Borgmester om ekstra spor på motorvejen: Der er alt for lange udsigter

Arkivfoto: Annelene Petersen

Borgmester om ekstra spor på motorvejen: Der er alt for lange udsigter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den nye aftale om infrastrukturplanen lover kronjyske bilister et ekstra spor på motorvejen. Men udvidelsen, der er planlagt til at ske fra 2030, kommer alt for sent, lyder kritikken.

Randers: Regeringen og Dansk Folkeparti har onsdag formiddag præsenteret en langsigtet plan for infrastrukturen i landet. Planen indebærer investeringer for over 110 milliarder kroner i blandt andet vejnettet og jernbanerne.

I aftalen nævnes en udvidelse af motorvejen mellem Randers og Aarhus, men pendlere, der er trætte af at holde i kø på strækningen, må dog væbne sig med tålmodighed. Udvidelsen er nemlig ikke en del af de projekter, der bliver igangsat lige foreløbigt. Faktisk må bilisterne vente frem til 2030, før udvidelsen bliver påbegyndt.

- Det, der er besluttet nu, er, at de tre spor på motorvejen mellem Randers og Vejle bliver en realitet. Men det skal gøres i etaper. Vi tager den mest trafikerede strækning først, og det er mellem Aarhus N og Aarhus S. Dernæst bliver anden etape fra Skanderborg S til Vejlefjordbroen udvidet, og så bliver det vores tur til sidst, når vi udvider mellem Aarhus N og Randers, siger Michael Aastrup Jensen, MF (V).

Aftaleparterne er også blevet enige om at etablere en pulje på godt og vel halvanden milliard kroner til støjbekæmpelse langs vejnettet. I første omgang bliver 131 millioner kroner udmøntet til en række projekter, herunder en støjskærm på E45 ved Helsted.

- Det har været længe undervejs, men nu sker der heldigvis noget. Jeg har været i dialog med mange ejerforeninger, som har været hårdt ramt af støj fra motorvejen, og derfor er jeg glad for, at vi nu har et konkret projekt om støjskærm ved Helsted. Men det er selvfølgelig ikke nok. Hornbæk og Vorup er også plaget af støj, men der er heldigvis en stor pulje af penge tilbage, man kan søge ind til, siger Michael Aastrup Jensen.

Skuffet borgmester

Der er selvsagt stor begejstring at spore hos venstremanden fra Assentoft, men på borgmesterkontoret i Randers er jublen over aftalen ikke helt så stor. Udsigterne til det ekstra spor er simpelthen for lange, lyder det.

- Jeg synes, det er skuffende. Allerede på side fire i aftaleteksten står der, at strækningen mellem Randers og Aarhus er stærkt belastet, og alligevel er udvidelsen først sat til at gå i gang efter 2030. Det ville være rettidig omhu at gå i gang så snart som overhovedet muligt, siger borgmester Torben Hansen (S).

Han mener ikke, at der er nogen særligt god grund til at lave så store forskydninger i etaperne, og kalder det en tilståelsessag fra Regeringen og Dansk Folkeparti.

- De skriver selv i aftalen, at belastningen nogle steder er kritisk allerede nu. Hvorfor så først påbegynde arbejdet om elleve år?

Og selvom partifællen Malte Larsen, MF (S), i første omgang glæder sig over den bebudede motorvejsudvidelse, havde han dog også gerne set, at tidshorisonten så lidt anderledes ud.

- Jeg ærgrer mig over, at Randers-strækningen kommer som det sidste. Til den tid kan vi have haft tre regeringsskift. Men det til trods, så er jeg sikker på, at det nok skal blive en realitet, for vi vil jo noget tilsvarende. Strækningen er stærkt belastet, så der er ikke så meget at rafle om. Spørgsmålet er ikke, om det skal ske, men hvornår, siger Malte Larsen.

Hvorvidt Torben Hansen vil presse på for at fremskynde projektet, hvis et folketingsvalg skulle resultere i en rød regering, er ifølge ham ikke så relevant.

- Vi har et samlet byråd i Randers, der siger, at det er nødvendigt med den her udvidelse. Jeg presser på over for både rød, gul, blå og grøn, længere er den ikke. Det er en kamp, vi kæmper hver dag, siger han.

Togfondens sidste åndedræt

Flere undersøgelser viser, at ekstra spor på motorvejen typisk er en midlertidig løsning på trafikale problemer. Da motorvejsudvidelsen mellem Aarhus S og Skanderborg blev en realitet, spåede Vejdirektoratet, at det ekstra spor ville give ledig kapacitet i cirka 10 år.

Malte Larsen efterlyser derfor også et større fokus på jernbanenettet. Dansk Folkeparti indgik i 2017 en aftale udenom regeringen med rød blok om at udvide den såkaldte Togfond med to milliarder kroner. Med torsdagens infrastrukturplan træder Dansk Folkeparti endegyldigt ud af det forlig.

- I aftaleteksten ligner det, at man glæder sig over, at togfondens første etape bliver til noget, men at anden og tredje etape skydes til hjørne, så man kan finansiere noget motorvej. Det ser ud til, at alt hvad der minder om jernbane nord for Fredericia ikke bliver til noget, siger Malte Larsen.

Han påpeger, at man ikke på den lange bane får flyttet folk væk fra vejene, hvis alternativet er både dyrere og langsommere. Michael Aastrup Jensen mener dog, at den offentlige transport allerede er blevet tilgodeset i de forgangne år, og derfor er den en mindre del af den nye infrastrukturplan.

- Gennem de sidste 10 år har skiftende regeringer sat mange milliarder af til forbedring af den offentlige transport, men nu er det altså vejenes tur. Der er rigtigt mange, for hvem den offentlige transport slet ikke er en mulighed, og derfor er den her aftale simpelthen en nødvendighed. E45 skal bare udvides, ellers går trafikken i stå indenfor 20 år, siger Michael Aastrup Jensen.

Borgmester om ekstra spor på motorvejen: Der er alt for lange udsigter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce