Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vagtlægekrise breder sig - midtjyske vagtlæger afventer

Der er omkring 130 læger med et såkaldt ydervagtlægenummer i Region Midtjylland, som nu skal betalle 4.000 kroner af egen lomme for at lade sig registrere som behandlingssted - selv om de i praksis låner sygehusets vagtlægelokaler. Mange læger i Syddanmark og på Sjælland har sagt op i vrede over det nye gebyr. Arkivfoto: Axel Schütt

Vagtlægekrise breder sig - midtjyske vagtlæger afventer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Over 100 vagtlæger i Region Syd og i Region Sjælland har sagt op, fordi de nægter at betale et nyt gebyr på 4.000 kroner. Kun tre læger her i regionen har indtil videre fulgt trop.

Vagtlægerne udgør en del af rygraden i det danske sundhedsvæsen, men nu er ordningen kommet på glatis.

65 læger i Region Syddanmark og 42 i Region Sjælland har indtil videre ifølge Ugeskrift for Læger kvittet deres bijob som vagtlæger på grund af et omstridt nyt gebyr, og krisen kan også brede sig til Region Midtjylland.

Indtil videre er det dog kun sket i begrænset omfang, fortæller formanden for vagtudvalget her i regionen, Søren Svenningsen, der til daglig er praktiserende læge i Mårslet syd for Aarhus.

- Vi har i alt tre, som har meddelt, at de ikke ønsker at fortsætte i vagtlægeordningen på baggrund af det nye gebyr. Det er to yngre læger og så en ældre læge, som har frasolgt sin praksis, forklarer Søren Svenningsen.

Vagtlægekorpset i Region Midtjylland udgøres af omkring 870 læger, så de nuværende tre opsigelser giver ingen ko på isen.

Men potentielt kan så meget som 130 af vagtlægerne i Region Midtjylland måske finde på at stoppe, fortæller Søren Svenningsen.

- Hvis det sker, så har vi et problem.

Betaler af egen lomme

Årsagen til postyret er, at Folketinget i 2016 besluttede at alle læger/lægehuse, fra 1. januar 2018 skal betale et gebyr på 4.000 kroner for at blive registreret som et selvstændigt behandlingssted.

Pengene skal finansiere et nyt såkaldt risikobaseret tilsyn, der er indført for at styrke patientsikkerheden (i bunden af artiklen kan du se en video, der forklarer, hvad tilsynet går ud på).

Alle praktiserende læger indgår som udgangspunkt i vagtlægeordningen. Det skal de. Og her er gebyret ikke et problem, for som praktiserende læge er man allerede tilknyttet et behandlingssted - et lægehus, måske endda i fællesskab med andre - der betaler pengene.

Men en del læger indgår i lægevagtordningen uden at være tilknyttet et lægehus.

Det kan være yngre speciallægestuderende i den sidste del af deres uddannelse, som tager nogle vagter om natten og i weekenderne. De skal nu personligt lægge fire af de røde, hvis de vil have lov at fortsætte som vagtlæger.

Det samme skal den pensionerede læge, som har solgt sin praksis, men som stadig giver et nap med som vagtlæge og dermed har et såkaldt vagtlægeydernummer.

- Vi har cirka 130 vagtlægeydernumre i regionen, og de er rigtig gode at have, for de tager en del af belastningen fra de praktiserende læger, som især i yderområderne har nok at lave i dagligdagen. Hvis mange af vores vagtydernumre siger op, så vil de praktiserende læger blive pålagt flere vagter. Hvis det sker, kan jeg godt frygte, at en læge med et par år tilbage inden pensionen simpelthen vil vælge at stoppe med det samme, fordi han ikke gider det øgede arbejdspres, forudser Søren Svenningsen.

Sundhedsminsteren i aktion

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) meddelte allerede onsdag, at hun vil bede Styrelsen for Patientsikkerhed om at finde en løsning på problemet.

- Det har aldrig været meningen at gøre vilkårene for vagtlægeordningerne dårligere. Intentionen med lovændringen var at sikre kvaliteten i lægevagten. Jeg har bedt Styrelsen for Patientsikkerhed se på, om problemet kan løses ved, at lægevagtordningerne eventuelt kan organiseres anderledes, skriver hun i et svar til Ritzau.

Det kan være den udmelding, der gør, at vagtlægerne i Region Midtjylland indtil videre forholder sig i ro, tror Søren Svenningsen.

- Jeg håber i hvert fald ikke, at situationen bliver lige så alvorlig her som i Region Syd og Region Sjælland, siger han.

VIDEO: Det risikobaserede tilsyn

Vagtlægekrise breder sig - midtjyske vagtlæger afventer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.