Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


'Læring handler jo også om at fordybe sig og være fuldt til stede'

Svend Skifter Andersen har efter 40 år sagt farvel og tak til den danske folkeskole. Men den tidligere viceskoleleder ved Mariagerfjord 10. klassecenter har ingen planer om at sætte tempoet ned, bare fordi han er blevet efterlønsmodtager, lyder meldingen. Foto: Pia Pagaard M. Madsen

'Læring handler jo også om at fordybe sig og være fuldt til stede'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter 40 års indsats ved skolevæsnet har viceskoleleder Svend Skifter Andersen forladt sin stilling ved Mariagerfjord 10. klassecenter til fordel for en tilværelse som efterlønner.

Hobro: Det kan være svært at forestille sig at forlade en branche, som man har været en fast bestanddel af igennem et helt arbejdsliv.

Men ikke desto mindre er det præcis, hvad viceskoleleder Svend Skifter Andersen fra Hobro har gjort. Med virkning fra 1. august har han forladt sit job ved Mariagerfjord 10. klassecenter. I dag nyder han i stedet en tilværelse som efterlønner. 

- Det er meget specielt. Det der skoleliv har jo fyldt utrolig meget for mig i gennem de sidste 40 år, men hvis jeg skal være ærlig, så befinder jeg mig faktisk ganske glimrende som efterlønsmodtager på fuld tid, siger Svend Skifter Andersen, da Randers Amtsavis møder ham på Mariagerfjord 10. klassecenter.

Afskeden med arbejdsmarkedet betyder dog ikke, at hovedpersonen selv har skruet ned for blusset og får timerne til at gå hjemme i privaten i Hørby Skoleby. Man fristes nærmest til at sige: "Tværtimod".

- Jeg har skruet op for mit motionsniveau, og så har jeg fået frigivet noget tid til mange af de aktiviteter, jeg ellers bedriver min tid med, så jeg har faktisk ikke rigtig kunnet mærke, at jeg har forladt arbejdsmarkedet siger han med henvisning til det frivillige arbejde, han udfører som kasserer i Rosendal Motion, næstformand i Rosendal Idrætsforums forretningsudvalg og formand for Stafet for Livet i Hobro.

Dertil kommer de mange forpligtelser, som hans nuværende position som folkevalgt byrådsmedlem i Mariagerfjord Byråd medfører.

- Min kone synes stadig, jeg har mig en overordentlig lang liste med ting, jeg skal, bemærker han med et grin.

 

Hver femte på offentlig forsørgelse i Randers - Virksomheder mangler arbejdskraft
 Det var fuldstændig tåbeligt. Men dengang troede man faktisk, at det var nødvendigt for alle at lære at programmere, hvis man skulle kunne begå sig i fremtiden. I dag er vi heldigvis blevet klogere.
Svend Skifter Andersen, tidl. viceskoleleder ved Mariagerfjord 10. klassecenter
Svend Skifter Andersen
1977: Uddannet som lærer ved Ranum Seminarium.1977: Ansat ved Munkholmskolen i Stevnstrup som skolelærer.

1987: Ansat ved Nors Skole i Thy som skolelærer.

1990: Ansat ved Søndre Skole i Hobro som skolelærer.

2004: Ansat ved Nordre Skole i Hobro som viceskoleleder.

2012: Ansat ved Mariagerfjord 10. klassecenter. Først i Hadsund som afdelingsleder og siden som viceskoleleder på Kirketoften i Hobro.

Fra Stevnstrup til Søndre Skole

Svend Skifter Andersen startede sin karriere som skolelærer, da han i en alder af 23 år blev ansat på Munkholmskolen i Stevnstrup i 1977. Her underviste han igennem ti år sine elever i dansk, matematik, orienteringsfag samt fysik/elektronik.

- Da jeg startede som skolelærer i 1977, handlede en af de helt store faglige diskussioner om, om eleverne skulle have lov til at bruge lommeregner i skolen eller ej. Lommeregnerne var lige kommet frem, og spørgsmålet var, om eleverne skulle have lov til at bruge dem i 8. klasse, eller om man måtte bruge dem til eksamen, fortæller Svend Skifter Andersen.

Efter ti års ophold på Munkholmskolen i Stevnstrup tog han i 1987 en treårig afstikker til Nors, der ligger mellem Thisted og Hanstholm. Og 1. august 1990 kunne han fejre sin første skoledag på Søndre Skole i Hobro.

- Søndre Skole havde ikke et ret godt ry, da jeg kom dertil. I 1950'erne og 1960'erne havde den været en rigtig, rigtig stor skole med 1000 elever og meget lidt styr på ret meget, og selv om vi i 1990'erne kun havde 400 elever, kendte alle forældrene de forfærdelige historier fra fortiden. Det led vi under. Heldigvis lykkedes det os med tiden at bevise over for både elever og forældre, at de gamle historier ikke længere holdt stik, fortæller han.

- Vi vidste ikke bedre

På Søndre Skole ventede der også andre, nye opgaver for Svend Skifter Andersen. Blandt andet fik han en del af ansvaret for endnu et undervisningsfag i rækken af dem, han havde forvaltet i sin hidtidige karriere: Datalære.

Teknologien havde i 1990'erne for alvor gjort sit indtog i de danske skoleklasser. Computerne var kommet til, og det var på den baggrund blevet besluttet, at eleverne på Søndre Skole skulle undervises i at programmere på skolens udbud af Commodore 64-maskiner.

- Det var fuldstændig tåbeligt. Det svarer jo til, at man skal være mekaniker for at kunne køre bil, og det ved vi jo alle sammen godt, at vi ikke skal. Men dengang troede man faktisk, at det var nødvendigt for alle at lære at programmere, hvis man skulle kunne begå sig i fremtiden. I dag er vi heldigvis blevet klogere, siger Svend Skifter Andersen, der dog ikke vil afvise, at man også i fremtiden vil kunne komme til at opleve undervisningsforløb, der er helt og aldeles fejlbedømte.

- Den undervisning, som lærerne giver eleverne rundt om på skolerne, er forhåbentlig det bedste bud på, hvad vores unger får brug for om 10, 20 og 30 år. Men det er jo stadigvæk kun et bud. Vi kan ikke være sikre på, at vi lærer dem det rigtige. Derfor skal man sørge for at finde nogle basale færdigheder, som vi i høj grad er sikre på, kan bruges i en fremtid, siger han og henviser til, at det nok er de færreste, der vil få brug for den skråskrift, han selv lærte tilbage i første klasse, og som han lærte fra sig næsten helt frem til årtusindskiftet.

Et mangfoldighedshorn af tilbud

Spørger man Svend Skifter Andersen, er en af de basale færdigheder, som de danske unge risikerer at komme til at mangle i de kommende år, evnen til at fordybe sig. Evnen til at være fuldt ud til stede, hvad enten man befinder sig på skolebænken, på arbejdspladsen, til sport eller på hjemmefronten.

- Da jeg var barn, kunne man spille fodbold eller håndbold i sin fritid, og det var dét. Men i dag er viften af fritidstilbud til de unge meget større, og sådan er det også i skolen. Jeg kan huske, at jeg - mens jeg selv gik i skole - sad ved mit bord i klassen med 100 regnestykker, der bare skulle høvles igennem i løbet af timen. Men sådan noget ser man ikke ret meget længere, siger han.

En af årsagerne til skiftet er blandt andet de mange undervisningsmuligheder, der er fulgt med den teknologiske udvikling. Men udviklingen har ikke udelukkende ført positive ting med sig, mener Svend Skifter Andersen , der især peger på de sociale medier som et særligt udfordrende element i forhold til dagligdagen på skolerne.

- I dag har man meget let ved at blive afledt fra det, det handler om. Læring handler jo også om at fordybe sig og være fuldt til stede - også selvom noget er uinteressant - og det tror jeg, at man generelt er blevet dårligere til. Det gælder for børn, men bestemt også for os voksne. Derfor er man nødt til i de kommende år at debattere de sociale mediers indflydelse på elevernes skolegang og dagligdag, konstaterer den nu afgåede viceskoleleder.

De vigtige knudepunkter

Selv om teknologien har ræset af sted og gjort sit store indtog i klasselokalerne - ikke bare i Hobro, men overalt i verden - er der én ting, der ifølge Svend Skifter Andersen ikke har ændret sig i alle de år, han har været en del af det danske skolevæsen.

Han mener nemlig stadig den dag i dag, at hvis man skal være i stand til at lære og tage viden til sig, så kræver det, at man får nogle gode oplevelser i skolelivet - de såkaldte knudepunktsoplevelser.

- Forestil dig, at et barns skolegang er et langt tov, det skal kravle op ad. Hvis du sørger for at binde nogle knuder på tovet, så har eleverne noget at gribe fat i, så de ikke skrider hele vejen ned af det, når de sidder i de "kedelige" timer, der bare er endnu en del af det daglige slid, siger han og uddyber:

- Det er jo ikke den daglige undervisning, man synes er sjov. Men når man møder sine kammerater, så tænker man gerne på de oplevelser, som man har haft sammen. Og jeg tror, at det er den slags, der er med til at binde den daglige undervisning sammen.

Om oplevelserne består af alternativ undervisning, lejrskoler, ekskursioner, hytteture eller noget helt femte er sådan set lige meget, hvis man spørger Svend Skifter Andersen. Bare der sker nogle ting, som man kan knytte den almindelige undervisning op på, siger han og fortæller om en af sine egne knudepunkts-oplevelser fra sine 40 år i skolevæsnet.

Det var, da han som viceskoleleder på Nordre Skole var med til at holde et brag af en fest for eleverne og deres forældre. Det skete lige før skolen blev lukket ned af Mariagerfjord Kommune i sommeren 2012.

- Vi sluttede af med manér. Vi holdt "Store Legedag" og brugte nogle legatpenge til at få Cirkus Dannebrog til at komme til Hobro udelukkende for at lave en eksklusiv forestilling for os fra Nordre. Det var en oplevelse, jeg ikke tror, nogen af os, der deltog, nogensinde kommer til at glemme, siger han.