Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fra åben ild til el-komfur: På tidsrejse gennem fire køkkener

Køkkenerne fra forskellige tidsperioder ligger side om side, men med vidt forskelligt indhold fra den enkelte tid. Foto: Lars Rasborg

Fra åben ild til el-komfur: På tidsrejse gennem fire køkkener

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det Grønne Museum på Djursland har installeret fire køkkener fra fire forskellige tidsperioder, hvor alt fra skoleelever og kokkelandsholdet til skuespillere fra TV-serier som Badehotellet prøver kræfter med tidligere tiders kogekunst.

DJURSLAND: Der er langt fra nutidens samtalekøkkener med juicemaskiner, induktionskomfurer og kogende vand i hanen til fortidens med brændekomfurer, høkasser og spisekamre. Og så alligevel ikke.

Køkkenet er og bliver et af de vigtigste rum i de små hjem, og formålet ændrer sig stort set ikke, hvad enten vi skriver 1600-tallet, 1800-tallet eller det nye årtusinde. Det gør til gengæld hjælpemidlerne i køkkenet, menneskene, der bruger dem, og ingredienserne, der er til rådighed.

Netop madens kulturhistorie og råvarernes betydning er i centrum på det nyeste tiltag på Det Grønne Museum på Gl. Estrup på Djursland. I februar åbnede museet Madens Hus, en afdeling med fire autentiske køkkener fra fire forskellige tidsperioder - og ikke bare som en udstilling, men som køkkener, der er til for at blive brugt.

Efter det første halve år er status, at køkkenerne er enormt populære. Alt lige fra studerende, kokkelandsholdet og endda holdet fra TV-serien Badehotellet er flittige brugere.

- Badehotellet kontaktede mig i sin tid for at få hjælp til at få viden om dansk køkken anno slutningen af 1920'erne, og hele holdet blev sendt på food camp herude for at prøve den tids køkkenteknologi af og gøre sig bekendt med både tidens redskaber og opskrifter. Det fungerede virkelig godt, fortæller museets inspektør Bettina Buhl, der også er madhistoriker.

Galleri: Kokkeelever prøvede kræfter i krigskøkken
Ideen opstod, da jeg ville prøve nogle gamle opskrifter af, men fandt ud af, at det kan man simpelthen ikke med moderne køkkenteknologi.
Bettina Buhl, museumsinspektør
De fire køkkener
Ildsted i den åbne skorsten (1660-1880)- Man kunne kigge lige op i himlen, så på en dag med regn, blæst eller snevejr var der mere røg i køkkenet end op i skorstenen. Og foran stod madmor og lavede mad. Det var et selvforsynende køkken, og der var ingen bageovn, så køkkenet bestod blandt andet af kogte kager som klejner.

Brændekomfur-køkkenet (1880-1940) 

- Industrialiseringen kommer, og vi flytter det varme måltid fra midt på dagen til om aftenen. Madpakken bliver et tema, for far skal på arbejdsmarkedet. Vi flytter fra land til by, vi får kolonihaver i byerne og kødhakkemaskinen kommer til. Vi sparker rugbrødet langt væk og tyr til kartoflen.

Krigs- og krisekøkkenet (1940-1955)

- Vi bliver udfordret på, at man ikke ved, hvad morgendagen bringer, og hvor længe krigen varer. Derfor gemmer vi og er opfindsomme - 'nyt nordisk køkken', som vi kender det i dag, kan godt pakke sammen, for dengang rummede kogebøgerne opskrifter på for eksempel nældefrikadeller, og vi bruger skvalderkål og mælkebøtter plukket i grøftekanterne. Der er kartofler i farsbrød og bygmel i småkagerne. Man bruger høkassen flittigt, og alle rester bliver brugt.

Industrikøkkenet (1960-1975)

- En tid med industrialisering og masser af kød takket være reklamer som "Gris på gaflen". Karolines Køkken bliver hele Danmarks køkken og viser, at mor stadig laver mad, mens far stadig bestemmer. Men husmoderen skulle også på arbejdsmarkedet, så det var en tid, hvor vi gjorde ting nemmere med blandt andet pasta, hakkekød og koteletter. Der kom elektriske komfurer, køleskabe og dybfrysere.

- Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør

 

Salt var en selvfølge

Bettina Buhl viser rundt i de fire køkkener - et med ildsted (1660-1880), et med brændekomfur (1880-1940), et krigs- og krisekøkken (1940-1955) samt et industrielt køkken (1960-1975).

- Ideen opstod, da jeg ville prøve nogle gamle opskrifter af, men fandt ud af, at det kan man simpelthen ikke med moderne køkkenteknologi - for eksempel kunne man tidligere ikke sætte varer på køl og måtte derfor saltkonservere, hvilket betød, at en række opskrifter var stort set uden krydderier og salt. For det var jo underforstået. Der er talrige eksempler på den slags, som bare ikke giver mening i det moderne køkken. Alt det og vores food camp for Badehotellet gjorde, at vi fandt frem til, at vi kunne formidle fortidens køkkener på en ny måde, siger Bettina Buhl.

Ideen stod færdig tidligere på året til en pris på 6,7 millioner kroner - fire tidskøkkener samt et tip-top moderne et af slagsen som kontrast.

- Køkkenerne bruges til at fortælle madens kulturhistorie i Danmark. Det kan være generelt, eller vi kan lave tidsrejser i noget specifikt som for eksempel pandekagens historie. Vi har desuden madlavningskurser i for eksempel retter fra Badehotellet eller måske juleretter. Virksomheder kan bruge køkkenerne til for eksempel teambuilding, skolerne til en rejse i madpakkens historie eller private kan leje dem til en anderledes rund fødselsdag. Mulighederne er mange. Og endelig bliver køkkenerne en del af museets daglige udstilling, fortæller museumsinspektøren.

Det Grønne Museum opstod i 2017 efter en fusion mellem Jagt- og Skovbrugsmuseet og Dansk Landbrugsmuseum. Museet  er det statslige og nationale museum for jagt, skov, landbrug og madens kulturhistorie.