Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Anmeldelse af Surstrømning: Der er mening med galskaben

Dansk selvtilstrækkelighed i havsnød i forestillingen "Surstrømning" på Randers Egnsteater. Foto: Mungo Foto

Anmeldelse af Surstrømning: Der er mening med galskaben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selvforståelsen får et rap over fingrene af den skrappe kvindelige dramatikerduo Larsson & Apstjärn, der sætter dansk hygge og svensk politisk korrekthed i spil i denne sommers co-produktion "Surstrømning".

Randers: Vi ved det jo godt. At vi nok ikke er så åbent og gæstfrit et folkefærd, som vi går og tror. Om ikke andet, så skal svenskerne nok fortælle os det. På den anden side er vi jo ved at brække os over den svenske politiske korrekthed, der har nået nye højder med negligering af kønnet og indførelse af betegnelsen "hen".

Med andre ord: Kanonerne er kørt i stilling til en ny dansk/svensk krig, som historien har så mange blodige eksempler på. Makkerparret Gertrud Larsson og Åsa Apstjärn giver os én på lampen, mens vi undervejs må erkende, at vores optræden kan stinke som en nyåbnet dåse svensk surstrømning.

De pakker snildt deres symbolladede historie ind i en kulisse, hvor dødbringende vandmasser udraderer Danmark. Fem arketyper udpeges til at føre dansker-stammen videre - i Sverige, takket være dronning Margrethes indsats. Og så drøner vi ellers derudad med en serie mere eller mindre vellykket omgang satire. Nogle gange elegant - andre gange gumpetungt. Men som helhed er det befriende med ny og nyskabende dramatik, som "Surstrømning" repræsenterer. Endnu mere imponerende er det, at det er seks teatre, der er gået sammen om produktionen, der altså serveres her i byen i Randers Ugen og frem til 23. august.

Livvagter eskorterede pakkebud på arbejde
"Surstrømning"
Medv.: Lisbeth Knopper, Morten Bo Koch, Signe Barfoed, Hans Holtegaard, Anders Brink Madsen, Camilla Gjelstrup og Holger Østergaard.Manus: Gertrud Larsson og Åsa Apsträrn.

Instr.: Kasper Sejersen.

Scenogr.: Laura Rasmussen.

Co-produktion: Vendsyssel Teater, Folketeatret, København, Team Teatret, Teater Nordkraft, Svalegangen og Randers Egnsteater.

Spiller i Randers til 23. august.

 

 

 

Rap og kvik

Instruktør Kasper Sejersen har et sikkert greb om historien og udviser stor tæft for fysiske og larmende dramatiske kneb. Det hele serveres i en sportshal i direkte og overført betydning. Takket være Laura Rasmussens helt enkle scenografi bliver et par håndboldmål tryllet om til en svinesti, til et svensk modtagekontor og andre destinationer, som historien kræver.

Grundtonen er rap og kvik. Og der tænkes helt ned i detaljen. En stille kommentar er de rammer af dåseøl, som spillerne slæber rundt på i første akt. De bliver forvandlet til rammer af Ramlösa, når vi kommer over på den svenske side af sundet. Fra dansk hygge til svensk korrekthed. Helan går.

Mens indlandsisen smelter, og vandet har slugt Danmark, er der så de fem arketyper, der får chancen i det svenske broderland, hvor flygtninge-problemer fra krav om familiesammenføring til usmagelig smykke-ran er oppe at vende.

Over stok og sten

Vi bliver af Grisens Befrielsesfront belært om, at Danmark er bygget på flæskesvær og bacon. Og i kølvandet har vi hele MRSA-balladen og anden dårligdom, der hæfter sig på svinebrug.

En af de fem arketyper er da også den madglade svinebonde, der kommer til at nævne danske traditioner som fastelavn og sankthans for sin svenske redningsmand. Og så er fanden løs. De forfærdelige danskere, der lader, som om de slår en kat i en tønde og brænder en dukke af, som de kalder en heks. Forargelsen når nye højder, hvor det altså er skuespilleren Hans Holtegaard, der kaster sit korpus ind i rollen som svinebonde.

Lisbeth Knopper serverer med høj puls sin småborgerlige kvinde, der er flygtet fra ægtesengen i Hjallerup til Aalborg Kommune. Hun integreres på forbilledlig vis, fordi, som hun selv siger, er taknemmelig for at få lov til at blive en del af byen. Og så forlanger hun f.eks. heller ikke familiesammenføring fra sin nordjyske hjemegn. Så fik I den, flygtninge.

Kostelig er hendes forsøg på at voldtage den forsigtige købmand Laurits, der spilles med underspillet komisk attitude af Morten B. Koch.

Anders Brink Madsen har stærkt greb om sin sexistiske håndboldtræner fra Randers, mens Camilla Gjelstrup portrætterer humanisten fra Aarhus med de korrekte holdninger. Dog er der det med sønnen Claus. Han er sosu-hjælper. Og det huer ikke den lesbiske mor.

Signe Barfoed er hopper i Supermans kostume i et kvindeligt design, hvor hun dirigerer slagets gang, alt imens Holger Østergaard farer rundt i flere roller, bl. a. som dronning Margrethe og som repræsentant for svensk korrekthed.

Det går over stok og sten - og fader ud med slutreplikken:

Hellere dø som dansker end have en hverdag i svensk politisk korrekthed.

Og så røg stanken af den surstrømning.