Drikkevandet kan være forurenet mange steder i Randers

Der er ingen akut fare for helbredet, når man drikker af hanen. Men der er grund til at være på vagt over for udviklingen i pesticid-indholdet i vores drikkevand. Tegning: Jens Nex

Drikkevandet kan være forurenet mange steder i Randers

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Foreløbig har undersøgelser af tre boringer ved Vilstrup Vandværk vist indhold af pesticidrester over grænseværdien. Men hovedparten af boringerne i kommunen er slet ikke blevet testet for de pågældende stoffer.

Randers: I vandet fra foreløbig 213 af Danmarks flere end 2500 vandværker er der fundet rester af pesticidet desphenyl-chloridazon i mængder, der overskrider den fastsatte grænseværdi. Et af disse værker ligger i Randers Kommune, nemlig Vilstrup Vandværk, der drives af Verdo. Analyser af tre drikkevandsboringer ved Vilstrup Vandværk afslørede indhold over den tilladte grænseværdi.

Det bekræfter vandforsyningschef hos Verdo, Peter Nordahn, som samtidig fortæller, at Verdo - straks man opdagede forureningen - holdt op med at pumpe vand fra de tre boringer.

- Nu er vi så i gang med at undersøge, hvor stort problemet egentlig er. Er det stigende eller faldende, siger Peter Nordahn.

Vand fra Vilstrup Vandværk udgør ifølge vandforsyningschefen cirka 15 procent af Verdos samlede produktion i Randers. Verdo forsyner hovedsagelig Randers by med vand, mens resten af kommunen får vand fra en lang række små vandværker.

Desphenyl-chloridazon
Chloridazon er blevet anvendt i Danmark som et ukrudtsmiddel til roer, rødbeder og løg i perioden 1964 til 1996. Herefter blev det forbudt i Danmark, men er stadig godkendt i de fleste EU-lande. Desphenyl-chloridazon er et nedbrydningsprodukt af chloridazon. Chloridazon omdannes til desphenyl-chloridazon og til methyl-desphenyl-chloridazon.

Det har vist sig, at desphenyl-chloridazon meget vanskeligt nedbrydes i jord og grundvand. Derfor kan stoffet findes i jordbunden og grundvandet mange år efter, at chloridazon har været anvendt.

Den fastsatte grænseværdi for chloridazon - og andre pesticider - er 0,1 ?g/l. Sundhedsmæssige acceptable daglige indtagelse, er af Miljøstyrelsen, fastsat til 300 ?g/l. for voksne og 50 ?g/l. for børn.

Kilde: Miljøstyrelsen

Omfang ukendt

Hvor stort problemet i virkeligheden er, får vi først svar på senere i år, idet de færreste vandværker endnu har testet deres boringer for indhold af desphenyl-chloridazon.

Verdo har på eget initiativ undersøgt sine boringer, efter at det for et halvt års tid siden kom frem, at flere vandboringer rundt om i landet afslørede indhold af det pågældende pesticid.

Alle vandværker bliver imidlertid fra i år pålagt at teste for desphenyl-chloridazon, da stoffet med en ny drikkevandsbekendtgørelse nu er kommet med på den liste af stoffer, som alle vandværker har pligt til løbende at teste for.

Ikke umiddelbart farligt

Hos Randers Kommune bekræfter geolog Jens Østerby Hansen, at ingen kender omfanget af problemet med pesticidrester i drikkevandet. Ud over i boringerne ved Vilstrup Vandværk, hvor man altså har fundet mængder over grænseværdien, har to boringer ved Råsted Central Vandværk også afsløret indhold af stoffet, dog i mængder langt under grænseværdien.

Imidlertid er der flere end 70 vandværker i Randers Kommune, og langt hovedparten af dem har endnu ikke undersøgt deres boringer for desphenyl-chloridazon.

- Da vi samtidig ved, at problemet er størst i det åbne land, må vi gå ud fra, at flere af de kommende analyser vil afsløre indhold af pesticidet, siger Jens Østerby Hansen.

Han mener dog ikke, at der umiddelbart er grund til at være nervøs for helbredstilstanden blandt borgerne.

- Den mængde, som Miljøstyrelsen mener, et menneske uden problemer kan tåle at indtage, er nemlig ikke mindre end 3000 gange højere end den fastsatte grænseværdi. Og i den mest forurenede boring i Vilstrup ligger mængden mindre end fem gange over grænseværdien, siger Jens Østerby Hansen.

Bør tages alvorligt

Selv om de hidtil observerede forureninger altså har et omfang, som ligger langt under det niveau, som Miljøstyrelsen vurderer som sundhedsfarligt, er der alligevel grund til at tage forureningen alvorligt, mener Jens Østerby Hansen.

- Man kan sige, at helt grundlæggende så skal der bare ikke være pesticider i drikkevandet. Men dels ved vi ikke, om problemet er stigende, dels kender vi heller ikke en eventuel "cocktaileffekt". Hermed menes, at et stof, som måske ikke er særlig sundhedsfarligt i sig selv, sagtens kan være det, hvis det blandes med andre stoffer, som også måtte forekomme i drikkevandet, siger Jens Østerby Hansen.

Drikkevandet kan være forurenet mange steder i Randers

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce