Gamle krigere slog på næven og faldt i hak efter 30 sekunder

Velkomst ved Henrik Herold, der af soldaterne kaldes HH. Foto: Jakob Lerche

Gamle krigere slog på næven og faldt i hak efter 30 sekunder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det første hold soldater fra Randers Kaserne, der blev sendt ud til krigen i Jugoslavien i 1993, mødte lørdag hinanden efter 25 år. Og det blev hurtigt drillende, lummert og lige som det skal være, når gamle soldatervenner hygger sig sammen.

Randers: Sætninger som: "Gamle kriger", "der er godt nok blevet mere af dig", "hold kæft, du er kommet til at se gammel ud" og "hvad er der sket med dig - du har jo skæg over det hele" fik en samling midaldrende mænd til at grine højlydt, mens de gav hånd, klappede hinanden på skuldrene og uddelte knus. Gensynsglæden var ikke til at tage fejl af.

Danbat 3 Unprofor var det første hold soldater, der fra Randers Kaserne blev sendt i krig i Jugoslavien fra februar til august 1993.

25 år er der gået, og det skulle fejres med en jubilæumskomsammen. Deres tidligere boss, Henrik Herold, tog imod og bød velkommen på terrassen i Randers Regnskov, hvor nogle hyggelige timer skulle gå med genforeningen, rundvisning, mad og drikke og gode soldaterhistorier.

Der gik nøjagtigt 30 sekunder, så var mændene tilbage i jargonen, som da de var "i trøjen".

Der lød ikke et klik, men det kunne der ligeså godt have gjort, så tydeligt var det, at mændene faldt i hak.

- 25 år er på sin vis ikke noget, de går hurtigt, og så alligevel er det en hel masse. Jeg har på den tid fået børn, og de er også flyttet hjemmefra igen, sagde Henrik Herold, og det fik soldaterne til at grine.

En af dem sagde højt, så alle kunne høre:

- Vi havde ellers skrevet et brev om, at der ikke burde avles på dig, og så blev der grinet igen.

25 år er der gået, siden soldaterne var udsendt til Jugoslavien. men der gik kun tre sekunder, så var de tilbage i jargonen med hinanden. Foto: Jakob Lerche
25 år er der gået, siden soldaterne var udsendt til Jugoslavien. men der gik kun tre sekunder, så var de tilbage i jargonen med hinanden. Foto: Jakob Lerche

27 mødte op

40 var inviteret, og 30 havde takket ja, og 27 mødte op.

Snakken gled ubesværet over et glas champagne, og da navneopråbet var overstået, og Henrik Herold havde fået en flaske for at tage imod soldaterne, gik turen ud i Danmarksparken.

Claus Moltke-Leth mente, at det ville blive en lang dag, da nummer tre af soldaterne kommenterede hans vægt.

- Jeg var en lille splejs, da jeg blev sendt ud. De sagde til mig, at jeg bare skulle vende siden til, så ville kunne ingen ramme mig. Jeg vejede 60 kilo dengang. I dag vejer jeg 90 kilo, kom det fra Claus Moltke-Leth, der har bosat sig i Hørning ved Aarhus.

Han var med på holdet efter igen, så han havde i alt et år i det nordlige Kroatien, Crajina, i byen Dvor ved floden Una.

- Jeg lærte mig serbokroatisk og blev så brugt som tolk og fik en hel masse med lokalbefolkningen at gøre. Jeg tabte sådan set mit hjerte til landet og har også været der flere gange som turist efterfølgende, lyder det fra Moltke-Leth.

- Tak, fordi vi måtte komme hjem til dig, HH, lød det fra holdet Danbat 3 Unprofor, da de besøgte deres gamle chef, Henrik Herold i Randers Regnskov. Foto: Jakob Lerche
- Tak, fordi vi måtte komme hjem til dig, HH, lød det fra holdet Danbat 3 Unprofor, da de besøgte deres gamle chef, Henrik Herold i Randers Regnskov. Foto: Jakob Lerche

"No nonsens"

Dennis Hede, Hadsund, var den yngste mand på holdet, da det tørnede ud i krigen i 1993. Han var bare 19 år.

- Det er fantastisk at være sammen igen. Det gik lynhurtigt med at finde de samme mønstre igen fra dengang. Det er, som om der slet ikke er gået 25 år, siger Dennis Hede.

Han er sælger af plastikvarer i dag og nyder sammenkomsten.

Soldaterholdet spurgte interesseret til deres tidligere chefs store hjertebarn, Randers Regnskov. De ville vide, hvordan det gik, hvordan organisationen var skruet sammen, hvor mange der var ansat med meget mere.

- Det er, som da vi var afsted sammen, jeg bruger meget af det, vi lærte dengang. Her har alle medarbejdere lov at komme med forslag og ideer, og alle har lov at kvaje sig. Der er "no nonsens", forklarede Henrik Herold.

Regnskovsdirektøren viste rundt i og omkring kuplerne. Her får soldaterne mulighed for at optræde på scenen i Danmarksparken. Foto: Jakob Lerche
Regnskovsdirektøren viste rundt i og omkring kuplerne. Her får soldaterne mulighed for at optræde på scenen i Danmarksparken. Foto: Jakob Lerche

Kommer ikke til Danmark igen

Fællesskabet, det faktum, at holdet blev sendt ud, inden der egentlig var styr på noget, og derfor selv måtte finde ud meget for at få udsendelsen til at fungere. De skarpe situationer, som der var flere af. Flere af de faktorer gjorde, at er også var alvor bag de sjove kommentarer og drillerierne, da mændene mødtes igen.

Leif Møllebjerg kaldte gensynet for overraskende følelsesladet.

- Sådan er det jo, når man pludselig står over for hinanden. Men det er fantastisk at være her, sagde han.

Han er en af dem, for hvem udsendelsen for 25 år siden banede vej for et liv uden for Danmarks grænser.

Møllebjerg har rejst meget og bor i dag i Prag med sin kinesiske kæreste. Han arbejder med it og udvikler apps til ipad og telefoner.

- Jeg kommer aldrig tilbage til Danmark igen. Det tror jeg ikke, heller ikke for at blive gammel. Det afhænger selvfølgelig også af min kæreste, men jeg kunne godt forestille mig, at vi ender i Kina, siger Leif Møllebjerg.

Kim Vetting bor i Bruxelles og arbejder for Nato i dag. Og han vender aldrig hjem til Danmark, tror han. Foto: Jakob Lerche
Kim Vetting bor i Bruxelles og arbejder for Nato i dag. Og han vender aldrig hjem til Danmark, tror han. Foto: Jakob Lerche

For fredeligt i Danmark

Danmark må også undvære Kim Vettinger, der er tjenestemand for Nato i Bruxelles, hvor han bor med sin polsk-engelske kæreste.

- Nej, der er alt for fredeligt i Danmark, her kommer jeg ikke til at bo, griner han. Han lever nemlig af at at rådgive om krisestyring, og han er ikke i tvivl om, at han fik smag for at være i udlandet efter Danbat-udsendelsen. Han var Henrik Herolds førstemand på holdet.

Han vil heller ikke tilbage til Danmark at bo, når han bliver gammel.

- Nej, jeg vender aldrig tilbage. Det kunne jeg ikke forestille mig, siger han.

Han fortæller, at der vist er nogle stykke af holdet, der lider af post traumatisk stress syndrom. Men det er ikke rigtig noget, de taler om.

- Og jeg tror da også, at vi er sluppet rimeligt nådigt fra det, siger han, mens Henrik Herold, ellert "HH", som soldaterne kalder ham, indskyder:

- Vi fik da i hvert fald alle med hjem i live dengang.

To fra holdet er senere døde, og da der havde været rundvisning i Danmarksparken og besøg på værkstedet, kom der et højtideligt minuts stilhed for de to soldaterkammerater, der ikke havde klaret den til genforeningstræffet.

Så førte Henrik Herold soldaterne tilbage til kuplerne, hvor den stod på en guidet gennemgang, og derefter var der bål, buffet og soldaterhistorier til aftensmaden, inden de klokken 21 blev sluppet løs til fri leg i Randers, hvis de altså havde fået udgangspas af konen, kæresten og madammen derhjemme.

Flere jokede allerede under navneopråbet med, at dem, der ikke var der, skulle svare ja. Andre med, at det ikke var helt sikkert, at man kunne huske sit eget navn.

Men det bliver måske mere sandsynligt når de næste 25 år er gået, og Danbat 3 Unprofor forhåbentlig skal ses igen til 50 års jubilæum.

Leif Møllebjerg bor i Prag og kommer heller aldrig hjem til Danmark for at bo, tror han. Foto: Jakob Lerche
Leif Møllebjerg bor i Prag og kommer heller aldrig hjem til Danmark for at bo, tror han. Foto: Jakob Lerche
Der var kærlige drillerier i luften fra nøjagtig 20 sekunder efter soldaterkammeraterne mødtes. Foto: Jakob Lerche
Der var kærlige drillerier i luften fra nøjagtig 20 sekunder efter soldaterkammeraterne mødtes. Foto: Jakob Lerche
Nogle timers hyggeligt samvær fik soldaterne efter 25 år. Foto: Jakob Lerche
Nogle timers hyggeligt samvær fik soldaterne efter 25 år. Foto: Jakob Lerche
Her er holdet - 27 mødte op til genforeningsfest efter 25 år siden udsendelsen. Foto: Jakob Lerche
Her er holdet - 27 mødte op til genforeningsfest efter 25 år siden udsendelsen. Foto: Jakob Lerche
Gamle billeder studeres. Som det kan ses på længden fra øjne til billeder, var der én, der manglede sine læsebriller. Foto: Jakob Lerche
Gamle billeder studeres. Som det kan ses på længden fra øjne til billeder, var der én, der manglede sine læsebriller. Foto: Jakob Lerche

        Der blev holdt pitstop i værkstedet, hvor der lugtede af olie og andre rare sager. Noget, der fik minderne op i veteranerne. Foto: Jakob Lerche
Der blev holdt pitstop i værkstedet, hvor der lugtede af olie og andre rare sager. Noget, der fik minderne op i veteranerne. Foto: Jakob Lerche

        Efter rundvisningen skulle soldaterne grille og hygge sig sammen. Foto: Jakob Lerche
Efter rundvisningen skulle soldaterne grille og hygge sig sammen. Foto: Jakob Lerche

Gamle krigere slog på næven og faldt i hak efter 30 sekunder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce