Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Fårup føler sig lidt som udkants-Randers

Jørn Kristensen (i midten) ville gerne høre, om Frank Nørgaard (DF) (tv) og Kasper Fuhr Christensen (VL) overhovedet var i stand til at samarbejde. Det var de, bedyrede de begge, hvis blot den anden ..... Foto: Annelene Petersen

Fårup føler sig lidt som udkants-Randers

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Snakken på det rullende vælgermøde drejede sig meget om den helt utilstrækkelige offentlige transport til og fra Fårup, og om følelsen af oftest at blive placeret bagest i køen, når der skal bevilges penge til forbedringer.

Fårup: Modsat ved samtlige den politiske pølsevogns tidligere stop var politikerne fredag eftermiddag ved Spar i Fårup i klart overtal. Der mødte dog løbende "almindelige" vælgere op og fik en snak, og debatten kørte således jævnt og i en god og konstruktiv tone under hele det lille valgmøde.

Plads til drillerier var der også. Som for eksempel, da en lokal vælger henvendt til socialdemokraten Steen Bundgaard og pegende på Velfærdslistens Kasper Fuhr Christensen spurgte, om "det ikke er ham Kasper, der laver så meget vrøvl"?

- Nej, svarede Bundgaard,

- Kasper laver da aldrig vrøvl, han er bare uenig med alt og alle.

Byrådet og evnen - eller mangel på samme - til at arbejde sammen på tværs af partierne, var imidlertid noget, Jørn Kristensen var mødt op for at stille spørgsmål om.

- Kan I overhovedet finde ud af at samarbejde, spurgte han Kasper Fuhr Christensen og DF's Frank Nørgaard.

Og kort fortalt mente de begge, at det kunne de sådan set godt finde ude af, blot den anden ville have en lidt mere ansvarlig/fornuftig tilgang til opgaven generelt.

Nytilflyttere undrer sig: Hvor er infrastrukturen?

Kollektiv trafik

Ellers fyldte manglen på busforbindelser til og fra Randers en del for de fremmødte Fårup-borgere - og sådan set også for politikerne. Allerede inden den første egentlige vælger var dukket op, var der nemlig rigtig godt gang i debatten mellem de tilstedeværende byrådskandidater, som i det store og hele var vældig enige om, at den offentlige transport, der tilbydes borgerne i Fårup lader, en del tilbage at ønske.

Og enigheden skyldtes ikke, at der var tale om kandidater fra samme parti eller blot fra partier, som holdningsmæssigt ligger tæt op ad hinanden. På det tidspunkt var SF, VL, DF repræsenteret ved henholdsvis Rosa Lykke Yde, Kasper Fuhr Christensen og Frank Nørgaaard, og der syntes at være bred enighed om, at man burde undersøge, hvor stort behovet for offentlig transport er, og ikke mindst hvornår på dagen, det er størst. Ud fra resultatet af en sådan undersøgelse kan man så beslutte at indsætte minibusser, eller hvad der måtte være mest hensigtsmæssigt.

Og Ib Møller Pedersen, der er hjemvendt randersdreng efter mange år med bopæl i Aarhus, og som nu stiller op for Socialdemokratiet tilsluttede sig med ordene:

- Der må ske noget med den offentlige transport. Det går ikke, når en virksomhed som Dermapharm råber vagt i gevær, fordi de ikke kan ansætte folk, som bor i Randers og ikke har bil. De vil nemlig ikke kunne komme på arbejde.

Cykel kontra bus

Også Venstres Jens Peter Hansen, som, mange vil vide, er meget begejstret for at cykle, og for at andre også cykler, bedyrede, at han sagtens kunne se behovet for bedre offentlig transport. Faktisk blev han af en vælger direkte spurgt, om man kunne tale med ham om andet end cykler og cykelstier.

- Jo jo, sagde han, jeg er jo byrådspolitiker for alle i Randers.

- Men vi bruger altså cirka 60 millioner kroner om året til busruter og cirka tre millioner kroner til service rettet mod cyklister. Samtidig ved vi, at 21 procent af randrusianerne benytter cyklen til at komme til og fra arbejde eller uddannelse, mens kun seks procent bruger busserne.

- Jeg siger ikke, at vi skal bruge mindre på busser og mere på cykler, men jeg mener godt, vi kan prioritere de 60 millioner kroner til busserne på en anden og mere hensigtsmæssig måde. Og mere hensigtsmæssigt ville det efter min mening være at flytte en del af midlerne fra Randers by til oplandet. I Randers kører der busser overalt og jævnligt mere eller mindre døgnet rundt. Her kunne man godt sløjfe en del afgange til fordel for bedre forbindelse til landdistrikterne, sagde Jens Peter Hansen og uddybede:

- Byboerne ville i så fald skulle vente lidt længere på bussen i nogle tilfælde. Men i dag er der flere i landdistrikterne, som ikke bare skal vente på bussen. De vil nemlig vente forgæves, da der slet ingen busser kommer.

Cykelstier

Jens Peter Hansen havde dog - hvad angår glæden ved at cykle - en fælle i Sascha Andersen, som netop efterspurgte flere cykelstier.

- Vi er mange, der gerne vil cykle ture med vores børn, men vi synes simpelthen, det er for farligt, når der ikke er ordentlige cykelstier, sagde hun.

Og hertil fik hun opbakning fra blandt andre Ib Møller Pedersen og Frank Nørgaard - samt naturligvis Jens Peter Hansen.

- Det er netop det, jeg mener. Jeg vil på ingen måde tvinge folk på cyklen. Men de, der gerne vil cykle, bør kunne gøre det på sikre stier, sagde Jens Peter Hansen.

Langt fra Randers

Debatten foran pølsevognen drejede sig dog også om andet end transportmidler. Således mente Benny Hallas, at Fårup generelt behandles lidt som udkants-Randers, hvad byen selvfølgelig også er, når man ser på, hvor tæt kommunegrænsen går forbi byen.

- Lad os bare tage et eksempel som gadebelysningen på Poppelvænget. Den har vi fået nu, men det har - skulle jeg hilse og sige - også kostet blod sved og tårer i et meget langt forløb. Og jeg vil vove at påstå, at havde man ønsket en bedre belysning på en eller anden villavej i Randers eller i Dronningborg for den sags skyld, så var den bare blevet etableret straks, sagde han.

- Vi har også prøvet at bearbejde diverse boligforeninger og selskaber for at få dem til at bygge flere rækkehuse og andelsboliger. Det er nemlig nødvendigt, hvis vi vil tiltrække nye, unge familier. Der er masser af par, hvis børn er flyttet hjemmefra, som gerne vil have en mindre bolig, men også gerne vil blive i Fårup. Det er bare ikke muligt i dag. Med nogle mindre andels- eller lejeboliger kunne vi få frigjort nogle af de større huse til nye børnefamilier, mente Benny Hallas.

Fårup kan stå sammen

Når Fårup således bliver lidt overset af politikerne sammenlignet med Randers by og de nærmeste forstæder, er det godt, at Fårup-borgerne trods alt kan stå sammen. Det fortæller ikke bare den vundne kamp for gadebelysningen, at de kan. De fik det faktisk også vist fredag eftermiddag ved pølsevognen.

For da himlen efter en times tid med solskin pludselig sortnedes, og det kort efter stod ned i tykke, kolde stråler, så stod alle tilstedeværende sammen - som sild i en tønde under pølsevognens halvtag.