Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Brobygning viste Kasper vejen

Vi skal mødes med familien Thomsen, hvor sønnen lige nu står og skal vælge ungdomsuddannelse. Vi tager en snak om overvejelser, og om hvem / hvad der påvirker. Foto: Lars Rasborg

Brobygning viste Kasper vejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I starten af 8. klasse blev Kasper Thomsen erklæret "ikke uddannelsesklar". Det betød, at han fik lov at tage to brobygningsforløb, hvilket hjalp ham til at træffe sit valg af ungdomsuddannelse.

Randers: I villaen på Poppelvej sidder familien Thomsen og ser noget mere roligt på fremtiden, end den gjorde for et år siden, da sønnen Kasper ikke havde noget bud på, hvilken ungdomsuddannelse han skulle vælge.

- Jeg har virkelig været i tvivl om, hvad jeg skulle vælge for der er jo gode og dårlige sider ved alle uddannelser. Det sidste halve års tid er jeg dog blevet mere sikker på, hvilken vej jeg skal gå, fortæller Kasper Thomsen, der efter sommerferien starter i gymnasiet på Statsskolen.

Uddannelsesvalget har fyldt en del i hjemmet det sidste stykke tid, og det har været vigtigt for både hans mor og far, at Kasper valgte noget, som han ville blive glad for.

- Jeg har hele tiden tænkt, at han skulle have det godt og vælge en uddannelse, der falder i hans interesse, ellers gider han det ikke i længden, lyder det fra hans mor, Winnie Thomsen, der selv er sygeplejerske.

Gymnasievejen er en noget anden retning, end Kaspers far, Jan Halkjær Thomsen, i sin tid valgte. Han bifalder dog også sønnens valg.

- Jeg er jo selv blikkenslager og rørlægger og har aldrig haft lyst til at gå gymnasievejen. Jeg har prøvet at have Kasper med på arbejde, men han er altså ikke lige så håndværksmæssig, som jeg var dengang. Derfor er det fornuftigt, han vælger den boglige retning, selv om han ikke ville have problemer med at finde en lærerplads som VVS'er, lyder det fra Jan Halkjær Thomsen.

Praktikophold hos Falck gav selvtillid i en svær tid

Brobygningen

Det lå ellers ikke i kortene, at Kasper Thomsen skulle vælge den boglige vej. For et års tid siden fandt hans lærere, at han ikke var uddannelsesparat. I dag erkender han, at han ikke var fokuseret nok på det tidspunkt, men den knap så flatterende bedømmelse har hjulpet ham men at finde den rette vej.

- Var jeg blevet erklæret uddannelsesparat, havde jeg kun fået en brobygningsperiode. Nu fik jeg en ekstra periode i brobygning, og det er det, der har gjort mit valg lettere, fortæller han og fortsætter:

- Egentlig synes jeg, at alle skulle have to brobygninger, da en er for lidt.

Den betragtning er hans mor enig i. Hun mener, man sætter de unge til at træffe et valg alt for tidligt.

- De er altså meget unge i ottende klasse, og jeg synes, det er nogle høje krav, der stilles til de unge mennesker i dag. Jeg har selv valgt at skifte karriere, da jeg fik børn. Jeg er egentlig uddannet indenfor lager, men valgte at sadle om og tage en hf for at komme ind på sygeplejeuddannelsen, da jeg fik børn, fortæller hun og bakkes op af sin mand:

- Da jeg skulle vælge uddannelse, valgte jeg det ud fra mine praktiksteder. Jeg skulle i to praktikker, og det andet sted jeg var, var virkelig godt. Derfor valgte jeg at gå den vej, men jeg kunne lige så godt have valgt et hvilket som helst andet fag, siger han.

Modenheden

Kasper Thomsen har i brobygningsperioderne været på en del forskellige skoler. Men det var først, da han besøgte Statsskolen, han fandt, hvad han søgte.

- Den virker bare som en god skole, og jeg fik en god snak med de elever, der går der nu. Det betød meget for mit valg, at Statsskolen er et sted, hvor man har det godt, og så kunne jeg få de fag, jeg gerne ville have, fortæller han.

Kasper Thomsen har altid været fascineret af naturvidenskab. Derfor vælger han også en naturfaglig linje på Statsskolen.

- Det var min interesse for natuvidenskab, der egentlig styrede min søgning af skoler. Jeg havde tænkt meget på at tage en htx, men da jeg besøgte skolen, var jeg ikke så vild med den. Så da jeg fandt ud af, at jeg kunne tage en naturfaglig linje på Statsskolen, gik et hele op i en højere enhed, lyder det fra den unge mand.

Han har gennem hele søgningen været meget fokuseret på at finde den rette uddannelse, men endnu ved han ikke, hvilken vej han skal gå bagefter.

- Jeg håber, det kommer til mig i løbet af de næste tre år, siger han.

- Jeg tror også på, at de tre år på gymnasiet vil modne ham. Derfor synes jeg, det er rigtig fornuftigt, at han udskyder valget af retning lidt endnu. Gymnasiet skal selvfølgelig ikke være et sted, der alene har studerende, som ikke ved, hvad de vil efterfølgende, men jeg tror også gymnasiet er gavnligt for den gruppe, siger Winnie Thomsen.

Det populære valg

Kasper Thomsen er ikke den eneste fra sin klasse, der har valgt gymnasievejen, som er den mest populære blandt vennerne.

- Jeg tror, der er en i min vennekreds, som overvejer at tage en elektrikeruddannelse. Til gengæld er der en del, der enten vælger Statsskolen eller Paderup, men det betyder i virkeligheden ikke så meget for mit valg. Det handler mere om, at jeg kan få de fag, jeg gerne vil have, lyder det fra Kasper Thomsen.

Grundene til, at erhvervsuddannelserne ikke trækker hos de unge mennesker er ifølge Kasper Thomsen mange.

- Jeg tror, mange søger højere job med højere prestige og højere løn. Der er nogen, der allerede nu ved, at de vil være advokater eller lignende, og så er gymnasiet jo den rette vej, siger han og afbrydes af sin far.

- Det er godt nok meget forskelligt fra dengang, jeg var dreng. Der tænkte vi overhovedet ikke på, hvad vi ville komme til at tjene, siger han.

Kasper Thomsen mener også, at det er et problem for ervhervsuddannelserne, at man i fremtiden skal være meget længere på arbejdsmarkedet.

- Jeg tror, man tænker, at man måske ikke kan holde til at være murer, til man er 70. Så hellere have et arbejde, der ikke er så fysisk hårdt, fortæller han.