Landmanden som naturforvalter

Projekt ?Landmanden som naturforvalter" skal medvirke til at sikre værdifuld natur i 11 udvalgte Natura 2000-områder i Himmerland og Midtjylland. I Randers Kommune er det områder fra Læsten Bakker i vest til Kastbjerg Ådal i nord. Indsatsen bliver fordelt på flere delområder langs Skals Å og Kastbjerg Å.

Landmanden som naturforvalter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Life IP Natureman" med undertitlen "Landmanden som naturforvalter" er et projekt, der skal sikre værdifuld natur i 11 udvalgte Natura 2000-områder i Himmerland og Midtjylland. I Randers Kommune er det områder fra Læsten Bakker i vest til Kastbjerg i nord. Indsatserne bliver fordelt på flere delområder langs Skals Å og Kastbjerg Å.

Randers: Randers Kommune er sammen med Viborg, Aalborg, Rebild, Jammerbugt, Mariagerfjord, Skive og Vesthimmerland Kommuner, landbruget og Naturstyrelsen om naturprojektet, der skal medvirke til at bevare og beskytte en række sjældne og truede naturtyper, vilde fugle-, plante- og dyrearter, som ellers vil gå tabt, hvis naturområderne ikke bliver afgræsset eller plejet på anden vis.

Der fokuseres i projektet på at gøre naturplejen rentabel for landbruget. Det er frivilligt for den enkelte landmand at deltage i projektet.

Projektet "Life IP Natureman" finansieres med 130 millioner kroner, hvor EU betaler de 77,7 millioner, Miljøministeriet 33 millioner og kommunerne otte millioner, mens de resterende godt 11 millioner finansieres af Aage V. Jensens Fonde og 15. juni Fonden.

Græsning er lig med ?stor lort?, som er en vigtig forudsætning for at skabe øget biodiversitet.
Græsning er lig med ?stor lort?, som er en vigtig forudsætning for at skabe øget biodiversitet.

Effektbaseret naturtilskudsordning

Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet (DCE) har i en rapport til Landbrugsstyrelsen beskrevet en række forskellige indikatorer på biodiversitet til test og eventuelt efterfølgende anvendelse i en "effekt for naturen"-baseret arealtilskudsordning.

I rapporten er der taget udgangspunkt i, hvad der karakteriserer arealer og naturtyper i god naturtilstand og med høj biodiversitet. Der er også tænkt i de processer, der skaber levesteder for biodiversiteten - ikke mindst i en økosystemkontekst, hvor høj naturtæthed og arealstørrelser er vigtige.

Naturens tilstand måles blandt andet på antallet af rødlistede arter, levesteder, naturlige processer, driftshistorie samt arealstørrelser og variation. Indikatorer for negative påvirkninger kan for eksempel være afvanding og ophobning af næringssalte, typisk nitrat og fosfor.

Oveni allerede anvendte parametre til at vurdere naturtilstanden, som for eksempel bar jord, fritliggende sten, tuer og så videre, har forskerne ved DCE suppleret med nye indikatorer som "stor lort", bid og barkskrælning, som er de græssende dyrs påvirkning af naturen og deres bidrag til at skabe levesteder for biodiversiteten.

DCE har også udvalgt et sæt planter, der fortæller, at naturen har det godt. De valgte plantearter er relativt hyppige på gode naturarealer, og der er en positiv sammenhæng mellem antallet af plantearter og naturens tilstand, hvor de vokser. Jo flere af disse arter, desto bedre naturtilstand og dermed også større biodiversitet.

Mange blomster i mange farver er tegn på høj biodiversitet. Naturen har det godt her for foden af Læsten Bakker.
Mange blomster i mange farver er tegn på høj biodiversitet. Naturen har det godt her for foden af Læsten Bakker.
Eksempler på godt og skidt med få meters mellemrum i Kastbjerg Ådal. En lille stump rigkær, som er fattig på næring men rig på arter -
Eksempler på godt og skidt med få meters mellemrum i Kastbjerg Ådal. En lille stump rigkær, som er fattig på næring men rig på arter -
- og en næringsholdig kilde, som er overgroet med brændenælder og højt, grønt græs.
- og en næringsholdig kilde, som er overgroet med brændenælder og højt, grønt græs.
Afgræsning med dyr forøger biodiversiteten. Den bare jord og dyrenes efterladenskaber er med til at skabe nye levesteder.
Afgræsning med dyr forøger biodiversiteten. Den bare jord og dyrenes efterladenskaber er med til at skabe nye levesteder.
Biodiversiteten trives i Volk Mølle Bakker, der afgræsses med får -
Biodiversiteten trives i Volk Mølle Bakker, der afgræsses med får -
- og har trange kår lige oven for bakkerne, hvor ?plænen? trimmes op til en snes gange i løbet af vækstsæsonen.
- og har trange kår lige oven for bakkerne, hvor ?plænen? trimmes op til en snes gange i løbet af vækstsæsonen.
Dødt ved og gamle træer er lig med levesteder og kontinuitet for biodiversiteten.
Dødt ved og gamle træer er lig med levesteder og kontinuitet for biodiversiteten.

Landmanden som naturforvalter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce