Kræftramte Mads rørte Trine: - Tænk, hvis jeg kan redde liv som hans

Trine Bossow er én af de randrusianere, der har meldt sig som blod- og stamcelledonor efter at have hørt om to små drenge, hvis liv afhang af netop stamcelledonationer. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Kræftramte Mads rørte Trine: - Tænk, hvis jeg kan redde liv som hans

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den seneste tid har budt på skæbnesvangre historier om to små knægte, hvis liv afhang af at finde den helt rigtige donor til en stamcelletransplantation. Noget, der har fået Trine Bossow og flere andre randrusianere til at melde sig som stamcelledonorer.

Randers: Et sted i Randers drøner femårige Mads Øksenholt rundt og leger med sin lillesøster. Det gør han kun, fordi en fremmed mand i Tyskland sagde ja til at give lidt af sin knoglemarv - eller stamceller, som det også hedder - til ham, da han lå lænket til en sygehusseng på børneafdelingen, dødssyg af leukæmi.

Et sted i Odense sidder toårige Max Jørgensen, lykkeligt uvidende om, at der venter ham et kort liv, hvis ikke der bliver fundet en stamcelledonor. Noget, der endnu ikke har været muligt trods søgninger i både Danmark og udlandet.

De to små liv har rørt randrusianerne dybt og har fået flere til at melde sig som stamcelledonorer.

- For at blive stamcelledonor skal man være bloddonor, og alene i formiddag har vi fået 13 henvendelser fra folk, som vil melde sig som nye bloddonorer. Derudover har vi fået tre henvendelser fra nuværende bloddonorer, som også vil være stamcelledonorer. Det er rigtig mange på en enkelt dag, så vi kan tydeligt mærke, at stamcelledonationer har været omtalt i medierne, fortæller Birthe Madsen, der er bioanalytiker ved blodbanken i Randers.

Én af dem, der har meldt sig som både blod- og stamcelledonor på grund af de små drenge, er Trine Bossow. For første gang i sine 42 år ligger hun nu på blodbankens briks med en nål i armen og venter på, at posen skal blive fyldt.

- Jeg læste på amtsavisen.dk om lille Max, der mangler en stamcelledonor, og tænkte nu skal det være nu. Jeg kender i forvejen familien Øksenholt og har med egne øjne set den enorme forskel, en stamcelletransplantation har gjort for lille Mads, fortæller hun og fortsætter:

- Det er helt vildt, hvor stor forskel der er på Mads før og efter transplantationen. Han har fået sit liv igen. Tænk, hvis jeg kan redde liv som hans bare ved at donere lidt knoglemarv. Det vil jeg gerne gøre for andre mennesker.

Mor til Mads: - Det betyder alt

Hos familien Øksenholt vækker det glæde, at historien om blandt andre deres lille dreng har skaffet flere stamcelledonorer.

- Hvor er det rart at høre, at der nu kommer flere, der vil hjælpe dem, der står i den samme situation, som vi har stået i, lyder reaktionen fra Mads' mor, Maria Øksenholt.

- At der er folk, der er villige til at donere knoglemarv, betyder, at vi nu har en dreng, som forhåbentlig er rask for altid. Uden den nye marv havde han nok ikke været hos os i dag. Så det betyder alt, understreger hun.

Ulidelig ventetid

Da Mads Øksenholt for to år siden skulle have en stamcelletransplantation som et sidste forsøg på at redde ham fra leukæmien, så hans første prøver lovende ud. De viste nemlig, at han har en vævstype, som ikke hører til de mest sjældne, og som det derfor burde være muligt at finde en donor til. Alligevel mødte familien flere bump på vejen, inden det lykkedes at finde en donor.

- Jeg var på det tidspunkt højgravid med Mads' lillesøster, og lægerne besluttede at sætte fødslen i gang før tid for at tjekke, om lillesøster kunne bruges som donor, fortæller Maria Øksenholt.

Matchet mellem lillesøster Maja og Mads var dog ikke så godt, som lægerne havde håbet, og søgningen i det europæiske donorregister gik derfor i gang.

- Det var en frygtelig ventetid, hvor vi hele tiden gik rundt og var nervøse. En dag fik vi at vide, at der var fundet en donor, der matchede perfekt. Men lige da vi havde sat næsen op efter det, viste det sig, at donoren skulle i karantæne, og derfor ikke kunne nå at donere til Mads, fortæller Maria Øksenholt, som beskriver hele ventetiden som en følelsesmæssig rutsjebanetur.

Heldigvis lykkedes det til sidst at finde en tysk donor, som kunne bruges til transplantationen. En donor, som Mads og den øvrige familie Øksenholt for nylig mødte. På amtsavisen.dk kan du se en video fra deres første møde.

Kræftramte Mads rørte Trine: - Tænk, hvis jeg kan redde liv som hans

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce