Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Gør-det-selv-Kjeld: Grønt snask kan fjernes med løvrive

Hvis der kommer lidt for mange alger og for meget mos på stråtaget, kan man almindeligvis rage det ned med en løvrive - og så ser taget næsten ud som nyt igen. Om det forlænger tagets levetid er dog ingen given ting.

Gør-det-selv-Kjeld: Grønt snask kan fjernes med løvrive

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kære Kjeld Bjerre - tak for oplysende artikler vedrørende belægninger på stråtaget. Måske kan jeg også bidrage med en god idé.

Jeg har nemlig et stråtag ligesom dit med en nordvendt side. Taget er helt i orden, men det har jo i mange år på siden imod nord haft grønne belægninger iblandet mos. Min dygtige og flinke tagtækker anbefalede mig at lade det være sådan, og han mente ikke, at det ville nedsætte holdbarheden.

Men for to år siden skete der pludselig noget helt andet. Taget blev dækket af en helt grøn, tyk og slimet belægning, som han anbefalede mig at fjerne. Det gjorde jeg meget let. Jeg bredte en tynd - billig - presenning ud langs huset  og flyttede den med mig efterhånden.

Derefter tog jeg mit bedste haveredskab - en Gardena løvrive af plastic med 70 cm bredde og på det lange skaft. Med den kunne jeg uden problemer nå helt op, når jeg stod på min almindelige udtræksstige. Når man starter foroven og forsigtigt river i stråenes retning, slipper belægningen meget let og glider næsten ned af sig selv, når man når ned midt på taget. Derefter er det let at slæbe skidtet væk, efterhånden som det lander i presenningen. Hele operationen tog ikke mere end et par timer.

Taget har siden været meget flot og næsten som nyt. Jeg ved ikke, hvad der var årsagen til miseren, men der har ikke været noget siden, så jeg køber ideen om, at det har skyldtes klimatiske forhold.

Med venlig hilsen Troels Bové

! Hej Troels - det kunne godt lyde som om, at du har været udsat for det samme som mig: blågrønalger - også kaldet cyanobakterier. 

Ja, det vil sige, at blågrønalgerne "også" hedder cyanobakterier, er faktisk forkert - det ER nemlig bakterier, men det er altså dem, som vi i mange år fejlagtigt gik og kaldte blågrønalger, fordi vi troede, at det var alger. Og det er ikke så sært, fordi de små banditter henter deres energi ud af den blå luft ved hjælp af fotosyntese - altså de små magiske "grønkorn", som ved hjælp af sollys kan omdanne vand og CO2 til sukker og ilt. Og det er jo just den proces, som definerer en plante - og altså en alge.

Og hvis vi lige ser bort fra det der, som præsten prædiker, så jeg troede indtil for nylig, at det var sådan, livet begyndte: Planterne opdagede fotosyntesen - så opdagede bakterierne, at de kan æde alger, og de kvikkeste udviklede sig til dafnier, haletudser, krokodiller og alt muligt andet, som æder løs af de andre - og øverst har vi mennesket, der sidder som en lille fed, bøvsende og tyrannisk buddha på toppen af det hele og guffer hvad som helst i sig.

Men i disse for vort land så spændende tider bliver vi dagligt klogere - nu lyder det fra videnskaben, at det var bakterierne, der for små fire milliarder år siden opfandt fotosyntesen, og først langt senere lærte planterne sig kunsten. Og faktisk antager man, at op imod halvdelen af den fotosyntese, som foregår på Jorden, stadig skyldes bakterier.

De lever primært i havet, men også alle mulige steder, hvor der er tilpas fugtigt - herunder på nordsiden af mit og åbenbart også dit stråtag.

I modsætning til regulære alger, som viser sig som et tyndt og grønligt slør, som er let at fjerne og i øvrigt er ret følsomt for udtørring, så danner cyanobakterierne kolonier, som minder om snotklatter, der hen ad vejen vokser sammen til et tykt og slimet tæppe. Slimen er på én eller anden måde godt beskyttet imod udtørring, og bakterierne er dermed ganske sejlivede.

Du siger, at det er nemt at rage belægningen af taget, men jeg skulle hilse og sige, at det stemmer ikke med min erfaring. Det klistrede lag lod sig under ingen omstændigheder "skrabe" af - jeg måtte snarere "gnave" det af med en ret aggressiv brug af højtryksrenseren.

Jeg kan forestille mig to grunde til, at det gik så meget lettere på dit tag. For det første kan der jo være tale om en anden cyanobakterie - jeg forstår, at der findes hundredevis af varianter.

For det andet kunne det jo være, at dit tag er nogle år ældre, så der inden "angrebet" allerede var et markant lag af alger og mos - således at det slimede lag cyanobakterier ikke satte sig direkte på tækkerørene, men på den relativt løse belægning af alger og mos OVEN PÅ stråtaget. 

Bortset derfra, så er fænomenet stadig noget af et mysterium, og jeg modtager gerne førstehåndsbeskrivelser fra læserne. Jeg har stadig en enkelt "valm" (gavl) med det grønne stads, og jeg regner med at få besøg af en yderst erfaren tækkemand en af dagene - og håber, at han har en fornuftig forklaring. Og muligvis endda - man har da lov at håbe - et bud på, hvad man gør.

Én ting er jeg nemlig sikker på: Det slimede lag af bakterier lukker effektivt af, så taget ikke kan "ånde" - og selv de bedste tækkerør vil så sikkert som amen i kirken gå til i skimmel og råd, når de ikke får lov til at tørre.

Venlig hilsen Kjeld Bjerre