Det ene øjeblik festede Christina - det næste var hun død

Hele episoden fandt sted på Zwei Grosse Bier Bar i Storegade, og det er derfor underligt for Christina Halkjær Thomsen (th) og Mille Maria Hansen at være tilbage ved baren. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Det ene øjeblik festede Christina - det næste var hun død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En glad aften med veninderne tog en dramatisk drejning, da 23-årige Christina Halkjær Thomsen pludselig faldt om med hjertestop.

Randers: - Det sidste, jeg husker, er, at jeg torsdag aften lå i sofaen med min kæreste og vores søn, som på det tidspunkt var seks måneder. Om søndagen skulle vores søn døbes, så det havde vi været i gang med at planlægge, fortæller 23-årige Christina Halkjær Thomsen om de skæbnesvangre døgn, hvor døden kom alt for tæt på.

Den søndag blev der ingen barnedåb.

- Dagen efter, om fredagen, skulle jeg til julefrokost med min mødregruppe, og de andre mødre har senere fortalt mig, at vi havde en hyggelig aften, hvor vi dansede og festede. I løbet af aftenen klagede jeg lidt over trykken i brystet, men det var ikke værre, end at jeg kunne danse videre, fortæller Christina Halkjær Thomsen og fortsætter:

- Da en af de andre fra mødregruppen og jeg stod i baren og ventede på at bestille, faldt jeg pludselig forover og ramte baren, inden jeg faldt ned på gulvet. Og så stoppede jeg med at trække vejret.

Det var som studerende på SOSU-uddannelsen, at Mille Maria Hansen (tv) lærte førstehjælp. Noget, Christina Halkjær Thomsen er meget taknemmelig for. Det er nemlig takket være den hurtige førstehjælp, at hun i dag kan leve sit liv, som hun altid har gjort, og forhåbentlig snart kan genoptage uddannelsen til kosmetolog efter endt barsel. Foto: Mathias Fredslund Hansen
Det var som studerende på SOSU-uddannelsen, at Mille Maria Hansen (tv) lærte førstehjælp. Noget, Christina Halkjær Thomsen er meget taknemmelig for. Det er nemlig takket være den hurtige førstehjælp, at hun i dag kan leve sit liv, som hun altid har gjort, og forhåbentlig snart kan genoptage uddannelsen til kosmetolog efter endt barsel. Foto: Mathias Fredslund Hansen

- Folk gik bare forbi

Alt det er noget, Christina efterfølgende har fået fortalt af veninderne fra mødregruppen. Selv husker hun ikke ét eneste sekund fra den aften. Eller fra dagen op til for den sags skyld.

Det gør til gengæld 29-årige Mille Maria Hansen, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i den dramatiske aften.

- Jeg havde været til koncert på Værket, og var fortsat i byen med min søster og nogle veninder. Ved 4-tiden ville jeg hjem og besluttede at gå en sidste runde for at se, om der var nogen, jeg skulle sige farvel til. Så jeg gik ind på Zwei Grosse Bier Bar, hvor jeg så Christina ligge på gulvet, mens en af hendes veninder, som var meget påvirket af situationen, gav hjertemassage, fortæller hun og fortsætter:

- Det hele var meget kaotisk. Rundt om de to kvinder stod der dørmænd og nysgerrige bargæster, som intet gjorde, men bare kiggede på. Og ind ad døren væltede nye bargæster, som trådte henover Christina og kravlede op over baren for at komme forbi og videre ind på diskoteket.

Det syn chokerede Mille Maria Hansen, som løb hen og spurgte, om hun skulle tage over med hjertemassagen, og det takkede Christinas veninde ja til.

- Så gik jeg i gang med at give hjertemassage og mund-til-mund i det, der føltes som en evighed. Da ambulanceredderne endelig kom, kunne de med det samme se, at det var alvorligt, så de løb ud efter deres udstyr, og så tog de over, husker hun.

Mens redderne arbejdede på at redde Christinas liv, løftede en af dem op i hendes øjenlåg og lyste hende i øjet.

- Det glemmer jeg aldrig. Da han gjorde det, kunne man se, at hun var helt væk. Hun var faktisk død. Det var en meget voldsom oplevelse, husker Mille Maria Hansen.

- Hej skat, hvad laver jeg her?

Efter førstehjælpen på diskoteket og et stød fra reddernes hjertestarter, kom der igen liv i Christina, som blev kørt direkte til Skejby Sygehus, hvor hun blev lagt i kunstigt koma.

Mens alt det skete, lå Christinas kæreste og søn og sov trygt derhjemme. Lykkeligt uvidende om, at deres samlever og mors liv svævede i en tynd tråd.

- Da min kæreste fik opkaldet, reagerede han meget voldsomt. Han blev ked af det og bange for, hvad der skulle ske. Han skyndte sig at ringe efter en, der kunne se efter vores søn, og så kørte han til Skejby, fortæller Christina Halkjær Thomsen.

Og der var han stadig, da lægerne to døgn efter vækkede Christina.

- Da jeg vågnede, sad han ved min side og holdt mig i hånden. Da jeg sagde "Hej skat", åndede han lettet op, for der vidste han, at jeg kunne huske vores lille familie, forklarer hun.

Hvorfor hun lå i en sygehusseng, anede Christina på det tidspunkt ikke.

- Jeg var meget forvirret, og min korttidshukommelse var stærkt påvirket. Så min kæreste måtte gang på gang fortælle mig, hvad der var sket, og han har efterfølgende fortalt mig, at jeg reagerede forskelligt hver gang, jeg fik det at vide. Nogle gange græd jeg. Andre gange gik jeg i chok, siger hun.

Selv om hun ikke husker samtalerne lige efter sin opvågning, husker hun tydeligt den følelse, der overmandede hende, da hun fik at vide, at hun havde været død.

- Død. Det ord skar gennem min krop, husker hun.

- Tænk hvis jeg havde været alene

Hvorfor den unge kvinde pludselig faldt om med hjertestop, er der ingen, der ved. Hun havde ikke drukket voldsomme mængder alkohol. Hun havde ikke taget stoffer. Og hun havde ikke tidligere haft problemer med hjertet - eller helbredet i det hele taget.

- Lægerne har taget en gentest, for at finde ud af, om det kan være genetisk betinget. Men den har jeg ikke fået svar på endnu. Måske var jeg bare virkelig uheldig og blev ramt ved et tilfælde, konstaterer hun og tilføjer, at hun nu har fået indopereret en pacemaker, der skal forebygge, at historien gentager sig.

Ud over arret fra pacemakeren, der dagligt minder hende om den skæbnesvangre efterårsnat, bruger Christina Halkjær Thomsen ikke megen tid på at spekulere over det, der skete, eller hvordan det kunne være endt.

- Jeg vil ikke bruge min tid på at gå og være bange. Så jeg hygger mig og lever, som jeg plejer, fortæller hun.

Knap så afslappet er hendes nærmeste.

- Hvis jeg er ude, og ikke tager telefonen, bliver de bange. Så på den måde sidder det stadig dybt i dem, fastslår hun.

Ellers har Christina Halkjær Thomsen lært sig selv at se hjertestoppet og genoplivningen fra den positive side.

- Jeg er taknemmelig over, at jeg tilfældigvis var et sted, hvor der var nogle, der kunne hjælpe mig. Jeg er ofte alene hjemme med min søn, fordi min kæreste har aftenvagt, og hvis det havde været tilfældet, havde jeg ikke været her i dag. Og jeg er taknemmelig over, at der var nogle, der kunne førstehjælp, da jeg pludselig fik brug for det, siger hun og bliver suppleret af Mille Maria Hansen:

- Alle bør lære førstehjælp. Man ved aldrig, hvornår man kan få brug for det.

Fordi Mille Maria Hansen trådte til og gav førstehjælp, da der var brug for det, er hun indstillet til Hjerteforeningens pris "Årets hjerteredder". Fredag 23. marts tager Christina og Mille derfor sammen til København, hvor alle indstillede hjertereddere bliver hyldet ved et stort arrangement.

Det ene øjeblik festede Christina - det næste var hun død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce