Fra arkivet: Joachim glemmer jeg aldrig

Politibetjent Per Rygaard glemmer aldrig Joachim sagen. Foto: Annelene Petersen

Fra arkivet: Joachim glemmer jeg aldrig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I anledningen af at at TV2 fire torsdage klokken 20 sender krimidokumentar om Rejseholdets arbejde, bringer vi her en artikel fra arkivet, skrevet i 2011. Nemlig om den lille dreng, der blev myrdet i Randers i 1986, Joachim Gisle Larsson. Mange lokale betjente, der var med til at lede efter den seks-årige dreng, glemmer aldrig sagen. En af dem er Per Rygaard.

Randers: 54-årige Per Rygaard er født og opvokset i Randers og har næsten 33 år på bagen som betjent. Han startede i 1978 og kom til politiet i Randers 1. maj 1983. Her begyndte han i beredskabet.Han har været både uro-betjent, i turnus hos kriminalpolitiet og er nu igen i beredskabet. I højeste grad en af dem, der er ude og er operativ. Det der med at sidde på et kontor er ikke lige Rygaards foretrukne beskæftigelse.Han har gennem alle årene været tæt på organiseret kriminalitet og rockerne, men det er en drabssag, der maser sig på, når man spørger hvilken sag, han husker bedst.- Joachim-sagen, svarer han.

Her føres Peder Dinesen Fur ud af politiet. Han fik livstid for mordet på seks-årige Joachim Gisle Larsson. Arkivfoto
Her føres Peder Dinesen Fur ud af politiet. Han fik livstid for mordet på seks-årige Joachim Gisle Larsson. Arkivfoto

Brændt sig fast

Den lille dreng, der på sin første tur alene til bageren blev kidnappet og senere fundet myrdet med adskillige knivstik, har brændt sig fast hos Per Rygaard, Østjyllands Politi.

Han var på vagt den lørdag, da meldingen kom ind.

Det er lørdag 8. november 1986, klokken er 8.15, og Joachim Gisle Larsson går af sted mod Elmars Bageri på Infanterivej. Han har gået ruten før med sine forældre men har denne morgen fået lov til at gå turen alene. Med sig har han en pose med en pung, der indeholder 100 kroner og en seddel, som han skal give til bageren med indkøbsønskerne på.

Hvad Joachim ikke ved er, at der også står, at han gerne må få lidt slik med.

Moren, Bente Larsson, står og kigger efter sin søn fra vinduet og ser ham gå ad Husarvej, til han forsvinder ved Garnisonsvej.Det er sidste gang, hun ser ham i live.

Ringer til politiet

Efter en time, da moren har fundet Joachims bærepose med pungen og huskesedlen i, ringer hun til politiet.

- Jeg har vagt den dag, og vi tager straks af sted for at afhøre folk i området, og vi får en masse forskellige vidneudsagn ind. Nogle har set biler, andre knallerter, og det er meget svært at sortere i, husker Per Rygaard, der har en et-årig søn og en datter på fire år på det tidspunkt, Joachim forsvinder. Det gør Rygaard mere følsom overfor sager om forsvundne børn.

Alt disponibelt politi er ude at lede. Med hunde og helikopter. Alle kælderrum bliver gennemsøgt, og hele byen er på den anden ende for at finde den lille dreng.

Håbet svinder i takt med, at timerne går.

Onsdag 12. november klokken 10.15 er en hundefører fra politiet i Aarhus ude at lede, og han sender sin hund ind i en grantykning ved Himmelbovej og Gl. Viborgvej i Fladbro. Schæferhunden giver hals og vil ikke returnere til politimanden. Han går så ind for at se, hvad det er, hunden har fundet, og her ligger liget af Joachim.

Han er dræbt med 22 knivstik, har fået slag og er ret maltrakteret.

Der er ikke tegn på, at han er seksuelt misbrugt, selv om det senere viser sig, at der er seksuelle aspekter ved motivet.

Mange omveje

Efter mange omveje i efterforskningen, hvor politiet blandt andet leder efter en lys Volvo Amazon og også har en 14-årig dreng i kikkerten på et tidspunkt, så går Peder Dinesen Fur i nettet et par år efter drabet på Joachim. Han er 28 år og førtidspensionist.

- Fur har antastet et par piger i 8-10-årsalderen, der har været med deres forældre til folkedanserfest i Bjerregrav Hallen. De er søskende og er gået en tur fra festen. Han vil have, at den mindste af de to piger skal tisse på ham. Den store pige løber tilbage og henter hjælp, og på den måde finder vi frem til ham, siger Per Rygaard, der tilføjer, at også et par avispiger tidligere er kontaktet af Peder Dinesen Fur, som også vil have, at de skal tisse på ham.

- Vi formoder, at Fur har troet, han har kidnappet en lille pige, men at han så finder ud af, det er en dreng og derpå går amok. At det simpelt hen er en fejltagelse, siger Rygaard om motivet til mordet på Joachim.

Tilstod først

Peder Dinesen Fur er med i en rekonstruktion, hvor han afslører et stort detaljekendskab til ruten, som Joachim er kørt væk ad til et sted i en skov ved Stevnstrup. Her har Joachims underbukser været taget af. I underbukserne er der specielle frø og planter fra stedet i skoven, som ikke vokser eller findes på findestedet ved Himmelbovej.

- Jeg husker tydeligt, at en dag, jeg mødte på vagt og kom ind i vagtstuen, da sad der en seddel på væggen, hvor der stod: »Peder Fur har tilstået drabet på Joachim«. Der fik jeg gåsehud og tænkte: »Godt, at han er fanget«, siger Per Rygaard.

Senere trækker Peder Dinesen Fur tilståelsen tilbage, men 12 nævninge finder ham i Vestre Landsret 25. september 1990 skyldig og idømmer ham livstid.

Peder Dinesen Fur anker strafudmålingen, og 7. januar 1991 stadfæster Højesteret dommen.

Peder Dinesen Fur blev overfaldet flere gange i fængslet af sine medfanger. Det har ikke været muligt at få slået fast, om han stadig er fængslet eller er lukket ud i friheden igen. Siden drabet har han skiftet navn adskillige gange.

- Jeg tænker på Joachim, ikke hver gang, men hver eneste gang, jeg kører forbi ved Himmelbovej. At derinde lå han. Det er en sag, man aldrig glemmer, siger Per Rygaard.

Fra arkivet: Joachim glemmer jeg aldrig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce