Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Panton: Den farverige superstar, der trodsede janteloven

Anders Michelsen og Ida Engholm har brugt to år på at lave monografien om Panton. Det meste af tiden ved siden af deres jobs som lektorer. De har været fascineret af at komme så tæt på en andens livsværk og få adgang til en skattekiste af personlige billeder.

Panton: Den farverige superstar, der trodsede janteloven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Design

En af dansk designhistories største stjerner, Verner Panton, der voksede op i fynske kromiljøer, har langt om længe fået sin egen monografi, og den fortæller langt mere end historien om hans opsigtsvækkende brug af farver, materialevalg og helhed

Der er umiddelbart langt fra opvæksten som en lidt skæv og tænksom dreng med en akvarelkasse under armen i fynske kromiljøer til rollen som farverig og nyskabende superstar på den internationale designscene, men Verner Panton tog rejsen, og den er værd at dykke ned i. Ikke bare for unge designere, der vil suge til sig af hans brug af farver, former, mønstre og evigt insisterende materialenysgerrighed. Også for alle os, der interesserer os for, hvorfor nogle mennesker har drivet til at se stort på samtidens stil og kodeks og med succes gå deres helt egne veje.

Det lag ligger også i Ida Engholm og Anders Michelsens monografi om Verner Panton.

- Han sagde "hellere et vellykket eksperiment end en smuk trivialitet". Hans pointe er, at hvis vi skal tænke nye visioner for fremtiden, skal vi flytte virkelighedsrummet for, hvad design er, i stedet for bare at gentage og gentage. I dag har vi stadig meget jantelov, og man skal ikke stikke for meget ud. Det har han i den grad gjort op med, og den indstilling tror jeg, man kan lære af, siger Ida Engholm.

Hun er lektor på KADK, Institut for Visuelt Design, og sammen med Anders Michelsen, lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, har hun skrevet bogen "Panton - miljøer, farver, systemer, mønstre", der netop er udkommet.

Stikke ud gjorde Verner Panton i den grad fra sin samtids øvrige designere med Børge Mogensen, Hans J. Wegner og Poul Kjærholm som nogle af de mest prominente navne. Mens de satte pris på håndværksmæssig forarbejdning, havde Verner Panton et ønske om at arbejde 100 procent industrielt.

Om Panton
Verner Panton blev født i Gamtofte på Fyn i 1926. Hans far var oprindeligt landmand, men blev senere forpagter af en række kroer; Haarslev Kro, Mørkenborg Kro og KomIgen Kro ved Langesø.Verner Panton blev først udlært murer, inden han i 1947 kom ind på Kunstakademiets Arkitektskole. Fra 1950-1952 arbejdede han på Arne Jacobsens tegnestue.

Han var en kortere periode gift med Poul Henningsens steddatter, Tove Kemp, og sammen fik de en søn, der dog døde tragisk få år efter forældrenes skilsmisse.

I 1961 flyttede han fra Danmark. Først til Cannes og senere til Basel, hvor han sammen med sin hustru Marianne, som han blev gift med i 1964, indrettede en enestående bolig og tegnestue. Sammen fik de datteren Carin.

Hans internationale image som banebrydende designer blev cementeret med Panton-stolen, da det for ham som den første lykkedes at skabe en stol, der var fremstillet i ét stykke, ét materiale og i én sammenhængende form. Den blev sat i produktion i 1967.

I 1996 flyttede Verner Panton og hans hustru til København, men han døde blot to år senere, få dage før åbningen af en stor udstilling om ham på Trapholt i Kolding.

Bogen "Panton - en monografi" er skrevet af Ida Engholm, lektor ved KADK, Institut for Visuelt Design, og Anders Michelsen, lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.

Får færten på Fyn

Det var tilbage på Fyn, han i sin tid fik færten af at skulle arbejde i helheder med synteser mellem former, farver, systemer og mønstre. Der voksede han op sammen med sin far efter forældrenes skilsmisse og kom på de kroer, som faderen forpagtede.

- Der har været et meget livligt, dynamisk og åbent familiemiljø omkring hans person, og selv om forældrene blev skilt, havde han stadig tæt kontakt til sin mor. Bortset fra nogle få miljøer omkring de helt store byer var Danmark på det tidspunkt et enormt bornert samfund forbundet med store sociale forskelle. Men Panton voksede op i en middelklassefamilie med rum og plads, så det var ikke en unaturlig ting, at han forfulgte en karriere, der måske ikke var den mest almindelige, forklarer Anders Michelsen.

Begge forældre var musikalske, og selv om Verner Panton måske nok havde introverte træk, så deltog han ivrigt i det sociale liv på kroen, hvor han i 1958 fik en designopgave, der fik stor betydning for hans videre karriere.

Panton fik til opgave at tegne en to-etagers tilbygning med komplet interiør. Han lavede den som en pavillon med bærende stålsøjler, facader af glas og en tagetage til udeservering og solbadning. Alt interiør inklusiv serveringspersonalets uniformer tænkte han med og byggede op over fem forskellige nuancer af rød, og tilbygningen kom derfor til at hedde Den Røde Rubin. Designet forargede, men kroen lokkede også masser af folk til i storhedstiden i 1960'erne og 1970'erne, inden den blev revet ned i 1984.

- I de første år omkring kroen fik den en form for manifest-udtryk, for det var der, han fik lov at prøve noget af og vise verden, at han kunne noget. På den måde spiller kroen en rolle, siger Anders Michelsen.

Rejste rundt i et rugbrød

Det lykkedes Verner Panton at få to stole i produktion, og han slog for alvor sit navn fast, da han i 1961 fik idéen til Panton-stolen, der er skabt i ét stykke. En idé, han var den første til at føre ud i livet sammen med producenten Vitra i Basel i slutningen af 1960'erne.

Da havde han i en årrække kørt Europa tyndt i et folkevognsrugbrød og dermed fået et stort internationalt netværk.

- Selv om hans kone, Marianne, betegner ham som en mand med en lidt stille karisma og måske også lidt indadvendt og introvert i modsætning til hans udadvendte og larmende design, så har han en samlende funktion, siger Ida Engholm, der har brugt timevis på at kigge private fotoalbum igennem og tale med både Marianne Panton og Rina Troxler, der i mange år var Pantons sekretær.

Samtidig var han hurtig til at opfange tidens internationale strømninger, og selv om han aldrig selv blev en del af 68-oprøret, så nød han godt af den lyst til forandring, der lå i tiden.

- I USA vinder en organisk modernisme frem, og han er optaget af organiske former, og samtidig kommer popbevægelsen, som han også er optaget af, fortæller Ida Engholm.

Verner Panton bliver optaget af at skabe møbler, der er mere end deres funktion. De må gerne være billedskabende, farverige og skulpturelle.

- Der er en social indignation i mange af de danske designere, der bygger videre på funktionalismen og brugskunsttraditionen. Børge Mogensen og Hans J. Wegner har et ønske om at lave møbler til to-værelseslejlighederne og til arbejderklassen. Gode, gedigne møbler til alle. At de endte med at blive så dyre, at det alligevel kun var eliten, der købte dem, er en anden sag. Der var ikke så meget social indignation i Verner Panton. Han var optaget af, hvordan man kunne få møbler ud til forbrugermarkedet, siger Ida Engholm.

Motiverede til anden adfærd

Hun ser Verner Panton designmæssigt som et klart produkt af sin tid, for han lavede sine mest opsigtsvækkende værker, mens der var studenteroprør, opgør med traditionerne, demokratiske græsrodsbevægelser, opbrud i normerne og et stort ønske om, at der skulle ske noget nyt.

Designmæssigt fortolkede han det så vidt, at han lavede flyvende stole og cirkelformede sofaer, man kunne flyde i, og han lagde ikke skjul på, at han hadede at komme ind i en stue til et selskab, hvor møblementet krævede, at han sad ret op og ned i en sofaen og konverserede en hel aften omkring et kaffebord.

- Man kunne kalde det adfærdsdesign. Han prøvede at lave design, der motiverede til en anden form for adfærd. I dag taler vi om nudging. Panton nudgede folk til at opføre sig anderledes og mere frigjort, siger Ida Engholm.

Nogle miljøer var inspireret af den psykedeliske trend, der lå i tiden, men Verner Panton var ikke, som man måske kunne tro, påvirket af stoffer, men det kunne være en sansemæssig intens oplevelse af træde ind i de restauranter, barer og kontorbygninger, han designede.

Internationalt blev han hurtigt kendt, og det kombinerede hjem og tegnestue i Basel blev et samlingssted for den europæiske kulturelite. Alligevel havde han svært ved at blive anderkendt og slå igennem herhjemme. Ida Engholm oplever endda ofte, at folk slet ikke er klar over, at han er dansk, og den modstræbende anerkendelse nagede ham.

- Da Vitra lavede en stor retrospektiv udstilling med ham i Basel, ville de have den til at rejse rundt i hele verden. De ringede til flere udstillingsteder i Danmark, men ingen ville have den. De syntes, den var for aparte, og det gjorde ham ked af det. Udstillingen måtte vises i syv andre storbyer, før Danmark slog dørene op for ham, og det var først i 1998, at der blev lavet en stor udstilling om ham på Trapholt. Det glædede ham utroligt meget, men han døde desværre to dage før åbningen, siger Ida Engholm.

Det hele er ikke Pisa

Selv om det er næsten 20 år siden, er Verner Panton stadig relevant, mener Anders Michelsen. Ikke kun for rækken af unge designere som Louise Campbell, Foersom & Hiort-Lorentzen og Boris Berlin, der gerne vedkender sig at være inspireret af Panton.

Af Pantons historie kan vi alle lære, at der kan komme noget godt ud af at bryde normerne og de uskrevne regler, der findes på stort set alle felter. For Anders Michelsen, der forsker i kreativitet, er det også interessant, at Verner Panton så systemer som en kreativ ressource i stedet for noget, han var oppe imod. Han brugte utallige systemer i sine mønstre, men også i sin måde at skabe variationsmuligheder inden for for eksempel et enkelt stoledesign. På den måde peger han frem mod det at give brugerne medindflydelse på deres egen variant af et bestemt design.

- Med Panton i baghovedet kan man godt være lidt fræk og kigge ud over alt det, der i dag formgives af mennesker, og spørge, om det kan være rigtigt, at Danmark stadig skal være stolt af at sælge halve grise, vindmøller og insulin til folk, der har spist for meget fed mad, mens de kreative industrier - meget firkantet sagt - er krymmel på lagkagen. Der synes jeg, at Panton viser, at det kulturelle liv ikke nødvendigvis er skruet sådan sammen. Det behøver ikke starte med insulin og bacon til morgenmad. Det kunne også være den anden vej rundt, understreger Anders Michelsen og siger, at det hele ikke skal gå op i Pisa-undersøgelser.

- Panton kan godt signalere, at et land, der åbner mulighederne for sine borgere, stimulerer og har tillid til, at folk kan mere, end de selv forestiller sig, kan komme langt, og der kunne vi i Danmark godt score højere, mener han.

Populær igen

Verner Panton havde sin storhedstid fra slutningen af 1960'erne og op gennem 1970'erne. Med miljøkrisen og en stigende kritik af forbrugerismen blev hans plastdesign umoderne i 1980'erne, og derefter virkede det som om, at han en periode var løbet lidt tør for idéer. Fra slutningen af 1990'erne steg interessen for hans produkter imidlertid igen, og i dag er mange af hans design igen kommet i produktion i opdaterede farver og materialer. Lamper som Flowerpot, VP Globe og Panthella hænger mange steder, og Tivoli-stolen er fortsat en klassiker.

For forfatterne har det været fascinerende at komme så tæt på en mand og hans livsværk.

- Jeg beundrer virkelig hans mod og vilje til at insistere på en idé, selv om omgivelserne holdt ham tilbage, og folk rynkede på næsen ad ham. Han gik efter sine idéer alligevel, og det er meget inspirerende, siger Ida Engholm.