Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Landmænd kæmper mod forhadte randzoner i retten

Landmand Povl Blak Bojer og hans søn står anklaget for at tilsidesætte loven om randzoner, som siger, at der ikke må dyrkes inden for 9 meter af vandløb og søer. Her er Povl Blak Bojer fotograferet tirsdag 14. april 2015 på sin jord i Snedsted i Thy. Retssagen starter ved retten i Holstebro onsdag 15. april. Foto: Claus Fisker/Scanpix
Foto: Claus Fisker/Scanpix Denmark

Landmænd kæmper mod forhadte randzoner i retten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Onsdag starter en længe ventet retssag, hvor far og søn står anklaget for at bryde loven om randzoner. De mener til gengæld, at Staten bryder grundloven ved at lægge beslag på landmænds private jord.

På papiret er det bare en simpel bødesag.

Randers-landmand for landsretten

Men alene det, at der er sat to hele dage af ved retten i Holstebro, vidner om, at det er meget mere end det.

Fakta om randzoner
<ul><li>En randzone er en ni meter bred zone omkring søer større end 100 kvadratmeter og åbne vandløb.</li><li>Jorden i randzonen må ikke dyrkes og der må ikke sprøjtes og gødes. Det skal sikre, at der ikke udledes større mængder fosfor og kvælstof.</li><li>Loven trådte i kraft 1. september 2012 som led i den danske indsats for at gennemføre EU´s vandrammedirektiv, der går ud på at sikre et sundt vandmiljø.</li><li>Siden blev loven ændret med virkning fra 1. august 2014, således at den nu kun omfatter åbne vandløb og søer, der allerede er beskyttet af anden lovgivning i stedet for alle åbne vandløb og søer.</li><li>Samtidig blev zonen reduceret fra 10 til ni meter, og tilsammen betød ændringerne, at de 50.000 hektar, der i første omgang var udlagt til randzoner&nbsp; blev halveret til cirka 25.000 hektar.</li><li>Det svarer til et areal på størrelse med&nbsp; cirka 35.000 fodboldbaner - eller 250 kvadratkilometer. </li><li>Landmændene får ingen erstatning for den erhvervsjord, de mister retten til at udnytte. Dette er blevet kraftigt kritiseret af landbrugsorganisationer som Landbrug &amp; Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug.</li></ul><p><em>Kilde: Naturerhvervsstyrelsen</em></p>

Povl Blak Bojer og hans søn, Christian Blak Bojer, står anklaget for at dyrke jorden langs en smal kanal på deres landbrug i Snedsted i Thy.

Det indrømmer de blankt, at de har gjort - og stadig gør. Og dermed kommer de i karambolage med den såkaldte http://naturerhverv.dk/landbrug/natur-og-miljoe/randzoner/" target="_blank">randzonelov, der siger, at jorden ikke må dyrkes i et ni meter bredt bælte fra vandløb og søer.

Povl Blak Bojer risikerer gerne den bøde på 10.000 kroner, som retssagen kan ende med at koste ham. Han mener, at randzoneloven har sat selve de demokratiske spilleregler ud af kraft, fordi staten reelt går ind og beslaglægger jorden uden at give landmændene kompensation for den.

»Det her handler om, at Staten praktisk talt beslaglægger vores jord uden at kompensere os for det. Vi snakker landbrugsjord til over 100.000 kroner per hektar, som vi ikke længere må dyrke på, og som derfor bliver værdiløs for os. Vel at mærke uden kompensation. Det er helt grotesk, og derfor tror jeg også, at vi kan vinde sagen, og at der kommer noget godt ud af det. Ikke bare for os, men for alle danske landmænd,« siger Povl Blak Bojer.

Det er nemlig ikke kun ham og hans søn, der er trætte af randzonereglerne.

De fleste danske landmænd bliver i større eller mindre grad berørt af loven, og derfor har landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug valgt at kaste alle kræfter ind i sagen, blandt andet med juridisk støtte til de to landmænd fra Snedsted.

»Jeg håber da, at grundloven stadig gælder, også selv om vi er ude på landet. Den private ejendomsret skal jo forestille at være ukrænkelig, men her har vi et eksempel på, at Staten laver ulovlig ekspropriation uden at yde erstatning. Det er i hvert fald sådan, vi ser på det, og det vil vi have retten til at forholde sig til,« siger direktør i Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard, der personligt vil følge sagen fra tilhørerpladserne i retten.

Landmændene blev oprindeligt stillet en kompensation i udsigt som et plaster på såret for at etablere randzoner.

Den blev fastsat til mellem 1.200 og 2.100 kroner per hektar årligt, men sidste år sløjfede fødevareministeren kompensationsordningen, da der var for store omkostninger forbundet med at administrere den i forhold til den kompensation, der skulle ydes.

Hos Bæredygtigt Landbrug kan det ifølge Bjarne Nigaard også være næsten hip som hap med en kompensation i den størrelsesorden.

»Det var jo kun et symbolsk beløb i forhold til det, jorden er værd. Det rigtige ville være at betale markedsprisen for jorden. Det ville de fleste landmænd være tilfredse med, tror jeg. Men i stedet står landmændene nu og skal forsøge at forklare kreditforeningerne, at en del af deres jord ikke længere er et aktiv. Det er helt urimeligt,« mener Bjarne Nigaard.

På anklagebænken sidder specialanklager Anette Nørby fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Hun skal ikke bare forsøge at få de to landmænd dømt for at overtræde randzoneloven. Hun skal også forsvare selve lovens gyldighed, og dermed er hun blevet deltager i en sag, der næsten er mere politisk, en den er retlig.

»Selve straffesagen er forholdsvis enkel. Loven er blevet overtrådt, og under normale omstændigheder ville sådan en sag være afgjort i løbet af et par timer. Men nu er det jo blevet gjort til et opgør med selve randzoneloven, så på den måde er det en principiel sag. Der bliver det mit job at bevise gyldigheden af lovgivningen,« siger Anette Nørby.

Avisen sidder med i retten i Holstebro. Følg med på vores hjemmeside onsdag og torsdag.