Stort galleri: Sejhvalen blev skåret op - nu skal øjnene afsløre dens alder

Konservator Abdi Hedayat fra Statens Naturhistoriske Museum er i gang med at finde sejhvalens ene bækkenknogle. Bækkenknoglerne er levn fra den tid for millioner af år siden, hvor hvalens forfædre var landgående. Foto: Annelene Petersen

Stort galleri: Sejhvalen blev skåret op - nu skal øjnene afsløre dens alder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En række konservatorer, dyrlæger, biologer og andre eksperter gennemførte tirsdag formiddag en planlagt dissekering af den hval, der siden tirsdag 27. november har beriget Hobro Havn i Mariager Fjord med sin tilstedeværelse. Hvalen blev fundet død i fredags.

Hobro: Der var mødt hundredvis af nysgerrige børn og voksne op for at se med, da et hold af konservatorer, dyrlæger og andre eksperter tirsdag formiddag gik i gang med at partere den hval, som i fredags blev fundet død i Mariager Fjord.

Parteringen foregik lige ved siden af Det Maritime Kulturcenter på Hobro Havn, hvilket gjorde det muligt for borgere at se med både fra jorden og fra højderne. Og de blev næppe skuffede, for fagfolkene gjorde en dyd ud af at formidle så meget viden som muligt ud til tilskuerne, samtidig med at de udførte deres arbejde.

- Kan I se? Det er øjnene vi har taget ud og lagt på is. Den skal vi bruge, så vi forhåbentlig kan finde ud af, hvor gammel hvalen er, lød det fra en kvindelig medarbejder ved Statens Naturhistoriske Museum, som viste de to øjne, der lå på is i en flamingokasse, i retning af en flok børnehavebørn fra Vinkelvejens Børnehave i Hobro. Børnehaven var kommet som nogle af de første, og sad derfor med på første parket, mens hvalen langsomt blev skilt fra hinanden foran dem.

De mange konservatorer og biologer, der var med ved dissekeringen af sejhvalen i Hobro, brugte godt med tid på at formidle viden om hvalen og dens anatomi til de mange fremmødte børn og voksne. Her viser Abdi Hedayat hvalens ene øje frem til børnehavebørn fra Vinkelvejens Børnehave i Hobro. Foto: Annelene Petersen
De mange konservatorer og biologer, der var med ved dissekeringen af sejhvalen i Hobro, brugte godt med tid på at formidle viden om hvalen og dens anatomi til de mange fremmødte børn og voksne. Her viser Abdi Hedayat hvalens ene øje frem til børnehavebørn fra Vinkelvejens Børnehave i Hobro. Foto: Annelene Petersen

Parteret med store køkkenknive

Generelt er besøg fra en sejhval, som den i Hobro Havn, langt fra hverdagskost i Danmark. Sidst myndighederne havde fingre i en sejhval var på Nordals i 1980, og derfor var der også allerede fra morgenstunden mødt mere end 20 eksperter og fagfolk fra Statens Naturhistoriske Museum i København og Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg op på havnen i Hobro.

De mange eksperter gennemførte de første målinger af den døde hval, som i søndags blev bugseret fra sit findested i Mariager Fjord og ind til Hobro Havn, inden de på slaget 10 gik i gang med dissekeringen.

Udstyret med waders, regnjakker, store kroge og skarpe knive, der snildt kunne forvekslet med køkkenknive, startede hvalholdet med at fjerne det øverste spæklag samt kødet fra dyrets ryg. Og hurtigt bredte der sig en lugt af det, som konservator Abdi Hedayat fra Statens Naturhistoriske Museum sammenlignede med lugten af rådne æg.

Blandt nogle af de fremmødt børn var meningen dog lidt en anden.

- Puha det lugter af lort, konstaterede en lille dreng og holdt sig ihærdigt for næsen for at prøve at holden lugten af råt, mørnet hvalkød ude.

7,7 meter. Så lang var sejhvalen, der tirsdag 27. november blev opdaget i Hobro Havn. Hvalen blev fundet død et par kilometer længere ude i fjorden i fredags. Foto: Annelene Petersen
7,7 meter. Så lang var sejhvalen, der tirsdag 27. november blev opdaget i Hobro Havn. Hvalen blev fundet død et par kilometer længere ude i fjorden i fredags. Foto: Annelene Petersen

Kønnet er fundet

Hobrohvalen var inden dissekeringens begyndelse blevet målt til at være 7,7 meter lang. Men selvom den umiddelbart så stor ud for mange, har der ifølge eksperterne været tale om en lille hval. Sejhvaler bliver nemlig normalt 12-14 meter og nogle gange helt op til 17 meter lange.

- Vi ved ikke rigtig, hvor gammel den har været. Vi håber at kunne lære lidt mere om det ved hjælp af en undersøgelse af øjnene, men der er en lille smule usikkerhed om, om hvalen har ligget død lidt for længe til, at undersøgelsen vil vise noget, siger Morten Tange Olsen, der er hvalforsker på Statens Naturhistoriske Museum.

Til gengæld ved eksperterne nu, at der er tale om en han. Det stod klart, da man under dissekeringen af hvalen vendte den om på siden, så bugen kom til syne.

- Vi kan tydeligt se hvalens penis, så der er ingen tvivl om, at der er tale om en han. Størrelsen på penis tyder også på, at vores formodning om, at der er tale om en unghval, kan passe, siger Morten Tange Olsen.

Det kræver sine kræfter at dissekere en tonstung hval. Her er fagfolk fra Statens Naturhistoriske Museum samt Fiskeri- Søfartsmuseet i gang med at fjerne rygkødet fra sejhvalen i Hobro Foto: Annelene Petersen
Det kræver sine kræfter at dissekere en tonstung hval. Her er fagfolk fra Statens Naturhistoriske Museum samt Fiskeri- Søfartsmuseet i gang med at fjerne rygkødet fra sejhvalen i Hobro Foto: Annelene Petersen

Ingen tegn på sult

Men mens enkelte svar er kommet frem under tirsdagens partering, så er der stadig en lang række spørgsmål, som man mangler at få svar på. Blandt andet er det endnu uklart, hvad der overhovedet er årsagen til hvalens død.

- Vi kan se, at hvalen har haft et rigtig fint spæklag, så der er på den måde ikke noget, der tyder på, at den har sultet og tæret på sine fedtdepoter. Men vi har talt om, at kødet har en mærkelig farve. Det er lyst som kyllingekød, og eftersom hvalkød plejer at være mørkerødt, så vi bliver nødt til at prøve at finde ud af, hvorfor det er sådan, siger Morten Tange Olsen.

Hvalforskeren vil dog ikke afvise, at netop spørgsmålet om årsagen til hvalens død kan blive et af dem, der til slut vil stå ubesvaret hen.

- I sidste ende kan det godt være, at vi aldrig finder dødsårsagen. Det kan også være, svaret er, at den bare er faret vild og så er havnet på for lavt vand, siger Morten Tange Olsen.

Selvom hvalen kun har været død i tre dage, så bredte sig der en lugt af rå fisk og rådne æg, da fagfolkene begyndte at partere det  tonstunge dyr. Foto: Annelene Petersen
Selvom hvalen kun har været død i tre dage, så bredte sig der en lugt af rå fisk og rådne æg, da fagfolkene begyndte at partere det tonstunge dyr. Foto: Annelene Petersen

Arbejdet fortsætter

Efter cirka fem timers arbejde kunne dissekerings-holdet på Hobro Havn pakke deres udstyr sammen efter en vellykket hval-dissekering og begive sig tilbage til deres respektive arbejdspladser.

Men det betyder langt fra, at arbejdet med hvalen stopper med det, for i den kommende tid skal hvalens skelet, spæk, kød, organer og hjerne nemlig indgå i en lang række forskningsprojekter rundt omkring i landet.

Blandt andet skal læger og forskere på Aarhus Universitetshospital Skejby undersøge hvalens hjerte med henblik på at bidrage til bedre behandling af mennesker med hjertefejl, ligesom hvalens mave skal undersøges for indhold af plastik for at få et indblik i, hvor stort problemet med plastik i havene er.

Der kan på den måde sagtens gå flere år, før forskerne er blevet færdige med at lære af sejhvalen fra Hobro.

Vildtkonsulent Ivar Høst fra Naturstyrelsen stod klar til at byde alle de fremmødte tilskuere velkommen, inden fagfolkene fra Statens Naturhistoriske Museum i København og Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg gik i gang med at skære Hobros sejhval op. Foto: Annelene Petersen
Vildtkonsulent Ivar Høst fra Naturstyrelsen stod klar til at byde alle de fremmødte tilskuere velkommen, inden fagfolkene fra Statens Naturhistoriske Museum i København og Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg gik i gang med at skære Hobros sejhval op. Foto: Annelene Petersen
10-årige Mads Kornum (t.h.) fra 4. klasse på Mariager Skole så med fra tætteste hold, mens eksperterne skar kødet af sejhvalens skelet. Foto: Annelene Petersen
10-årige Mads Kornum (t.h.) fra 4. klasse på Mariager Skole så med fra tætteste hold, mens eksperterne skar kødet af sejhvalens skelet. Foto: Annelene Petersen
Al kød og spæk fra sejhvalen blev i løbet af tirsdag formiddag skilt fra hinanden og vejet hver for sig. Det skete, fordi forskerne gerne vil lære mere om fordelingen af muskler og spæk på de store dyr. Foto: Annelene Petersen
Al kød og spæk fra sejhvalen blev i løbet af tirsdag formiddag skilt fra hinanden og vejet hver for sig. Det skete, fordi forskerne gerne vil lære mere om fordelingen af muskler og spæk på de store dyr. Foto: Annelene Petersen
Foto: Annelene Petersen
Foto: Annelene Petersen
Foto: Annelene Petersen
Foto: Annelene Petersen

        Foto: Annelene Petersen
Foto: Annelene Petersen

        Foto: Annelene Petersen
Foto: Annelene Petersen

        Foto: Annelene Petersen
Foto: Annelene Petersen

        Foto: Annelene Petersen
Foto: Annelene Petersen

        Foto: Annelene Petersen
Foto: Annelene Petersen

        Foto: Annelene Petersen
Foto: Annelene Petersen

        Foto: Annelene Petersen
Foto: Annelene Petersen

        Foto: Annelene Petersen
Foto: Annelene Petersen

        Foto: Annelene Petersen
Foto: Annelene Petersen

        Foto: Annelene Petersen
Foto: Annelene Petersen

        Foto: Annelene Petersen
Foto: Annelene Petersen

        Foto: Annelene Petersen
Foto: Annelene Petersen

        Foto: Annelene Petersen
Foto: Annelene Petersen

        Foto: Annelene Petersen
Foto: Annelene Petersen

        Foto: Annelene Petersen
Foto: Annelene Petersen

        Foto: Annelene Petersen
Foto: Annelene Petersen

        Foto: Annelene Petersen
Foto: Annelene Petersen

        Foto: Annelene Petersen
Foto: Annelene Petersen

        Foto: Annelene Petersen
Foto: Annelene Petersen

Stort galleri: Sejhvalen blev skåret op - nu skal øjnene afsløre dens alder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce