Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Blind jagt efter bolden hos Randers FC


Blind jagt efter bolden hos Randers FC

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ti blinde spillere og ti frivillige fik lørdag et godt indtryk af rammerne ved Bionutria Park, efter at Dansk Blindesamfund har taget de første, spæde skridt i kampen for at få opbygget et dansk landshold for blinde spillere.

Randers: Både blinde og seende spillere løber rundt på banen efter bolde, der laver en raslende lyd, når de triller over kunstgræsbanen på Bionutria Park, mens spillerne med lydsignaler fortæller hinanden, hvor på banen, de befinder sig.

Dansk Blindesamfund er denne lørdag på besøg hos Randers FC med en særlig mission, fortæller Per Hjorth, der er konsulent for organisationens Djursland-afdeling:

- Vi skal have et landshold for blinde bygget helt fra bunden, og vi skal have lavet klubber, forklarer han om målet om at kunne deltage i det nordiske fodboldmesterskab til næste år samt til EM i 2019 og para-OL i 2020.

Til dagens formål er landstræneren for det svenske blindelandshold, Mark Blake, blevet fløjet ind fra Stockholm for at varetage dagens træning.

- Nu handler det om at få fat i gode spillere, og vi ser frem til at få lært en masse ting, så vi undgår de samme fodfejl, som andre har begået, forklarer Per Hjorth, der er meget begejstret for rammerne omkring Bionutria Park i Randers.

- Der er nogle helt fantastiske faciliteter og vi har fået en super god modtagelse af Randers FC, det er virkelig rart, understreger han.

Tre Randers FC-spillere har også trænet med, hvor de også havde bind for øjnene, og på den måde var der lige vilkår for alle.

- De var noget overraskede over, hvor svært det var, og de gav udtryk for, at det havde sat tingene i perspektiv for dem, fortæller Mette Pedersen, konsulent hos Dansk Blindesamfund.

VIDEO: Randers og Lyngby delte i porten

Ramt af en ny virkelighed

44-årige Henry Taylor var semiprofessionel fodboldspiller på kontrakt i Nice i Frankrig, da han pludselig vågnede op en dag uden at kunne se.

- Jeg kan næsten ikke sætte ord på det, for det var et chok. Jeg vågnede op en dag, hvor det hele var mørkt, og jeg kunne ikke forstå, hvad det var, der skete, fortæller Henry Taylor om den nye virkelighed, der pludselig indtraf for små 20 år siden, da han blev ramt af grøn stær.

I dag bor han i København og har på ingen måde sluppet fodbolden på trods af sit handicap. Han har taget en massøruddannelse, og har arbejdet med fodboldspillere i Brøndby, Køge, Roskilde og Lyngby, og han sørger for at få trænet næsten hver dag.

Derfor har han stadig godt med energi tilbage, da Amtsavisen møder ham i en pause fire timer inde i træningen på banerne ved Bionutria Park.

- Det er sjovt, siger han om dagens øvelser, som spillerne bliver ført igennem af den svenske landstræner Mark Blake.

- Man skal vænne sig til det, for alle har bind for øjnene, så ingen kan se bolden eller spillerne. Men det er rigtig godt, fortæller han, inden det igen går løs med en ny øvelse.

Foto: Randers FC

Mod på mere

Selv om man er blind, kan man sagtens have lys i øjnene, og sådan en type er Mette Jensen, når hun med sit smittende humør løber rundt på kunstgræsset og giver alt, hvad hun har i sig.

I en øvelse, som går ud på at holde fast i bolden med hænderne, mens en anden forsøger at tage den, ender hun og landstræner Mark Blake med at trimle grinende hen over græsset, så de ender med nærmest at flette ben i deres stædige kamp.

- Det vækker virkelig noget godt i mig, kan jeg mærke. Det har været rigtig godt i dag, fortæller 32-årige Mette Jensen, der har spillet fodbold på højt plan i 12 år, mens hun var seende.

Især er hun glad for, at hun på trods af sit synshandicap har kunnet løbe så meget rundt. Noget, hun ikke havde turdet at håbe på.

- Jeg er rigtig glad, for det havde jeg ikke regnet med. Det er første gang, jeg har prøvet at spille, efter at jeg mistede synet, så det har været en positiv oplevelse, siger Mette Jensen, der ikke havde det store problem med at skulle vænne sig til at orientere sig efter lyde ved dagens træning.

- Lydene er jo nærmest blevet forstærket ti gange, efter at jeg mistede synet, forklarer hun.

Den største udfordring for Mette har været det sociale aspekt og dét at skulle møde nye mennesker, selv om det kan være svært at mærke på hende.

Men hun medgiver også, at det er noget, som hun har mod på at overkomme.

- Ja, når bare, der er en bold med i det, så er jeg på, griner hun.

Konsulent hos Dansk Blindesamfund, Helle Riley, nikker genkendende til den glæde, der kommer af at være en del af et hold:

- Det sociale aspekt betyder meget, men frem for alt hjælper idrætten dig til at håndtere de barrierer, du møder undervejs, og det giver styrke og selvtillid og en tro på, at man godt kan klare det her liv, siger hun.

Mette Jensen og Henry Taylor havde store smil på ved lørdagens træning. Foto: Fakri Koleilat