Fyrkatspillet har formidlet historie i 30 år

Else Roesdahl ser frem til at se jubilæumsudgaven af Fyrkatspillet, der har taget fortællingen om Harald Blåtands liv under kærlig behandling. Foto: Pia Pagaard M. Madsen


Fyrkatspillet har formidlet historie i 30 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag aften kan Amatørteatret Fyrkatspillet fejre premieren på foreningens 30 års jubilæumsforestilling. Og vikingespillet formår at forny sig år for år, mener professor.

Når amatørteatret Fyrkatspillet på fredag åbner dørene for den 30. udgave af det traditionsrige vikingespil, der siden 1986 har fortolket og videreformidlet vikingernes levevis på ringborgen Fyrkat i årene mellem 800 og 1050, vil der blandt publikum sidde en kvinde, som har været fast inventar på tilskuerpladserne i næsten alle 30 år.

Hendes navn er Else Roesdahl, og hun er i dag pensioneret professor i middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet samt ridder af Dannebrog af 1. grad.

Else Roesdahls tilknytning til Vikingeborgen Fyrkat begyndte, da hun deltog i udgravningerne af ringborgen tilbage i 1960'erne. I 1977 beskrev hun genstandsfundene fra udgravningerne i bogen »Fyrkat. En jysk vikingeborg II: Oldsagerne og gravpladsen«, og siden da har Else Roesdahls og Fyrkats historier i realiteten været bundet uhjælpelig sammen.

Derfor blev det en naturlig udvikling, at Else Roesdahl også stillede sin faglige viden til rådighed, da Fyrkatspillet så dagens lys i det nye, rekonstruerede langhus ved siden af selve ringborgen i 1986. Hun har siden da gennemlæst mange af de manuskripter, der er blevet udarbejdet til Fyrkatspillet. Årsagen til det er, at man fra Fyrkatspillets side har et brændende ønske om, at forestillingens indhold er så virkelighedsnært i forhold til den viden, man har om levevilkårene i vikingetiden. Og det kunne Else Roesdahl ikke sige nej til.

»Jytte Frederiksen (formand i Fyrkatspillet,red.) har altid lagt stor vægt på, at selv om manuskriptforfatteren altid har haft stor kunstnerisk frihed i udarbejdelsen af spillets handling, så må tingene i spillet ikke være faktuelt forkerte. Derfor har det til dels været min opgave at sikre, at det kriterium blev overholdt,« siger hun.

Men det stopper ikke ved, at Else Roesdahl har læst en stor del af Fyrkatspillets forestillinger på skrift som historisk konsulent. Hun har også set langt de fleste af dem blive fremført i virkeligheden.

»Jeg har set næsten alle spillene. Der har kun været et enkelt eller to, jeg ikke har fået set, fordi jeg har været bortrejst eller på anden vis har været forhindret i at deltage,« siger hun og fastslår, at det altid er en stor fornøjelse for hende at overvære forestillingen, selv om hun som regel har læst plottet på forhånd.

»Det er altid noget helt andet at se fortællingen udspille sig. Skuespillerne er dygtige, stykkerne er sjove, og så er det en oplevelse i sig selv at se, hvordan det store rum i langhuset fungerer til fordel for spillet,« siger Else Roesdahl og fortsætter:

»Det har slået mig, at det på sin vis er bygget og designet som en slags teaterrum, for den store gulvplads giver jo netop plads til folk, der optræder. Det vil ikke undre mig, om vikingerne i sin tid har brugt pladsen på nogenlunde samme måde, som Fyrkatspillet gør det i dag, og derfor er det også rent fagligt interessant for mig at opleve Fyrkatspillet«.

Nu er der gået 30 år, siden Fyrkatspillet fik sin spæde start. I årenes løb har Fyrkatspillet udviklet sig, så det i dag er blevet lidt af en institution i Hobro.

»Rent organisatorisk er det hele blevet meget mere professionelt. De har lært en masse gennem årene, og i dag er skuespillerne jo efterhånden også blevet superprofessionelle, fordi flere af dem har været med i mange, mange år,« siger Else Roesdahl, der kun har ros til overs for de frivillige kræfter i Fyrkatspillet.

»De får det til at køre, og samtidig har de overskud til at forny sig år for år. Enten med nye dragter, nye rekvisitter eller som sidste år, hvor man forsøgte sig med en ny teaterform med en masse små forskellige stykker - inspireret af islandsk litteratur fra vikingetid og middelalder. Der sker altid noget nyt, og det synes jeg er spændende,« siger hun.

Udgangspunktet for dette års forestilling er vikingekongen Harald Blåtand, der menes at have opført ringborgen Fyrkat tilbage i år 980. Forestillingen er forfattet af Jørgen W. Larsen og instrueret af Lars Ditlev Johansen.

Fyrkatspillet har formidlet historie i 30 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce