Hvidsten-gruppen mindet på befrielsesdagen

Ulla Pedersens far, Albert Iversen, var blandt de medlemmer af Hvidstengruppen, som 29. juni 1944 blev henrettet af tyskerne. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Hvidsten-gruppen mindet på befrielsesdagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Siden 1945 har Ulla Pedersen og Steen Albert Pedersen mindst to gange om året besøgt mindelunden i Hvidsten, hvor otte medlemmer af modstandsgruppen med navn efter landsbyen ligger begravet. Ulla og Steen Albert Pedersen er henholdsvis datter og barnebarn til Albert Iversen, en af de henrettede modstandsfolk.

Hvidsten: Himlen var stort set skyfri, så der var fri bane for solens varmende stråler, da 90-årige Ulla Pedersen ved middagstid fredag 4. maj af sønnen Steen Albert Pedersen blev hjulpet ind gennem den lille låge til Mindelunden i Hvidsten. Mindst to gange om året kommer de to her for at sætte en buket blomster på gravstedet, hvor otte medlemmer af Hvidsten-gruppen, blandt andet Ulla Pedersens far Albert Iversen, ligger begravet, nemlig 4. maj for at markere befrielsen fra den tyske besættelsesmagt i 1945 og 29. juni, som er årsdagen for henrettelsen af de otte modstandsfolk i 1944.

Ulla Pedersen var blot 16 år, da hendes far blev henrettet, hvorfor sønnen aldrig har mødt sin morfar. Alligevel føler han, at han kendte ham - takket være morens beretninger om ham.

- Så langt tilbage jeg kan huske, er jeg derfor kommet her flere gange om året. Som regel mange gange, og altid 4. maj og 29. juni, siger Steen Albert Pedersen.

Steen Albert Pedersen (tv) i samtale med Thomas Brink Thomsen og Ellen Pedersen fra Gråsten, der valgte at kigge ind i Mindelunden i Hvidsten, da de ikke, som de plejer, kunne være med til markeringen af befrielsen i Gråsten. Foto: Mathias Fredslund Hansen
Steen Albert Pedersen (tv) i samtale med Thomas Brink Thomsen og Ellen Pedersen fra Gråsten, der valgte at kigge ind i Mindelunden i Hvidsten, da de ikke, som de plejer, kunne være med til markeringen af befrielsen i Gråsten. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Manden fra Røde Kors

Ulla Pedersen husker til gengæld sin far, og hun husker tydeligt den dag, en mand fra Røde Kors dukkede op i hjemmet med en kuffert indeholdende hendes fars ejendele.

- Han kom bare ind, satte kufferten og begyndte at græde. Han kunne simpelthen ikke få budskabet om min fars død over sine læber, fortæller hun.

Dagen inden havde Albert Iversens hustru, Ulla Pedersens mor, besøgt sin mand i cellen i København.

- Jeg skulle også have været med, men fik ikke lov af Gestapo. På det tidspunkt vidste min far godt, at han skulle henrettes dagen efter, men han sagde ikke noget til min mor. Tværtimod havde han været glad og smilende sagt "vi ses snart", da besøget var slut, fortæller Ulla Pedersen og fortsætter:

- Min far havde fået besked om, at han dagen efter skulle skydes. Han havde fået enecelle samt papir og pen, så han kunne skrive et afskedsbrev til os. Da timen var inde, fik han og de syv andre dødsdømte klistret hvide mærker på brystet, så de 12 tyske soldater, der skulle skyde dem, havde noget at sigte efter.

- Jeg hader dem ikke. Jeg ved jo, at havde de nægtet at skyde, var de selv blevet skudt, siger Ulla Pedersen og kaster et blik på de blomster, hun og sønnen netop har anbragt på graven.

Ulla og Steen Albert Pedersen satte blomster lige over det sted, hvor deres far og morfars  urne er sat ned. Foto: Mathias Fredslund Hansen
Ulla og Steen Albert Pedersen satte blomster lige over det sted, hvor deres far og morfars urne er sat ned. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Skånede familien

Blomsterne er sat i det ene hjørne af det gravstedet, hvor alle otte medlemmer af Hvidsten-gruppen ligger.

- Vi ved præcist, hvor min morfars urne er placeret, nemlig lige der hvor blomsterne står, siger Steen Albert Pedersen.

Ulla Pedersen fortæller også, at hendes far aldrig fortalte resten af familien, hvad han lavede, når han under besættelsen var ude om natten.

- Han ville skåne os og mente, det var bedst, vi intet vidste. Så det var først, da han blev hentet af tyskerne, at det gik op for os, hvad han egentlig lavede. Jeg kan huske, han blev lagt i håndjern, anbragt på ladet af en lastbil og kørt væk - vistnok i første omgang til Aarhus, fortæller Ulla Pedersen, som også tydeligt husker 9. april 1940.

- Da stod jeg sammen med min far og betragtede de mange flyvere. Jeg fornemmer stadig den dystre stemning, hele sceneriet satte min far i.

Vigtigt at huske

Ulla Pedersen glæder sig over, at Mindelunden holdes så pænt ved lige og kaster blikket op mod kronerne på de store træer, som flankere mindestenen, der er sat af byens borgere.

- De træer var blot nogle små kviste, da Mindelunden blev etableret og de otte urner sat i jorden, husker hun og tilføjer med et smil:

- Dronningen har skam også været her. Det var på 50 års dagen for henrettelsen.

At ikke kun familien finder det vigtigt at huske, hvad der skete samt ære de, der døde i kampen for friheden, får vi et eksempel på, da et par, Ellen Jacobsen og Thomas Brink Thomsen støder til.

- Vi er fra Gråsten og plejer hvert år at deltage i mindehøjtideligheden ved Gråsten Slotskirke, hvor man mindes Svend Bartholin Paludan-Müller, som var chef for grænsegendarmerne og også faldt for tyskernes kugler. Men da vi i år ikke er hjemme, ville vi lige kigge forbi her.

- Vi synes, det er vigtigt at huske, og vi oplever faktisk at flere og flere de seneste år har deltaget i højtideligheden i Gråsten, fortæller parret.

Hvidsten-gruppen mindet på befrielsesdagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce