Forældre er med på sidelinjen, når elever vælger ungdomsuddannelse

Når Regitze skal vælge en uddannelse, bliver det med hendes forældre på sidelinjen. For dem har det vigtigste været, at Regitze har fået lov at sondere terrænet og fået et frirum til at træffe sit eget valg. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Forældre er med på sidelinjen, når elever vælger ungdomsuddannelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er igen tid for afgangseleverne at vælge, hvilken vej de vil gå efter 9. klasse. For Regitze har forældrenes opbakning været vigtig, selvom det i sidste ende er hendes egen beslutning.

Regitze Thorsen, der går i 8. klasse på Langå Skole, skal inden længe vælge, hvad hun vil efter sommerferien.

Hun har altid været glad for at gå i skole og er især glad for de boglige fag. Derfor er hun lige nu overbevist om, at en gymnasial uddannelse er den rette vej for hende.

Hun regner med at tage et år på efterskole og derefter fortsætte på Favrskov Gymnasium.

Derhjemme fylder uddannelsessnakken meget, og det har været vigtigt for Regitze at have sine forældre med på råd. De, Karsten og Lotte Thorsen, mener, at både erhvervs- og gymnasieuddannelserne skal præsenteres for Regitze. De har derfor kørt med Regitze til Randers for at høre om begge uddannelser.

Karsten beskriver valget som Regitzes eget, og han synes, det er godt, at hun kommer ud og hører fra andre, hvilke muligheder der er.

- Så kan vi diskutere det, når hun har fået en fornemmelse for det, siger han.

Lotte er enig. Hun mener ikke, Regitze skal påduttes noget hjemmefra. Det er vigtigt for forældrene at lytte til Regitze og derefter finde frem til nogle muligheder sammen med hende.

Regitzes to ældre søskende har begge taget en STX. De fortæller ofte om STX-uddannelsen over aftensmaden, men hun mærker ingen påvirkning af sit valg hjemmefra.

- Hun skal have lov til at mærke efter i sin egen mave, siger Lotte Thorsen.

Eget valg

Det er første gang, at nogen i Regitzes familie skal på efterskole, og det har dermed også været et meget selvstændigt valg. Det har været vigtigt for forældrene, at Regitze selv har truffet beslutningen.

- Det er vigtigere for os at lytte til Regitzes ønsker og derefter hjælpe hende med at finde frem til nogle muligheder, fortæller Lotte.

Det er også i 8. og 9. klasse, at eleverne får mulighed for brobygning til ungdomsuddannelserne. Her får de en smagsprøve på uddannelsernes muligheder. Regitze ved selv, hvad hun vil, men siger, at det kunne være godt at få øjnene op for noget andet. Forældrene mener selv, det gjorde noget godt for dem at være i erhvervspraktik.

Når Karsten beskriver sin oplevelse med praktik, lægger han tryk på, at det gavnede at møde en virksomhed frem for endnu en skole. For ham har tiden ikke noget at sige, når det handler om, at Regitze skal finde sin uddannelse. Han begyndte selv i lære som elektriker, tog derefter sin matematiske studentereksamen og arbejder i dag som ingeniør.

- Vi har jo selv taget lidt en snørklet vej til, hvor vi står nu, siger Lotte, der har læst til pædagog og nu driver sin egen tøjbutik.

Når Regitze starter et nyt kapitel, bliver det med hendes forældre på sidelinjen. For Karsten og Lotte har det vigtigste været, at Regitze har fået lov at sondere terrænet og fået et frirum til at træffe sit eget valg.

- Jeg glæder mig til, at jeg skal prøve noget andet, men jeg ved, at det kommer til at være noget helt andet end folkeskolen, slutter hun.

Forældre er med på sidelinjen, når elever vælger ungdomsuddannelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce