Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Analyse: Politik når det er Randerledes

Randers Kommune var på anklagebænken i den forløbne uge. Blandt andre byrådsmedlemmerne Kasper Fuhr Christensen (tv) og Bjarne Overmark har lagt sag an ved retten i Randers. Der afsiges dom 5. april. Foto: Annelene Petersen

Analyse: Politik når det er Randerledes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Randers: Byrådet i Randers har i ugens løb været flittigt omtalt i medier i hele landet. Det er ikke hver dag - eller hvert årti for den sags skyld - at byrådsmedlemmer hiver deres egen kommune i retten med anklager om ulovligheder.

5. april kommer dommen, der skal fastslå, om det var legalt eller ej, at et flertal i byrådet 22. juni 2015 afsatte tre udvalgsformænd fra deres poster. Det er de tre, Kasper Fuhr Christensen (VL), Bjarne Overmark (BL) og Daniel Madié (K), der har anlagt sag mod kommunen på grund af den beslutning, Venstre og Dansk Folkeparti stemte igennem.

Ved samme lejlighed lavede man om på strukturen i flere udvalg.

Men hvordan er det kommet så vidt, at politiske stridigheder ender i retten i Randers, hvor en lang række politikere og embedsmænd er blevet afhørt?

Måske skal en del af forklaringen findes på valgnatten i november 2013, hvor Venstres Claus Omann Jensen fik samlet et usædvanligt flertal bag sig, der satte ham i borgmesterstolen i stedet for socialdemokraternes Henning Jensen Nyhuus.

Radikale Mogens Nyholm, der siden den forrige valgperiode havde været på kant med Henning Jensen Nyhuus, havde et afgørende mandat på valgnatten.

V, DF, radikale, konservative, Beboerlisten og Velfærdslisten gik sammen i en konstituering, der blandt andet sikrede formandsposter til listerne samt R og K. Efter en uge valgte socialdemokraterne at gå med i konstitueringen.

Da der i foråret 2014 blev indledt forhandlinger om en ny skolestruktur, kom de politiske spændinger op til overfladen. Skolestrukturen var blevet fejet ind under gulvtæppet i de første to valgperioder i den nye store Randers Kommune, men var ikke længere til at komme udenom, fordi der manglede penge til området.

Skolelukninger er gift for politikere, det koster stemmer, forklarede Claus Omann Jensen i retten, da han onsdag blev afhørt. Og det viste sig i høj grad at holde stik, men det vender vi tilbage til senere.

Bjarne Overmark, der var formand for børn og skoleudvalget, samt socialudvalgsformand Kasper Fuhr Christensen var højlydte modstandere af skolelukninger. V, S, DF, K og SF forhandlede bag lukkede døre om en ny skolestruktur.

Samtidig med, at de partier der var i gang med at forme en ny skolestruktur, var under et stort pres fra befolkningen, så havde listerne travlt med at kritisere det, der foregik. Både selve ideen om at lukke skoler, men også processen, som de mente var alt for lukket.

Der er almindelig enighed om, at Venstre og DF ikke kunne være i tvivl om, hvad de fik, da de satte Bjarne Overmark i spidsen for børn og skoleudvalget. Selv om Omann Jensen var ny i politik, havde V-baglandet masser af Overmark-erfaring.

Hvad der måske kom bag på nogen, var det enorme pres, alle politikere blev udsat for i forbindelse med forhandlingerne om ny skolestruktur - forstærket af især listernes massive mobilisering af modstand.

SF sprang på et tidspunkt fra forhandlingerne. Og i efteråret 2014, efter den offentlige høring omkring forslag til en ny skolestruktur, meldte konservative også fra - på grund af de argumenter, der var kommet frem i høringen.

Dermed blev V, S og DF ladt alene tilbage med den upopulære beslutning om at lukke fem skoler for at skaffe flere midler til kvalitet i undervisningen.

Dét gjorde ondt. Ikke mindst på de politikere, der var valgt i de områder, hvor der skulle lukkes skoler. Det gjorde ikke mindre ondt, at Madié var sprunget fra og havde sagt dét, som alle de vrede borgere ønskede at høre: at argumenterne mod skolelukninger havde gjort indtryk.

Månederne gik, og konflikterne i byrådet fortsatte. Flertallet var frustrerede over, at især listerne indædt fortsatte kampen for at forhindre de planlagte skolelukninger. Og over, at listerne kritiserede embedsmænd for deres rolle i processen omkring en ny skolestruktur.

Ifølge den forklaring, som Claus Omann Jensen og to tidligere embedsmænd afgav i retten i Randers i den forløbne uge, så var der lige fra begyndelsen bøvl og snitfladeproblemer med flere af de udvalg, der var blevet nedsat på valgnatten i 2013. Blandt andet socialudvalget inklusive ikke-arbejdsmarkedsparate borgere, som Kasper Fuhr Christensen var formand for.

I pressen var det mere et ønske om at komme af med nogle udvalgsformænd, der fyldte blandt det flertal, der stod bag den nye skolestruktur. Ikke snitfladeproblemer mellem udvalgene.

I Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet var det et emne, der splittede både byrådsmedlemmer, bestyrelser og det politiske bagland.

Nogle var for, andre imod at bryde den konstitueringsaftale, der var blevet underskrevet på valgnatten i 2013.

Socialdemokraterne kunne ikke bakke helhjertet op om en omkonstituering, og diskussionen døde ud. Den enkle løsning ville have været, at udvalgene valgte en ny formand ved simpelt flertal. Det er nemlig udvalgene selv, der kan beslutte, hvem der skal være formand. Men udvalgene var sammensat således, at der ikke var flertal for en ny formand, hvis ikke S og de mindre partier var med på det - hvilket de ikke var.

I maj 2015, hvor to socialdemokrater valgte at blive Venstrefolk, ændrede situationen sig. Nu havde V og DF tilsammen de 16 mandater, der var nødvendige for at vedtage en ændring af styrelsesvedtægten og en omkonstituering i byrådet.

Og i juni 2015 blev omkonstitueringen og en ændring af styrelsesvedtægten gennemført. Overmark og Fuhr Christensen blev skiftet ud, og det samme gjorde Daniel Madié.

Nu skulle der skabes arbejdsro og fremdrift, så blandt andet implementeringen af den nye skolestruktur kunne ske uden ævl og kævl.

Men Fuhr Christensen og Overmark blev måske nok frataget indflydelse og vederlag, da de blev smidt af formandsposterne - men fik en stor politisk gave.

Nemlig retten til at håne flertallet for at løbe fra en skriftlig aftale.

Mens Daniel Madié holdt lav profil, brugte de to andre forsmåede udvalgsformænd enhver lejlighed til at påpege dette. Strømmen af klager til ankenævn, tilsyn, ombudsmand og ministerier over stort og småt blev intensiveret. Det samme gjorde mængden af spørgsmål og sager fra listerne til byrådsmøderne, der ofte tog længere tid end en almindelig arbejdsdag.

I foråret 2017 lagde de tre politikere så sag an mod kommunen, fordi de mener, det var ulovligt, at de blev fjernet fra deres formandsposter.

I efteråret 2017 var der valg til byrådet. Og her måtte især de lokale Venstrefolk betale prisen for skolelukningerne. Og måske for, at partiet gik med til en omkonstituering. Mange Venstre-folk i landområderne blev ikke genvalgt, mens Socialdemokratiet til gengæld fik et godt valg, trods medvirken til skolelukningerne. Torben Hansen (S) erobrede borgmesterposten.

I denne uge har retssagen så kørt ved retten i Randers, hvor tre dommere nu skal tage stilling til, om det var sagligt begrundet, at styrelsesvedtægten for kommunen blev lavet om, og at der blev lavet en omkonstituering.

Dommerne har blandt andet fået forelagt en hemmeligt optaget lydfil af en samtale mellem Mogens Nyholm og Venstres Anders Buhl-Christensen, foruden stribevis af artikler og tv-klip, der dokumenterer politikernes udtalelser og beslutninger i forbindelse med sagen.

Politikere og embedsfolk har været i vidneskranken for at forklare, hvordan de oplevede sagen og de forhandlinger, der har fundet sted.

De tre sagsøgere går udelukkende efter at få ret, og der er ikke noget økonomisk krav i forbindelse med retssagen.

Spørgsmålet er, om rettens afgørelse, uanset hvordan den bliver, vil rense luften i Randers Byråd.

Analyse: Politik når det er Randerledes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.