Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Den britiske bombe i Vorup

Bomben i Vorup forvoldte omfattende ødelæggelser, og seks blev dræbt og mindst 11 såret. Foto: Randers Stadsarkiv

Den britiske bombe i Vorup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historie. I dag er det 70 år siden, at et allieret bombefly droppede en bombe i krydset Kærgade-Målervej og krævede adskillige dødsofre og sårede.

30. august 1944, en halv time efter midnat, blev folk i Randers vækket af en kraftig bombe, der ramte udkanten af en mark ved krydset Kærgade-Målervej i Vorup, hvor den lavede et krater på otte meter.

Randers Amtsavis skrev: »Værst gik det ud over ejendommene Kærgade 25 og 24, som i løbet af et sekund blev forvandlet til en dynge murbrokker og splintrede træbjælker. De andre ejendomme, der blev ødelagt, var ejendommene 23 og 26 og Målervej 1, men foruden dem blev en halv snes andre villaer meget stærkt molesteret.«

Randers Dagblad nævnte knuste ruder i ca. 500 forretninger og 2000-3000 mindre ruder knust. (Link til historien om bomben ses ved Nordre Kirkegård i Randers på kortet Kirkegårde på internetsiden airmen.dk)

Desværre blev seks mennesker dræbt og mindst 11 såret, men hvorfor blev bomben kastet?

Lancaster NE144 var et af mange bombefly, der angreb vigtige knudepunkter på forbindelseslinjerne mellem Tyskland og tyske tropper i Rusland. Den 30. august 1944 sendte Bomber Command 586 Lancaster-bombefly mod Stettin og Königsberg, nu Szczecin i Polen og Kaliningrad imellem Polen og Litauen. Ruterne gik ind over Nordjylland og det neutrale Sverige. 38 bombefly gik tabt, og af dem styrtede fire i Kattegat og otte blev skudt ned over Jylland. Af de 85 flyvere i de 12 fly omkom 73 og ni blev krigsfanger, mens det lykkedes tre at komme til Sverige med hjælp fra modstandsbevægelsen.

På vej mod Stettin blev Lancaster NE144 ramt fra en tysk natjager, så halepartiet brød i brand. Agterskytten blev hårdt såret. For at genvinde kontrol over flyet måtte piloten kaste en bombe på 4000 pund. Det var den, der havnede i Vorup syd for Randers.

Det lykkedes for piloten at fortsætte mod Sverige. Rygskytten og telegrafisten søgte at hjælpe agterskytten, men flyet tabte højde, og nord for Anholt nødlandede maskinen på vandet. Halepartiet med de tre flyvere brækkede af og sank hurtigt.

Senere blev deres lig fundet, og en blev begravet på Anholt og to i Falkenberg i Sverige. Det lykkedes de fire andre i flyet at redde sig op i flyets gummibåd. Om morgenen blev de opdaget fra Anholt, og redningsbåden kom ud og samlede dem op. Tyskerne overtog dem, og de blev ført til tyske krigsfangelejre.

Under samme angreb blev Lancaster PB143 skudt i brand over Kattegat. En flyver nåede at springe ud, og han druknede i Kattegat. Han blev fundet ved Læsø og begravet i Frederikshavn.

Da flyet netop var nået tilbage til land, hvor chancen for at overleve var lidt større, eksploderede en bombe dog ved den hårde landing syd for udmundingen af Randers Fjord på en mark mellem Ingerslev og Estruplund. De seks mand, der stadig var i flyet, blev sprængt i stumper og stykker, så legemsdele hang rundt omkring i pigtrådshegnet.

På marken begyndte tyske soldater at samle ligrester sammen for at begrave dem på stedet, men gårdejerens kone forklarede soldaterne, at det ikke var skik og brug i Danmark at behandle afdøde på den måde.

Danskere fortsatte indsamlingsarbejdet, og 17. september blev seks flyvere begravet på Estruplund Kirkegård, hvor der i efteråret 1945 blev sat en dansk sten med flyvernes navne og ordene: For fred og frihed de livet gav.

Kun i Estruplund og i Kalundborg er der alene en dansk sten med navne. Ellers plejer der også at være hvide headstones med flyvernes navne. Vi har stadig 1030 begravet - de fleste på kirkegårde. Hertil kommer 147 begravet i nabolande efter at være drevet ind der. 929 flyvere har ingen kendt grav, 629 blev krigsfanger, 57 blev sejlet til England, og 92 allierede flyvere nåede Sverige med hjælp fra modstandsbevægelsen. I alt nævner hjemmesiden airmen.dk 3089 allierede flyvere fra 463 fly, hvoraf de fleste blev skudt ned over Danmark eller danske farvande.

Alene fra Bomber Command mistede over 55.000 flyvere livet ud af de 120.000, der gjorde tjeneste. Amerikanerne mistede under operationer fra baser i Storbritannien omkring 37.000 flyvere, dræbte eller formodet dræbte.

Nedstyrtningssteder, monumenter og flyvergrave i hele Danmark kan nemt findes via airmen.dk, så det kan lade sig gøre at finde frem til dem. Mange mennesker har bidraget til indholdet. Der er kort, fotos, udførlige oplysninger og kildeangivelser, som man kan følge op på. Det er oplagt at gøre det og mindes allierede flyvere, der kæmpede også for Danmarks frihed for 70 år siden.