Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mindeord over Kresten Møller, Albæk

Genrefoto: Colourbox

Mindeord over Kresten Møller, Albæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jean Seeberg, Nedre Vej 69, Albæk, har indsendt følgende mindeord over Kresten Møller, Albæk:

Fredag den 8. december 2017 blev Albæk en personlighed fattigere, da landmand og gårdejer Kresten Møller født den 23. februar 1943 stille sov ind, efter at have tabt kampen mod den kræft, som han fik konstateret for 1½ år siden.

Kresten var ud af en stolt bondeslægt, og da Kresten var ældre end sin bror Niels, var det hans lod at overtage gården efter deres far, som det var skik og brug på landet.

Denne arv tror jeg også har bekommet Kresten godt, han har i hvert fald aldrig givet udtryk for det modsatte, og set udefra har det altid virket som et harmonisk og veldrevet landbrug, som blev passet godt, selvom Kresten ved siden af landbruget også havde doneret sit liv til både politik og foreningslivet, hvor han gennem alle årene har været en skattet person, som vil blive savnet mange år fremover.

Men, som man siger, står der en kvinde bag enhver mand, hvilket også er tilfældet her, da hans kone Ane Mette, gennem 49 år, har været hans trofaste støtte. Sammen har de fået det hele til at fungere for familien og deres tre børn, Jens, Marie og Sine og efterfølgende svigerbørn og børnebørn, som var Krestens et og alt og hvor han nåede at opleve sidste skud på stammen, som kom til verden for et lille år siden.

Samtidig med, at gårdens drift hen ad vejen blev overdraget til sønnen Jens, igen ifølge skik og brug, blev stuehusets ene halvdel, den med storstuen ombygget, så Kresten og Ane Mette fortsat kunne være tæt på den gård, som havde været Krestens liv, og samtidig kunne de nyde deres otium tæt på familien.

Kresten var, trods sine kun 74 år, den ældste og sidste rigtige bosatte albækker, selvom han blev født på Fødselsstiftelsen i Århus.

Kresten og Niels mistede som 17- og 15-årige i 1960 deres mor. Jeg var kun 6 år, men husker hendes nybagte franskbrød med honning. Det, jeg husker mest, er dog, at jeg og mine forældre i de efterfølgende år, juleaften som tradition var, blev inviteret til juleaftenskaffe i den fine stue. Begge familier var på tre, og jeg som enebarn, var som en lillebror til Kresten og Niels.

Jeg kom som barn jævnligt på gården, som var næsten nabo, og ville som andre unge forsøge at tjene lidt lommepenge ved at hakke roer. Kresten underviste mig tålmodigt, men det var nok godt, jeg ikke blev landmand, for når rækken var renset til ende, stod der flere ukrudtsplanter end roer tilbage i rækken, men jeg hørte aldrig et ondt ord fra Kresten for det.

Efter nogle år væk fra Albæk vendte jeg og familien tilbage til mit barndomshjem, og da Ørnebjerggårds jorder ligger som nærmeste nabo, og det er her gårdens store jyske heste nyder godt af det gode græs, mødtes Kresten og jeg selvfølgelig oppe på marken, hvor vi fik drøftet verdenssituationen, det sidste nyfødte føl-øg, eller fik byttet lokale nyheder.

Siden Krestens sygdom har det dog ikke været oppe på marken, vi mødtes, da Ørnebjerg trods sin liden størrelse var for stejl for Kresten at forcere med sin rollator. Den var nu Krestens faste følgesvend efter sygdommens udbrud, når den daglige motion skulle udøves på Nedre Vej eller turen gik op til Skræddergården, hvor Sine og hendes familie bor. Her skulle både byggeriet af deres nye stuehus og selvfølgelig også "Besses" et og alt, børnebørnene, dagligt følges.

Der gik da heller ikke mere en to dage efter budskabet om Krestens død, før første spørgsmål meldte sin ankomst, men nu kunne jeg jo ikke spørge ham mere. Jeg er jo kun en "hvalp" på 63 år, og da jeg mistede min far, var det Kresten, som man måtte ty til for at få opklaret historisk spørgsmål om sognet eller spørgsmål om heste og alt det andet.

Vi vil tænke på din familie, hvor du vil være savnet og af os andre, som kendte dig.