Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Giftig jord bekymrer stadig

Her ses den forurenede jord fra træimprægneringsfirmaet Collstrop, der er blevet lavet til støjvold i boligområdet i Stevnstrup. Arkivfoto: Lars Rasborg.
Foto: Lars Rasborg

Giftig jord bekymrer stadig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En orientering om Collstrupgrunden og den jordhåndtering, der er foregået med giftigt materiale i forbindelse med boligbyggeri, har ikke dæmpet socialdemokraten Iben Sønderups bekymring.

Alle dokumenter er læst, alle regler ser ud til at være overholdt, og alt ser ud til være i orden i forhold til forskrifterne og lovgivningen. Men i følge Iben Sønderup (S) er der gået lige til grænsen, og derfor er hun stadig bekymret efter en orientering over håndteringen af den giftige jord på den gamle Collstropgrund i Stevnstrup. Punktet har lige været på møde i miljø- og teknikudvalget.
Rækkehuse revet væk i Stevnstrup


»Jeg kan simpelthen ikke forstå, at det er i orden at håndtere meget giftige materialer som arsen, chrom, kobber og benzen på den her måde. Ja, man har gravet det op, men det befinder sig jo stadig i området, hvor der skal bo børnefamilier. Og det er altså jord, der for eksempel indeholder arsen i ti gange så store mængder, som det må,« siger Iben Sønderup.


Hun har taget sagen op, fordi der er ved at blive bygget rækkehuse på grunden. Både kommune og Region Midt har givet grønt lys til det og har også blåstemplet den måde, den giftige jord er håndteret på.

23 rækkehuse på vej

Der er i færd med at blive bygget 12 ud af 23 rækkehuse på den gamle Collstropgrund, som i mange år husede træimprægneringsvirksomhed.
Der er gravet giftig jord af overfladen, og den giftige jord er så lagt i en flere meter høj jordvold langs det kommende boligområde. Jorden er beskyttet af et orange armeringsnet og der er lagt en halv meter ren jord ovenpå.


Bygherren Gert Bjerregaard fra Aarhus har tænkt sig at plante jordvolden til med planter, der stikker, så børn og andre ikke har lyst til at bevæge sig op på jordvolden.


»Med til sagen hører, at der først var tale om 8000 kubikmeter giftig jord, men det endte med at blive 11.000 kubikmeter. Og i begyndelsen skulle der også køres en meter jord på, det blev så ændret til en halv meter. Og dermed mener jeg, at der gås lige til grænsen af loven,« siger Iben Sønderup, der tilføjer, at hun kan læse sig til i sagens akter, at ved at lægge jorden i en vold, vil der blive udvasket mindre i undergrunden og til Gudenå-systemet.


»Men alene det, at der står, at der vil blive udvasket mindre, betyder jo, at noget vil ryge ud. Og ja, det bekymrer mig. Jeg kan slet ikke forstå, at man kan få lov til det,« siger Iben Sønderup.
Hun vil ikke slippe sagen her men har tænkt sig at gå videre med den.
Gert Bjerregaard har tidligere til denne avis udtalt, at han har overholdt alt til punkt og prikke i sagen.

Amdisen bakker op

Den østjyske folketingskandidat Paw Amdisen (SF), der tidligere har peget på problemerne med de østjyske Collstrop-giftgrunde, bakker op om den kritik, som Iben Sønderup rejser.


»Det ligner i høj grad en ikke-løsning, at man her skraber noget af den forurenede jord væk og placerer den lige ved siden af byggeriet. Hvad vi har brug for i forbindelse med disse giftgrunde er en reel og grundig oprydning, og det er ikke det, der sker, hvis modellen fra Stevnstrup kommer til at danne præcedens,« siger han.


Paw Amdisen mener, at der kan være brug for en kritisk revision af lovgivningen og reglerne i forbindelse med jordforurening og giftgrunde.


»Det vil jeg gå i dialog med vores miljøordfører omkring. Men først og fremmest så har vi brug for en plan for hvordan og hvornår vi får ryddet op. Sådan en plan fremlagde SF før sidste folketingsvalg. Den gik bl.a. ud på at lave en oprydningsfond, der skal finansieres via afgifter på kemikalier, men som også i disse CSR-tider kunne være åben for frivillige bidrag fra de mange velanskrevne virksomheder, der høstede betydelige milliongevinster, da egenkapitalen blev trukket ud af Collstrop kort før virksomheden blev stillet over for krav om oprydning,« siger Paw Amdisen.