrke i dag, det er ikke et kæmpe åbent sår.

Masser af terapi, en stor grad af tilgivelse over for tingenes tilstand samt tid, lyder hendes forklaring på, hvordan det er endt med at blive sådan.

- Hvordan oplever du det som en styrke? - Jeg har en evig brønd, jeg kan hente op af. Det er øvelsen, tror jeg, som kunstner. At man har noget tungt stof, som man får bearbejdet og i en eller anden forstand lukket ned, samtidig med at man stadig holder et vadehul åbent, som man kan dykke ned i. Det er det, jeg kan, når jeg skriver. Jeg henter fra et sted, som er enormt sårbart, og det er også det, folk reagerer på: Evnen til at stå med hjertet i hånden. At man stadig har et blødt sted, man kan åbne op for, siger hun og understreger, at der jo er en grund til, at hun spiller musik og en grund til, at der er noget, som presser på og vil kommunikeres til omverdenen.

- Sådan er det for de fleste kunstnere. Det er de færreste, der altid er happy og synes, at alting er megafedt. Og det er en trang, du ikke kan lukke ned for. Det er en trang, som fører en ned af nogle rimeligt skæve veje. Men den trang vil være der, til jeg ikke er her mere.

- Jeg henter fra et sted, som er enormt sårbart, og det er også det, folk reagerer på: Evnen til at stå med hjertet i hånden. At man stadig har et blødt sted, man kan åbne op for, siger Pernille Rosendahl. Foto: Carsten Lauridsen
- Jeg henter fra et sted, som er enormt sårbart, og det er også det, folk reagerer på: Evnen til at stå med hjertet i hånden. At man stadig har et blødt sted, man kan åbne op for, siger Pernille Rosendahl. Foto: Carsten Lauridsen
Pernille Rosendahl planlægger at udgive endnu en ep foruden ?The Hurt? i år. Lige nu vil hun dog ikke afsløre andet, end at de tematisk hører sammen. Foto: Carsten Lauridsen
Pernille Rosendahl planlægger at udgive endnu en ep foruden ?The Hurt? i år. Lige nu vil hun dog ikke afsløre andet, end at de tematisk hører sammen. Foto: Carsten Lauridsen
- Det er ikke, fordi jeg ikke vil anerkende mine privilegier, men jeg har jo hele tiden vidst, at der var en bagside, og det er egentlig fint, at den er kommet frem i lyset, siger Pernille Rosendahl, der for et par år siden fortalte om sin opvækst med en voldelig og alkoholiseret far. Foto: Carsten Lauridsen
- Det er ikke, fordi jeg ikke vil anerkende mine privilegier, men jeg har jo hele tiden vidst, at der var en bagside, og det er egentlig fint, at den er kommet frem i lyset, siger Pernille Rosendahl, der for et par år siden fortalte om sin opvækst med en voldelig og alkoholiseret far. Foto: Carsten Lauridsen

Pladeaktuelle Pernille Rosendahl: - Jeg har nok fået lidt mere kant

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce