Haven: Forår med fåreuld og kartofler i mund

Uld er glimrende til kartofler. Foto: Grøn Kommunikation

Haven: Forår med fåreuld og kartofler i mund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kampen om de første danske kartofler er i gang.

I januar skyder de første forårsblomster som erantis og vintergækker op af jorden, men i februar begynder det rigtige forår.

For mig er det forår, når de første kartofler sættes til spiring, og så er jeg ligeglad med, at februar kalendermæssigt er en vintermåned. Min vinterferie ligger alligevel først i marts.

Når kartoflerne spirer, er det forår, og februar er spændende, fordi det er her, livet i haven for alvor begynder. Der kommer både flere vintergækker, erantis og lidt krokus, og safterne i drivhusets vin stiger. Det samme sker i valnøddetræet, birketræet og mange andre træer.

Når saftstigningen er lidt kraftigere, bliver der tid til at tappe birkesaft. Det skal jeg nok vende tilbage til.

Jeg læste for en del år siden i bladet Praktisk Økologi om en mand i Ulfborg, der lagde sine kartofler i jorden sammen med fåreuld. Det lyder lidt vanvittigt. Man kunne jo forstå det, hvis de blev lagt i fiskemel, når det er i Vestjylland, men kartofler fra det vestjyske har nu altid smagt godt, så jeg prøvede eksperimentet. Siden da har jeg dyrket kartofler lagt i jorden med en håndfuld overskudsuld pr. kartoffel.

Uld holder på varmen, men det kan også holde på vand og næring til fordel for afgrøderne. Ikke mindst på de sandede jorde er et godt vandreservoir en fordel.

Graves fåreuld ned i jorden, afgiver det i sig selv næring. Uld indeholder NPK i forholdet 11-0-5.

Bogstavet N, der står for kvælstof, er godt for alt det grønne, og K, kalium, er især godt for planternes rodnet. Herudover indeholder uld 1,9 procent svovl, og endelig kan det optage vand i en mængde af 3,5 gange sin egen vægt. Og pH-værdien er omkring 8, så ulden er ekstra god på sure jorde.

Læggekartofler
Læggekartoflernes størrelse påvirker slutproduktet. Små læggeknolde på 30/35 mm giver få og store kartofler. Store læggeknolde 50/55 mm giver mange og små kartofler.Det har også betydning for planteafstand. Den skal være 30 cm ved de små og 35 cm ved de store. Er kartoflerne over 50 mm skal afstanden være 44.

Afstand mellem rækkerne øger også udbyttet. Ideelt set skal der være 75 cm. Det overholdes dog yderst sjælden i en have og slet ikke i et højbed.

Læggetemperatur helst 8 grader i jorden. Vigtigt for udbyttet er nok vand, mens knoldene dannes. Her er uld en fordel, fordi det holder på vand.At dyrke i plastPlast er ikke sundt at sutte på, og plast til fødevarer kræver en særlig godkendelse. Alligevel dyrker man kartofler i spande og baljer. Det er PVC, der er synderen, og jo blødere plast med PVC er, jo farligere er det. Murerbaljer og spande kan være lavet af PVC, så tjek det.

Ud fra forsøg på Københavns Universitet optager planterne dog ikke giftstoffer fra jorden, men der kan godt være gift på en kartoffel, der har groet op ad en plastspand. Derfor skal man altid skylle det, som man spiser med rigelige mængder vand. Dyrker du i danske plantesække, er de ikke lavet af PVC.

Uld: Søg efter en fåreavler på nettet. Det er et venligt folk, der gerne giver dig noget gratis uld eller uld for en billig penge.

Tidlige kartoffelsorter: Er bedst at anvende lige efter opgravning. Økologiske læggekartofler kan købes i havecentre og planteskoler.SorterSolist. Den tidligste sort. Højt udbytte. Gulkødet, rundoval. Bedst lige efter opgravning.

Frieslander. Har lysegul kødfarve og rundovale til ovale knolde.

Borwina. Giver højt udbytte med mange knolde. Den har flot, skinnende hud og rundovale knolde.

Arielle. Ovale knolde, gult skind og lysegult kød.

Se også efter helt nye sorter som twinner, magda og anais.
Råhygge i sækken med uld, og ulden følger med ned i jorden, når kartoflerne skal lægges. Foto: Grøn Kommunikation
Råhygge i sækken med uld, og ulden følger med ned i jorden, når kartoflerne skal lægges. Foto: Grøn Kommunikation

Større udbytte

Når mine kartofler efter forspiring i en lys karm ved 12-16 grader er klar til at komme i jorden, graver jeg en rende i et spadestiks dybde. Bunden fylder jeg med fåreuld. Kartoflerne står nu i en seng af det bare uld. De fryser ikke fødderne. Nu skal toppen bare lunes. Jeg kommer jord på og dækker med klar plast, så solen kan varme jorden op. Sort plast har modsat effekt, her fordamper varmen opad.

Plasten løftes i takt med, at det grønne kommer op, og i takt med, at toppene vokser, hyppes jorden. Knap tre måneder efter er kartoflerne klar. Udbyttet er større end ved helt almindelig dyrkning uden uld, og kartoflerne er meget rene og ser flottere ud, når de har vokset i ulden.

Uld er ikke ukendt som gødning. Det er ikke særlig kendt Danmark, men i Tyskland og Sverige kender man det. Man bruger findelt, uvasket fåreuld. Når fåreuld er uvasket, betyder det også, at der er lidt dyregødning i ulden, men det er ulden i sig selv, der er det interessante.

Dyregødning fra får er i forvejen kendt for gode egenskaber i dyrkningsmæssig sammenhæng.

I Sverige har jeg set uld anvendt i økologiske haver som dække under buske, mellem grøntsager og på køkkenhavens gangstier. Den uld, der anvendes, er en overskudsproduktion. Det er uld, som det ikke kan betale sig at lave garn af, blandt andet fordi det skal vaskes grundigt, fordi der er dyremøg i det, eller fordi det bare er for kort. Derfor kasseres det og brændes.

Er du ikke til uld i mund, men hellere vil snakke med en varm kartoffel mellem tænderne, er der også mange andre måder, hvor du kan få hurtigt gang i kartoffelbedet. I stedet for at forspire kartoflerne i de ellers praktiske æggebakker, så skær bund og top af en mælkekarton eller brug blot en af de billige plastpotter. Fyld jord i og sæt kartoflen i toppen. Nu vokser der rødder ned i jorden, og det er det, der skal. Midt i marts planter du dem ud i haven eller i spande med huller i bunden og sætter dem i drivhuset. Vælger du det sidste, kan jeg anbefale, at du flytter spandene ud, så snart du kan. Kartofler i drivhuset får høje toppe.

Haven lige nu
Plænen har ofte en del mos i februar. Riv forsigtigt mosset en dag, hvor det er tørt. Kalk kan i nogen grad hæmme mosset, men ikke alle steder, så kun en jordbundsprøve vil give et korrekt svar. Det er især sur jord, der giver mos.Tjek træer og buske, der er knækket, og skær rene snit ved bruddet. Tjek også frugttræet for grene, der gnaver på hinanden, og skær væk, så det ikke er tilfældet.

Tag grandækning af roser, når vejret er mildt, for at undgå svamp i roserne.
Uld kan lagre vand tre gange sin egen vægt, og det er godt, når kartoflerne skal vokse. Foto: Grøn Kommunikation
Uld kan lagre vand tre gange sin egen vægt, og det er godt, når kartoflerne skal vokse. Foto: Grøn Kommunikation

Dyb rende

En del ældre læsere kan huske havemanden og nordmanden Helge Petersen med den skønneste accent. Nordmænd er formidable til at trække varme ud af alting, bare det næsten er gratis, og hans metode er også rigtig god.

Her laver du en dyb rende med et specialredskab, nok kun de ældre kender, et hakkejern. Er du yngre, kan du bruge en spade. Skub jorden op på begge sider af renden. Kan du få fat i godt omsat hestemøg eller komøg eller andet møg godt, så læg det i bunden. Det tjener mest som et tyndt lag gødning. Har du ikke gødning, er det ikke et must.

Kartoflerne dækkes med syv centimeter jord. Nu lægger du plast over renden og videre over de to små volde, som du har lavet på begge sider. Så har du et lille drivhus med luft over jorden. Når toppene rører ved plasten, fjerner du den, og er det for koldt, kan du dække med fiberdug, der er mere åndbart. Lav eventuelt en bue med elektrikerrør, så er du helgarderet.

I takt med at kartoflerne vokser, skal de hyppes. Det er vigtigt, fordi man ellers let får grønne kartofler, og du øger også udbyttet ved at hyppe.

Bruger du metoden med de to volde, har du masser af jord at hyppe med. De dovne smider bare kartoflerne på jorden og dækker så med mere jord i takt med, at toppene kommer frem. Det virker også, og så ved jeg, at det at dyrke i tang også er fremragende. Man samler en stor dynge tang. Lader den ligge i to år og planter så kartoflerne ned i bunken. Også det skulle give et ekstremt godt udbytte. Dog ikke specielt hurtige kartofler.

Giv kartoflerne jord i en plastpotte, eller I en overskåren mælkekarton, så starter roddannelsen hurtigere. Foto: Grøn Kommunikation
Giv kartoflerne jord i en plastpotte, eller I en overskåren mælkekarton, så starter roddannelsen hurtigere. Foto: Grøn Kommunikation
Generelt giver de store kartofler mange, men små kartofler, mens de små giver store og færre kartofler. Foto: Grøn Kommunikation
Generelt giver de store kartofler mange, men små kartofler, mens de små giver store og færre kartofler. Foto: Grøn Kommunikation
I Sverige anvender man ofte overskudsuld på havegange og mellem køkkenurterne. Foto: Grøn Kommunikation
I Sverige anvender man ofte overskudsuld på havegange og mellem køkkenurterne. Foto: Grøn Kommunikation

Haven: Forår med fåreuld og kartofler i mund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce