Stort interview: Ny Pape-roman tager udgangspunkt i tragedie på Amager

Morten Pape i Urbanplanen i Amager, hvor han med sin debutroman "Planen" sprang fra ukendt forfatter til stjerne i Danmark på kort tid. Det var i 2015. Nu er han aktuel med "Guds bedste børn", der tager afsæt i en tragedie på Amager i foråret 2008. Arkivfoto: Asger Ladefoged, Ritzau Scanpix

Stort interview: Ny Pape-roman tager udgangspunkt i tragedie på Amager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Morten Papes nye roman er med forfatterens egne ord en tragedie. Inspirationen kom fra en barndomsven, der endte med at blive morder.

Sidst jeg så Morten Pape, var i 2015. Dengang boede han på en sofa hos sin bedstemor. Hans debutroman, "Planen" var lige udkommet, og vi gik rundt blandt de trøstesløse højhuse i Urbanplanen på Amager for at se nærmere på de steder, hans barske fortælling foregår.

Denne brandvarme julidag mødes vi igen på københavnerøen, men nu har Morten Pape fået eget kontor. To lyse rum hvor han sidder og skriver seks timer om dagen. Sammen med kæresten har han også fået lejlighed på Bryggen (det pæne Amager), og for nylig blev han tilknyttet et bookingbureau, der styrer alle hans foredragsaftaler.

Lige inden jeg ankommer, har webbutikken Saxo været forbi for at fortælle, at han bliver månedens forfatter med sin nye roman "Guds bedste børn". Forlaget trykker et førsteoplag på 10.000 eksemplarer. Man regner med forfatteren. Han er ikke længere en kunstner på vej mod succes. Han er succes.

Det særlige for mig var, at en af de unge danskere, som senere endte med at blive kendt skyldig i medvirken til drab, var én, jeg havde haft en livslang relation til. Han var vokset i blokken lige over for mig. Han var min lillebrors gode ven, og på et tidspunkt var min far kæreste med hans mor, så han var faktisk min stedbror en overgang.
Forfatter Morten Pape
Morten Pape
Født 1986.

Er vokset op i ghettoen, Urbanplanen på Amager.

Debuterede i 2015 med den selvbiografiske roman "Planen", som han fik BogForums Debutantpris for.

Uddannet bachelor i film- og medievidenskab.

Har gået på manuskriptlinjen på den alternative filmskole, Super16.

Arbejder som tekstforfatter og idéudvikler for tv.

Var episodeforfatter på DR's tv-serie "Liberty" baseret på Jakob Ejersbos roman af samme navn.
Blomster til minde om det 16-årige avisbud, der blev overfaldet med en kølle på Polensgade på Amager, i 2008. Sagen er omdrejningspunkt i Morten Papes nye roman. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Blomster til minde om det 16-årige avisbud, der blev overfaldet med en kølle på Polensgade på Amager, i 2008. Sagen er omdrejningspunkt i Morten Papes nye roman. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Based on a true story

Morten Papes nye roman forgår igen i 2300 København S. Denne gang i Holmbladsgadekvarteret, hvor et ungt etnisk avisbud får smadret kraniet med en kølle, da to unge danskere beslutter sig for, at han "glor for meget". Fortællingen følger nu offerets ven, Jamil og de to bødler, Simon og Mickey.

Historiens udspring er ægte, for en lignende begivenhed fandt faktisk sted i 2008.

- Jeg tror, at det blev kendt som "kølledrabet" på Amager' dengang, og det skabte virkelig overskrifter, fordi det var så afstumpet og umotiveret, forklarer forfatteren og fortsætter:

- Det særlige for mig var, at en af de unge danskere, som senere endte med at blive kendt skyldig i medvirken til drab, var én, jeg havde haft en livslang relation til. Han var vokset i blokken lige over for mig. Han var min lillebrors gode ven, og på et tidspunkt var min far kæreste med hans mor, så han var faktisk min stedbror en overgang.

Morten Pape fortæller, at han selv var flyttet væk fra Urbanplanen i 2008 for at begynde på universitetet, mens mange af vennerne fra blokken samtidig endte på den gale side af loven:

- Hver gang min daværende kærestes venner var i nyhederne, var det fordi de sang i Pigekoret. Hver gang mine gamle venner var på tv, var det fordi, de brændte bygninger ned eller var med i skudepisoder.

Virkelighedens drab
Den 19. marts 2008 blev den 16-årige Deniz Uzun dræbt af et enkelt slag med en kølle, da han holdt frokostpause sammen med en kammerat på sin avisrute i Polensgade på Amager.Gerningsmændene var tre unge mænd på 15, 17 og 18 år, der tilfældigvis var kørt forbi de to i en bil og stoppede, da de ifølge deres egen forklaring følte, at der blev gloet efter dem.

Vidner mente, at der var tale om et racistisk motiv. Det blev dog aldrig berørt under straffesagen, der efter en anke endte med fængselsdomme på henholdsvis fem, fire og tre år.
Det meningsløse drab på avisbudet Deniz Uzun i 2008 udløste bl.a. dette fakkeltog fra Rådhuspladsen til Kgs. Nytorv og tilbage igen. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Det meningsløse drab på avisbudet Deniz Uzun i 2008 udløste bl.a. dette fakkeltog fra Rådhuspladsen til Kgs. Nytorv og tilbage igen. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Tragedie på tryk

Hændelsen med det dræbte avisbud gjorde varigt indtryk på forfatteren, der tidligt vidste, at den skulle bruges som romanstof, men Morten Pape har udsat virkeligheden for "kunstnerisk redigering", som han kalder det.

Tre gerningsmænd er f.eks. blevet til to i romanen, og karaktererne er ikke portrætter af reelle personer men hans opfindelser.

- De skal tjene mine formål, konstaterer ham.

- "Guds bedste børn" er en slags tematisk efterfølger til "Planen", hvor jeg forsøgte at afdække, hvordan fremmedhad og danskerhad opstår - hvad, der nærer det. Den nye roman er på en måde en fortælling om konsekvenserne af det, siger han og forklarer:

- Jeg har ikke skrevet bogen med nogen højere morale, om at der foregår en højredrejning i Europa. Det kan alle jo se, men i stedet for at fordømme det, skal man måske prøve at forstå det - i det mindste forsøge at finde ud af, hvad det er, der skaber mennesker som dem i romanen, og det er jo det, tragedier kan. Jeg vil vove at påstå, at jeg har skrevet en tragedie.

DKP - Danmark knepper perkerne

En del af romanens tragedie består i den sociale arvs tyngde. Armod, alkoholisme og svigt nedarves gennem generationer, og de to gerningsmænd kunne næppe ende andre steder i "det nederste Danmark".

- Hvordan kan man nogensinde forvente, at en person, der er vokset op i et dysfunktionelt hjem med dysfunktionelle familiemønstre i et dysfunktionelt mikrokosmos, skulle gå hen og blive en mønsterborger, spørger forfatteren retorisk og siger:

- Alle mine fire hovedkarakterer kommer f.eks. også fra hjem uden fædre. Ligesom i "Planen" bliver fædrene bare en parentes.

For at få relationer søger bogens hovedpersoner sammen med andre - men ikke på nogen positiv måde:

- Simon og Mickey danner fællesskaber, hvor man ikke samles om noget at holde af - men om noget at hade, forklarer Morten Pape.

Dette "noget" er indvandrere, og gruppen, Mickey og Simon færdes i, kalder sig DKP - Danmark knepper perkerne.

Med sådanne typer skulle man tro, at forfatteren holdt en vis afstand til sine skabninger, men sådan forholder det sig ikke:

- Der er enormt meget af mig selv i alle karaktererne, ellers havde jeg ikke kunne skrive dem, forklarer Morten Pape og fortsætter:

- Jeg vælger at fortælle historien fra både ofrenes og bødlernes synspunkt, fordi al god kunst bør forkaste et forsimplet menneskesyn om, at der findes helgener og syndere. Ikke at nogen skal være undskyldt, men jeg ved, at mange af de mennesker, der begår denne form for vold, ikke gør det, fordi det er sjovt eller fordi, det er et godt trin op ad karrierestigen. Der ligger noget andet bag. Der ligger en vrede og frustration, som vi andre kan have svært ved at forstå.

Vi er en bananrepublik

I spørgsmålet om personlig skyld er forfatteren nogenlunde klar i mælet. Det er drengens ansvar, at de handler, som de gør. Ikke noget "men" - og så alligevel, for undervejs i deres barndom møder de to rødder så meget modstand, at det dårligt kan gå andet end galt.

Morten Pape medtager opdigtede socialrapporter og indberetninger i sin fortælling for at give en forståelse af, hvad de to hovedpersoner er rundet af.

- Det, der er kendetegnende for Simon og Mickeys opvækst, er en meget forfærdelig cocktail af en inkompetent kommune, inkompetente socialarbejdere og inkompetente forældre, men den er desværre meget mere udbredt, end man lige tror, forklarer forfatteren og uddyber:

- Da jeg lavede research til romanen og talte med socialarbejdere, socialpædagoger, socialrådgivere, fraværskonsulenter og plejefamilier, fik jeg ofte den samme historie om et system, der er utroligt omsiggribende med meget bureaukrati, og hvor højre hånd ikke altid ved, hvad venstre har gang i. Det er godt, at vi har systemet og et bredt socialt sikkerhedsnet i Danmark, men når det ikke fungerer, er vi ikke bedre end den værste bananrepublik.

Ven med en bison

Undervejs i "Guds bedste børn" sker der en menneskelig opvågnen hos en af karaktererne.

Mickey anbringes på en sikret ungdomsinstitution, og uden for hegnet går en bison rundt og græsser.

De to, drengen og dyret, ender med at få en relation, hvor Mickey åbner op og fortæller sin historie - for første gang.

- Han begynder at blive lidt mere klar i hovedet, tror jeg, Han kan ikke længere ryge sin hash. Han kan ikke længere være ude til sent på natten, forklarer Morten Pape.

- Man kan spørge sig selv, om relationen til bisonen egentlig er ægte og genuin, eller om den også er en sideeffekt af det gode forhold, han får til en af de ansatte pædagoger derinde, der er tidligere præst, og som forsøger at føre nogle samtaler med ham om skyld, forsoning og tilgivelse.

Forholdet til pædagogen ryger naturligvis i vasken, og Mikeys deroute fortsætter.

I det hele taget er der ikke mange lyspunkter i den nye roman, og af Morten Papes to bøger er den klart den mørkeste, hvilket understreges af en dyster slutning.

- Det er jeg glad for, at du synes, smiler forfatteren og siger:

- Hvis der har været en hensigt, har det ikke været at skrive noget happy-go-lucky med fuglefløjt til allersidst. Jeg var længe meget i tvivl om, hvordan det skulle ende, men efter noget tid vidste jeg, at det må ende, som det gør, for mine karakterer. Jeg ved ikke, om der er en decideret pointe i, at romanen ender på en ikke-lys note - andet end at den bekræfter tragediens genrekombination. Det ender i gråd, og måske er jeg også bare dårlig til lykkelige slutninger.

Stort interview: Ny Pape-roman tager udgangspunkt i tragedie på Amager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce