Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Der er lagt en plan, som bør kunne holde vand

Ålekiste, stemværk og sivskov har forhindret den fri faunapassage ved udløbet af Glenstrup Sø. Det hele skal nu fjernes for at naturgenoprette forholdene. Foto: Annelene Petersen

Der er lagt en plan, som bør kunne holde vand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Turen er kommet til Glenstrup Sø, når det gælder den vandmiljøforbedring, som Danmarks vandplaner skal sikre. Søen skal have optimeret sin økologiske tilstand. Det betyder blandt andet, at spærringen med ålekiste, stem og sivskov ved afløbet t

Glenstrup: Lige nu ser det ikke så kønt ud, men der er håb forude. Mudder og maskiner fylder godt ved Glenstups vestlige ende - der, hvor søen løber ud i Kongsvad Mølleå. Der arbejdes den næste måneds tid på stedet, for Mariagerfjord Kommune har fået 400.000 kroner af statens kasse til at gøre forholdene i sø og å bedre.

- Glenstrup Sø er i forvejen en naturperle. En hel unik sø, der er en af landets dybeste. Der er i forvejen et godt økologisk miljø i søen, men det kan blive endnu bedre. Og ved at fjerne den forhindring, som findes ved afløbet af søen, ved søhalsen, så kan vandmiljøet forbedres, siger biolog Mette Bramm, Mariagerfjord Kommune.

På den måde skulle vandrende fisk, vanddyr og insekter få fri passage ind og ud af søen, og det vil have en gavnlig effekt på søens miljø.

Makeover af Glenstrup Sø blev fejret til Søens Dag

Naturligt afløb gendannes

Restaureringen omfatter fjernelse af en spærring i Kongsvad Mølleå, som er afløbet fra Glenstrup Sø. Spærringen udgøres af et stem, en ålekiste og en tagrørskov, der virker som en prop og hindrer fri passage for vandrende fisk og smådyr mellem sø og vandløb.  I stedet skal der opbygges et naturligt afløb i sten og grus.

Nu er det ikke sådan, at når man fjerner proppen i søhalsen, så forsvinder alt vandet i den 31 meter dybe sø. Der vil fortsat løbe vand ind i søen og ud af søen, og Mariagerfjord Kommune fikser det således, at vandstanden ikke kommer til at svinge så meget, som den har gjort hidtil. Det har især været et problem med for meget vand i søen og oversvømmelse af engene ned til søen.

Desuden gøres afløbet, der er meget smalt nu, bredere, og det betyder, at vandet løber langsommere ud.

- Der er en forskel fra det eksisterende til det, det skal være, når ålekisten er fjernet på blot to centimeter, så det er faktisk ikke så galt, siger biolog Mette Bramm.

Der er gået en del tid ved tegnebordet for at finde ud af, hvordan man skal genoprette sø og å. Men det får ikke biologen til at ryste på hånden, når projektet skal udføres i det virkelige liv. Et arbejde, der er i fuldt sving og forventes gjort færdigt om en måneds tid.

Stort udsving i vandstand

- Nej, vi har en masse erfaringer med søen fra de lodsejere, der bor langs søen. Og fra målingen af vandstand ved et såkaldt flodemål. Vi ved meget om, hvordan søen har haft det her alt for stort udsving i vandstanden på op til en halv meter, fordi der tidligere neden for afløbet har været et dambrug, der havde behov for at kunne regulere vandmængden. Det udsving skal nedbringes til plus-minus ti centimeter og vil få stor betydning for de naturlige biotoper såsom rigkær, der er en slags moser, som findes ved søens bred. Med en bedre styring af vandet kan vi sikre, at rigkærene ikke oversvømmes eller tørrer ud. Og det bliver mere trygt for landmændene, når det gælder deres marker, siger Mette Bramm.

Hun understreger, at det ikke er sådan, at det ikke kan gøres anderledes eller justeres, hvis ikke det virker helt efter hensigten, når vandforløbet er blevet ændret i "bunden" af søen.

- Vi kan altid se på det igen og gøre noget anderledes, hvis ikke det er godt nok, siger hun.

Ingen sure miner

At man fjerner en ålekiste, der har været der så længe, man kan huske, tror Mette Bramm ikke har den store betydning.

- Det er mit indtryk, at det her sker helt uden sure miner, siger hun og tilføjer, at der de senere år ikke er fanget noget i ålekisten, som har været betjent af et ålekistelaug.

Ålebestanden er gået markant ned, og det har betydet, at der ikke længere fanges mange ål. Det arbejdes der på at få styr på via EU-samarbejde, oplyser biologen.

Det er dog ikke for ålens skyld, at der laves fri faunapassage i Glenstrup Sø, men for hele søens og for åens skyld, forklarer Mette Bramm.

Svanepar ruger endnu

Maskiner har allerede gravet tagrør op, som danner en forhindring for den fri i passage.

Hvorfor det lige er gjort i yngletiden for vandfugle, har vi spurgt Mette Bramm om.

- Man kan altid diskutere, hvornår man skal gå i gang med sådan en genopretning, og der vil altid være noget, man forstyrrer. Vi har gjort det her i samråd med Dansk Ornitologisk Forening, som har forhåndsgodkendt planerne, og så kan det da godt være, at der måske går et kuld æg til, men lad os nu se. Vi ved godt, at der har ligget er svanepar og ruget i søen, men det gør det mig bekendt stadig. Det er under en uge siden, at vi havde en drone oppe for at se efter, og da lå svanerne stadig på reden, siger Mette Bram.

Projektet er vurderet til ikke at få betydning for odder, spidssnudet frø, stor vandsalamander ogflere arter af flagermus, der formodes at være i området.

Og der er stor bevågenhed om projektet, for stem og ålekiste sidder i forlængelse af et dige, som muligvis er bygget af munke, da der lå et kloster ved søen. Man regner med, at der i forbindelse med etablering af ålekisten blev bygget en støttemur for enden af diget. Denne mur kan være bygget af sten fra klosteret, og Aalborgs Historiske Museum har vist interesse for det historiske islæt og er inddraget i projektet og vil lave en arkæologisk overvågning af anlægsfasen.