Yderst sjælden gæst: Hvalen i Hobro er en sejhval

Hvalen i Mariager Fjord blev opdaget for en uge siden. Siden tirsdag 27. november har den svømmet i ring i Hobro Havn, og ingen ved, hvor længe den bliver ved. Arkivfoto: Annelene Petersen

Yderst sjælden gæst: Hvalen i Hobro er en sejhval

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvalekspert Carl Kinze har på baggrund af et tilsendt billede fastslået, at hvalen, der svømmer rundt i Hobro Havn, ikke er en vågehval som først troet. Dermed bliver særsynet i Hobro kun en større sjældenhed.

Hobro: Det er et absolut sjældent visit, som Mariager Fjord og Hobro Havn er blevet beriget med i den seneste uge. Det står klart efter, at biolog og indehaver af hjemmesiden hvaler.dk, Carl Kinze, har slået fast, at der ikke er tale om, at en vågehval har fundet vej ind i bunden af Danmarks længste fjord.

- Vi har fået gode billeder af hovedet og lufferne, og der kan vi se, at den ikke har hvide luffebånd, som er særkendetegn for en vågehval. Ergo kan det ikke være en vågehval, siger han.

Tværtimod viser dyrets bugfuger, som er den hud, der sidder på undersiden af hvalen, at der er tale om en sejhval.

- Hvis de er korte, er det en sejhval, hvis de er lange, kan det være en anden. Men de er korte på den her, og derfor kan vi udelukke de andre hvalarter, der har været i spil, siger Carl Kinze.

Sejhvalen findes i omkring 50.000 eksemplarer og er kategoriseret som en truet dyreart og optræder på IUCNS' rødliste over truede dyrearter.

Aldrig set før

Carl Kinzes konklusion om, at hvalen i Mariager Fjord gør udelukkende historien fra Hobro til en endnu større sensation, end den er i forvejen.

Årsagen er, at man kun to gange tidligere har registreret tilstedeværelsen af en sejhval i de danske farvande. Den første gang var i 1955, hvor en 15 meter lang, desorienteret hunhval strandede i Svendborg Sund og måtte aflives. Den anden gang var i 1980, hvor et råddent kadaver af arten blev fundet ved Pøl på Nordals.

Dermed er eksemplet fra Hobro Havn det første nogensinde på, at en sejhval har fundet vej helt ind i en dansk fjord. Og det er der en god grund til, fastslår biolog og museumsinspektør Charlotte Bie Thøstesen fra Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

- De danske farvande er simpelthen ikke en del af sejhvalens leveområde. Det er en oceangående hval, som typisk lever i Nordatlanten, hvor der er en del mere plads at gøre godt med, siger hun, og bliver suppleret af Carl Kinze:

- Sejhvalen holder sig sædvanligvis så langt væk fra kysten som muligt. Så det er helt enestående, at den har forvildet sig helt ind i Mariager Fjord, siger han.

En sejlivet sejhval

Hverken Charlotte Bie Thøstesen eller Carl Kinze vil forsøge sig med at gætte på, hvor længe hvalen i Hobro Havn vil kunne blive ved med at overleve. Et af flere ubesvarede spørgsmål er nemlig, om der overhovedet er føde nok til hvalen i bunden af fjorden.

- Hvis hvalen går efter det, den normalt spiser, så finder den ikke meget, siger Carl Kinze og fortæller, at sejhvaler sædvanligvis primært lever af små krebsdyr ved navn copepoder, som der ikke er ret mange af i de danske farvande.

- Sejhvaler æder normalt en meget lille procentdel fisk, derfor ser det umiddelbart ikke så godt ud, hvad føden angår. Og hvad stedet angår, ser det heller ikke godt ud. Men vi må konstatere, at sejhvalen i Hobro har overrasket os gang på gang. Den er stadig i live, og det lader til, at den har lært havnen i Hobro at kende, så den kan finde rundt i den, siger Carl Kinze.

Fraråder redningsaktion

Men selvom hvalen i Hobro tilsyneladende ser ud til at klare sig rimeligt, så vil Carl Kinze stærkt fraråde, at man går i gang med en redningsaktion, der skal hjælpe den ti meter lange hval de 42 kilometer, der er i sejlrenden, fra Hobro Havn og ud til Kattegat.

- Chancen for, at redningsaktionen bliver hvalens død, er nok rimelig stor, derfor er det en aktion, jeg stærkt vil fraråde, fastslår han.

Han tror derfor stadig, at hvalen vil komme til at ende sine dage i Mariager Fjord. Men om der går dage eller uger er ganske uvist.

- Vi har aldrig oplevet det her før. En sejhval så afsides og så mærkeligt et sted. Alene af den grund er det forskningsmæssigt ganske interessant, hvad der sker i Hobro, siger Carl Kinze.

Fiskeri- og Søfartsmuseet er fortsat i løbende kontakt med Naturstyrelsen om, hvad der eventuelt skal ske videre i processen. Hvis hvalen dør, vil museet assistere Naturstyrelsen i arbejdet med at få bjærget den, så den kan bruges i forskningsøjemed.

Yderst sjælden gæst: Hvalen i Hobro er en sejhval

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce