Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Forskere forelskede sig i Djursland

Fra torsdag til lørdag var Gl. Estrup vært for en stor international forskerkonference. Pressefoto

Forskere forelskede sig i Djursland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

60 forskere fra store dele af Europa startede torsdag en tre dages konference om herregårdens europæiske kulturarv på Gl. Estrup. Udover at få en stor portion viden med hjem, fik deltagerne også set Djursland fra dens smukkeste side

Auning: Umiddelbart kan det lyde lidt tørt, når 60 forskere fra ni forskellige lande mødes for at snakke om herregårde i tre dage på Gl. Estrup. Men forskerkonferencen, som var arrangeret af Det danske center for Herregårdsforskning blev lige så meget en reklame for området, da deltagerne endte med at forelske sig i området og udtrykte ønske om at komme tilbage igen.

- Konferencen har helt klart også en reklameværdi. Vi ser jo de 60 personer som vores ambassadører. Derfor har vi også gjort meget ud af, at de skulle føle sig velkomne og have en rigtig god oplevelse. Og så er vi jo bare heldige med, at vejret faktisk arter sig, lyder det fra museumsdirektør på Gl. Estrup Britta Andersen, mens solens stråler flimrer i det fine porcelænstel, hun drikker sin te af.

Hun oplever ofte, at det er svært at skabe opmærksomhed på det geografiske område, der ligger så langt fra København.

- Der er jo bare længere fra København til Auning end omvendt. Derfor betyder det jo rigtig meget for vores område, at vi kan trække 60 internationale forskere hertil, som kan fortælle om stedet, når de kommer hjem. Og jeg ved, at flere af deltagerne er glade for stedet. Nogle har kaldt det det fedeste sted i verden. Det har da en voldsom reklameværdi, siger hun.

Gammel Estrup tog hul på Historien om Danmark

Børn af herregårde

Britta Andersen bakkes op af Mikkel Vendborg Pedersen fra Nationalmuseet, som desuden sidder i bestyrelsen for Det danske center for Herregårdsforskning sammen med Britta Andersen.

- De, der er her, opdager lige pludseligt Østjylland. De er jo nørder, og her har vi et slaraffenland af herregårde. De fleste af dem kender jo kun Danmark som et badeland, fordi de har været på ferie ved Vestkysten, eller som landet, hvor København er hovedstad. De kender ikke dette område, siger han.

Under konferencen har han også hørt flere sige, at de skal tilbage til Østjylland.

- Der er mange, der snakker om, at de skal herop en uge til næste år i egen bil, så de kan køre rundt og se området, siger han.

Reklameværdien var en kalkuleret sidegevinst for Britta Andersen, men hverken hun eller Mikkel Vendborg Pedersen lægger skjul på, at konferencens hovedemne både er vigtigt og evigt aktuelt.

- Vi har 727 herregårde i Danmark. Derfor er alle enten vokset op ved en herregård eller har nogle forfædre, som på en eller anden måde har været tilknyttet en herregård. Derfor er det så vigtigt, at vi diskuterer herregårdenes betydning og bevarelse, siger hun.

Igen er Mikkel Vendelborg Pedersen enig.

- Vi er alle børn af herregårde. Langt de fleste landbrug var tidligere organiseret i de store godser. Derudover var der mange, der tjente på selve herregårdene. Desuden rummede herregårdene før grundloven mange af de myndigheder, vi i dag ser hos kommunen og i regionen, fortæller han.

En samlet stemme

Ideen med konferencen er først og fremmest at styrke samarbejdet på tværs af grænserne for på den måde nemmere at blive hørt.

- Det netværk, vi får bygget op bliver en stor stemme, hvor vi har været vant til at sidde spredt ud over og Europa og pippe hver for sig. I den forbindelse er det også en styrke, at vi både er rendyrkede forskere, museumsfolk og konservatorer i netværket. Det giver os en bred faglighed, siger Britta Andersen.

Det er ikke første gang, man holder en konference i netværket. Denne gang er konferencen bare større end tidligere.

- Vi har for eksempel mange hollændere med for første gang i år. Vi oplever helt klart, at der er en nyfødt interesse for forskningen i det store samarbejde, der har været gennem tiden mellem Nederlandene og Danmark / Norge. Det nye er, at hollænderne er blevet interesserede, og det mærker vi på konferencen, lyder det fra Mikkel Vendelborg Pedersen, der udover samarbejdet også hæfter sig ved de mange ligheder, der er mellem herregårdene i de forskellige lande.

Netop lighederne er også noget af det, som har fået Jonathan Finch fra University of York i England til at deltage i den internationale forskerkonference.

- Denne konference går jo ud på at dele viden mellem hinanden. Ofte har fokus ligget på forskellene mellem Nord- og Sydeuropa, så det er ret nyt, at man går ind og kigger på lighederne mellem de nordeuropæiske landes kulturarv. Man kan sammenligne det med at forske i nanoteknologi. Vi er med helt fremme, hvor det er sjovt, lyder det fra Jonathan Finch, der heller ikke er bange for at rose området og Gl. Estrup.

- Jo flere mennesker, der ser et sted som dette, jo flere vil komme og besøge det og opbygge en interesse for det historiske. Gl. Estrup er jo fantastisk smuk, og så ligger den i en natur og nogle omgivelser, som er unikke, siger han.