Historien om Håndværksmuseet

Det nuværende Håndværksmuseum på Lille Rosengade 2 i Randers. Foto: Museum Østjylland

Historien om Håndværksmuseet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

23 værksteder er indrettet i det mere end 120 år gamle pakhus i Randers.

I år er det 120 år siden, at Håndværksmuseet slog dørene op første gang. Det hyggelige museum i byens baggård har været pakhus for både købmand og spritfabrik, inden det blev rammen om håndværkets historie.

Pakhuset

Bygningen er tegnet af arkitekt P. Paulsen og opført i 1894 af etatsråd og grosser Johan Ankerstjerne (1835-1913). Den 1200 kvadratmeter store bygning er meget robust bygget. Murene i stuetagen er 48 cm tykke, og husets trækonstruktioner består af 26 cm høje og op til 12 m lange tømmerstykker. Efter Johan Ankerstjernes død i 1913 var pakhuset ejet af Korn- og Foderstofkompagniet, der i 1919 solgte bygningen til De Danske Spritfabrikker. Pakhuset blev brugt til opmagasinering og behandling af korn. På det kraftige træværk er der fundet 64 påtegninger, hvor de tidligere arbejdere fra De Danske Spritfabrikker har skrevet, hvad de arbejdede med.

De Danske Spritfabrikker ejede flere bygninger i kvarteret, og pakhuset var blot en mindre del af et stort virksomhedskompleks.

I 1973 overtog Randers Kommune bygningen sammen med Spritfabrikkens øvrige ejendomme og foretog en del forandringer af kvarteret i årene derefter.

De fleste af bygningerne blev revet ned og erstattet af et nyt kommunalt kontorkompleks, "Laksegården".

To af de gamle bygninger blev dog bevaret, og det er Bojes Pakhus foruden Håndværksmuseets bygning.

Kejsergården

Navnet Kejsergaarden kendes fra sidst i 1700-tallet. Det var dengang betegnelsen på et gårdsrum med flere bygninger omkring. En del år senere i 1884 fandtes en gade ved navn Kejsergaarden. Gaden nævnes med tre huse i en liste over byens gader. Disse bygninger er for længst nedrevet, og den nuværende bygning, der er placeret på samme sted, hed Grosserer Ankerstjernes Pakhus. Da museet flyttede ind, lod man sig inspirere af de gamle kort og tog navnet Kejsergården til bygningen. Da Kulturhistorisk Museum blev til Museum Østjylland, holdt museet op med at benytte navnet Kejsergården, og museet hedder i dag Museum Østjylland, Håndværksmuseet. Men blandt folk i Randers hænger navnet Kejsergården stadig ved den gamle bygning.

Etablering af museet

Kulturhistorisk Museum overtog bygningen den 1. april 1986, efter at huset var sat i stand. Der blev blandt andet installeret varme- og ventilationsanlæg, og bygningen blev brandisoleret. De første år blev bygningen brugt som museumsmagasin for de ca. 20.000 genstande, der hørte ind under museets håndværkssamling. Som følge af museets fortsatte indsamling og registrering af håndværksgenstande, kom adskillige håndværkere i huset.

De blev flere og flere, og samtidig voksede ønsket om at etablere egentlige udstillinger af forskellige håndværksfag samt at åbne et håndværksmuseum i bygningen. De frivillige håndværkere støttede alle op om dette, og mange ydede en stor indsats i indsamling af flere genstande og etablering af udstillede værkstedsinteriør. Der var en betydelig brugerinddragelse, skønt dette begreb endnu ikke var kendt.

Kulturhistorisk Museum udarbejdede et større projekt, der dels skulle rejse midler, dels skulle beskrive hvordan et egentligt Håndværksmuseum kunne etableres. I udvælgelsen af håndværksfag lagde man vægt på, om det pågældende håndværk var godt repræsenteret i samlingen, og desuden om håndværkerne fra faget havde udvist interesse for at deltage aktivt i arbejdet. De to typiske og kendte Randers-håndværk som rebslager og handskemager var naturligvis selvskrevne.

Der skulle rejses midler til nødudgange, tyverialarmer og andre tekniske ting, ligesom man søgte Randers Kommune om bevilling af stillinger til det nødvendige personale for at klare den daglige drift. Det tog flere år at få pengene hentet hjem. Randers kommune så med velvilje på projektet, men ønskede ikke at oprette en stilling på Håndværksmuseet. Det var Kulturhistorisk Museum ikke helt tilfreds med, da det ville betyde flere opgaver for museet uden medfølgende ressourcer. Men sådan blev det.

Håndværksmuseets åbning

Lørdag den 30. marts 1996 slog det nye Håndværksmuseum dørene op for publikum. På selve åbningsdagen var der stor interesse for museet, og huset var fyldt med gæster. Ca. 1000 personer benyttede anledningen til at se nærmere på det nye Håndværksmuseum.

For at markere dagen samledes alle frivillige og deres fagforeninger om formiddagen til et optog gennem midtbyens gader. Frivillige fra hvert fag, der er repræsenteret på museet, gik i arbejdstøj med skilte, faner og med lavslader ganske som i gamle dage. Derefter samledes alle ved indgangen, hvor daværende byrådsmedlem og formand for Kulturudvalget Erik Skovgaard sammen med daværende museumsleder Carsten Palüdan Müller stod for den officielle del af åbningen.

Værkstederne og de frivillige

Håndværksmuseet rummer i dag 23 værksteder. Mange af håndværksfagene kendes fra andre gamle købstæder, der ligesom Randers har eksisteret siden middelalderens start. Det er de klassiske håndværk som smedefagene (smed, kobbersmed, bøssemager og guld- og sølvsmed), træfagene (tømrer, snedker, karetmager, bødker og trædrejer) samt murer, maler og bogtryk.

To specielle håndværk er dog særligt knyttet til Randers. Det er rebslageren, repræsenteret ved Randers Reb, og handskemageren, repræsenteret ved Randers Handskefabrik. Fælles for de to virksomheder var, at de var de eneste af deres slags, var landskendte og solgte deres produkter til hele verden. Deres navne var ligeså kendte for 75 år siden som nutidens Randers Regnskov.

Indsamlingen af værktøj og værksteder er stort set afsluttet, så museets frivillige håndværkere arbejder nu næsten udelukkende med formidling. Der er i alt 70 frivillige tilknyttet Håndværksmuseet, og de bemander på skift de udstillede værksteder. Nogle fag er godt repræsenterede med mange frivillige, mens der fx kun er en enkelt murer. Alle frivillige indgår i en vagtplan, således at man kan se bemandede værksteder hver eneste åbningsdag året rundt, og de gør Håndværksmuseet til noget ganske særligt.
Købmand og grosserer Johan Ankerstjerne (1835-1913) lod  pakhuset opføre i 1894. Foto: Randers Stadsarkiv
Købmand og grosserer Johan Ankerstjerne (1835-1913) lod pakhuset opføre i 1894. Foto: Randers Stadsarkiv
Bygningen med Håndværksmuseet var en del af De Danske Spritfabrikker og blev anvendt som pakhus. Foto: Randers Stadsarkiv
Bygningen med Håndværksmuseet var en del af De Danske Spritfabrikker og blev anvendt som pakhus. Foto: Randers Stadsarkiv
Aflægning af bedriftværnsprøve i begyndelsen af 1950?erne. Man ser gårdsrummet foran pakhuset. Den lave tilbygning er nu revet ned. Foto: Randers Stadsarkiv
Aflægning af bedriftværnsprøve i begyndelsen af 1950?erne. Man ser gårdsrummet foran pakhuset. Den lave tilbygning er nu revet ned. Foto: Randers Stadsarkiv
Den rummelige bygning var først tænkt som magasin for Kulturhistorisk Museum. Til venstre tidligere frisør og lærer ved Teknisk Skole Peder Pedersen og museets daværende registrator Carl Poulsen. Foto: Museum Østjylland
Den rummelige bygning var først tænkt som magasin for Kulturhistorisk Museum. Til venstre tidligere frisør og lærer ved Teknisk Skole Peder Pedersen og museets daværende registrator Carl Poulsen. Foto: Museum Østjylland
Essen mures op af tidligere murer og lærer på Teknisk Skole Kurt Andersson. Foto: Museum Østjylland
Essen mures op af tidligere murer og lærer på Teknisk Skole Kurt Andersson. Foto: Museum Østjylland
På åbningsdagen i 1996 samledes museets frivillige, fagforeningsfolk og museumsfolk foran Håndværksmuseet. Foto: Museum Østjylland
På åbningsdagen i 1996 samledes museets frivillige, fagforeningsfolk og museumsfolk foran Håndværksmuseet. Foto: Museum Østjylland
Malerlavets medlemmer bar deres lavslade med i optoget, ganske som man tidligere gjorde i gamle dage. Foto: Museum Østjylland
Malerlavets medlemmer bar deres lavslade med i optoget, ganske som man tidligere gjorde i gamle dage. Foto: Museum Østjylland
Optog gennem byens gader. Foto: Museum Østjylland
Optog gennem byens gader. Foto: Museum Østjylland
Museets udstilling om Randers Reb. Foto: Museum Østjylland
Museets udstilling om Randers Reb. Foto: Museum Østjylland

Historien om Håndværksmuseet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce