Anna tog sin niårige datter med på studieophold i USA: Der er blevet grædt, grinet og råbt

Anna Sivertsen og hendes datter Dorthea er igen hjemme i mere rolige rammer i Randers efter et tre måneder langt ophold i Los Angeles, hvor mor har studeret et semester, og datteren har gået i skole. Foto: Annelene Petersen

Anna tog sin niårige datter med på studieophold i USA: Der er blevet grædt, grinet og råbt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er helt anderledes lærdom at hente i det store udland, lyder overbevisningen hos Anna Sivertsen, der valgte at tage sin ni-årige datter med til Los Angeles i forbindelse med sit studieophold i USA.

Randers: Hvor ofte får man lige chancen for at kombinere studierne med muligheden for tre måneders intensivt samvær med en ni-årig datter i det mægtige USA? I hvert fald var Anna Sivertsen, der læser på syvende semester på uddannelsen til psykomotorisk terapeut hos VIA i Randers, ikke sen til at gå linen ud.

- Jeg har en helt ustyrlig trang til at gribe chancerne, når de opstår, forklarer den 40-årige studerende om beslutningen, der også fik stor indflydelse på hendes ni-årige datter Dorthea. Med ét måtte hun skifte de trygge rammer, venner og skole ud med 11 uger i hæsblæsende Los Angeles, hvor det ikke er sikkert at gå i skole selv, hvor børn ikke på samme måde som herhjemme har legeaftaler, og hvor undervisningen pludselig foregik på et fremmed sprog.

Undervejs på USA-turen har der været både frustrationer og lykkelige stunder for mor og datter, som begge har flyttet sig på det personlige plan. Foto: Annelene Petersen
Undervejs på USA-turen har der været både frustrationer og lykkelige stunder for mor og datter, som begge har flyttet sig på det personlige plan. Foto: Annelene Petersen

Meget at hente

Anna Sivertsen erkender, at det har været en ordentlig mundfuld for datteren, og at beslutningen først og fremmest blev truffet med studieperspektiverne in mente.

- Det var ikke fordi, det var helt vildt velovervejet, det var bare en - som jeg også gav udtryk for, inden vi tog af sted - egoistisk beslutning, som jeg tog, siger hun om sjettesemester-praktikken og tilføjer:

- Men samtidig var det jo også en gave til hende, fordi jeg vidste, at det ville være en stor mulighed. Hun har så meget tryghed i sin hverdag herhjemme, at det ikke ville skade hende at opleve et andet aspekt af, hvordan livet også kan være. Hun har fået lov at opleve nogle ting, som hun ikke kan opleve herhjemme.

Anna Sivertsen har under sit ophold arbejdet med udsatte børn og unge og med hjemløse. Særligt arbejdet med børn og unge er noget, som hun brænder for, og som hun også drømmer om at komme til at arbejde med som færdiguddannet.

Hun er derfor glad for at have fået muligheden for at se sit fag med helt nye briller gennem opholdet i USA.

- Jeg føler, at jeg kan lære mere ved at komme ud over de danske landegrænser. Og i USA arbejder de simpelthen på en helt anden måde end i Danmark, hvor det blandt andet er en del af deres uddannelse at arbejde i en periode som frivillig, forklarer hun.

Flere følelsesudbrud

Ikke bare arbejdsmetoderne er anderledes i Los Angeles i forhold til Randers. Det samme er tempoet.

- Det opdagede jeg bare ikke før til allersidst, hvor jeg kunne mærke, at lige meget, hvor meget jeg sov, var jeg konstant udmattet. Man tænker ikke over det, mens man er i det, men lige pludselig så rammer det dig bare med 180 i timen. På den måde har det været megaintenst, men en fed læring, siger Anna Sivertsen, der oveni alt det faglige også var nødt til at forholde sig til datterens reaktioner på alt det nye.

- Når du er i praktik, er du i forvejen megatræt, fordi du hele tiden er på og skal bevise dig selv. Men her skulle jeg også hele tiden være på over for min datter og gribe hende i alle de forandringer, hun gennemgik. Så der er blevet grædt nogle tårer. Helt ærligt, så er der blevet grædt, grinet og råbt, det har virkelig været en følelsesmæssig rutsjebanetur. For der har både været totalt begejstring, hvor vi har været super lykkelige, men samtidig har vi også været trætte, fortæller hun om det hektiske USA-ophold, der blev afsluttet i juni.

Undervejs boede de både hos venner og i en Airbnb-lejlighed.

- På et tidspunkt havde jeg jo tre en halv times transporttid hver eneste dag, samtidig med at jeg havde et ansvar over for min datters velbefindende, og samtidig skulle vi jo have det maksimale ud af vores fritid. Derfor har vi kørt i et helt andet tempo, end vi ville have gjort herhjemme, hvilket har gjort det sværere for os at trække stikket ud og lige få genopladet batterierne, pointerer Anna Sivertsen.

Ud over grænsen

Mens mor og datter var af sted, kunne venner og familie følge med i deres oplevelser i en rejseblog på Facebook, hvor der blev postet billeder og videoer fra "Guds eget land".

- I første omgang syntes jeg, at det var en smule grænseoverskridende, for jeg er ikke normalt sådan en, der stiller mig foran kameraet. Jeg siger meget gerne min mening, det er ikke dét. Men her skulle jeg lige pludselig være nøgen, følte jeg, for det er meget på godt og ondt, og det bliver ikke altid en lyserød historie. Men det var også samtidig en befrielse, og der er kommet stor opbakning den anden vej fra, som har virket som et løft, når det har været svært, siger Anna Sivertsen, som føler, at hun med bloggen har fået vist følgerne 100 procent, hvem hun er både som privatperson og fagprofessionel.

På samme tid føler hun, at hun har overvundet sig selv undervejs.

- Jeg er sådan en, der helst skal ud over grænsen, for så mærker jeg mig selv bedst. Og du finder dig selv på en helt anden måde, når du slipper de sikkerhedsnet, som vi er så heldige at have herhjemme. Det er jo ikke fordi, det ikke er værdsat, men for at kunne gå det skridt længere ud, er du nødt til at tage nogle chancer, hvor du ikke kan være så skråsikker altid, og hvor der ikke er nogen, der griber dig, understreger Anna Sivertsen.

Det hele løser sig

Randrusianeren har altid været alene med datteren Dorthea, og hun betegner deres forhold som meget tæt. Derfor mener hun, at det har været lærerigt for datteren at komme lidt ud af sin comfort-zone.

- Jeg har lagt mærke til, at hun er blevet meget mere selvstændig, og på den skole, hun gik på, var de imponerede over, hvordan hun havde udviklet sig i løbet af de tre måneder. Fra at være meget genert og at hun helst ikke ville svare på noget, til, at hun plaprede løs og sådan set nærmest var ligeglad med, om de forstod, hvad hun sagde, eller ej, griner Anna Sivertsen.

- Men når du tager en chance, er du også nødt til at møde udfordringerne og have tillid til, at alting løser sig. Min datter var nervøs på forhånd og tænkte meget 'hvad nu, hvis?'. Der måtte jeg spørge hende: 'Hvad er det værste, der kan ske ved at tage på den rejse?', siger hun og kommer selv med svaret:

- Det er jo bare, at vi så må tage tidligere hjem, og at jeg må færdiggøre min praktik i Danmark. Hvis det er helt galt, så rejser vi bare hjem, værre er det ikke.

Ikke kun datteren er blevet mere robust. Det samme er Anna Sivertsen selv, både menneskeligt og fagligt.

- Jeg står meget mere ved mig selv og mit fag. Det har jeg sådan set gjort hele tiden, men jeg er kommet hjem med en styrke og en selvsikkerhed i, at det her, det kan jeg. Jeg kan sagtens gå ud at sælge mit fag, for det har jeg faktisk formået at gøre i et fremmed land, siger hun med stolthed i stemmen og tilføjer:

- Det er bare at gå i gang.

Anna tog sin niårige datter med på studieophold i USA: Der er blevet grædt, grinet og råbt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce