Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lastbilen fra barndommen er en rigtig herrebil

Et års arbejde, nogle kroner og meget knofedt er der brugt på at sætte lastbilen i stand. Foto: Lars Rasborg

Lastbilen fra barndommen er en rigtig herrebil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I serien om fede biler er vi nået til Harridslev, eller lige uden for. Her holder der en rød lastbil til, som får alle til at vinke, smile og blive i godt humør, når den nypudset og med sine 100 hestekræfter ruller adstadigt ud i landskabet.

Harridslev: Dieselmotoren er en rigtig slider, og lyden er god, når Smeden fra Vestrup giver gas. Han hedder til dagligt Peder Henrik Pedersen og har lige så længe, han kan huske, været bidt af motorer - bare de har en god historie. Gamle biler, gamle traktorer, gamle motorcykler og gamle lastbiler.

Peder Henrik Pedersen er blevet udpeget i denne bilserie, og han må selv bestemme, hvad vi skal stifte nærmere bekendtskab med fra vognparken, og han er ikke længe om at beslutte sig for lastbilen: Den butsnudede Volvo 465, der mest af alt ligner noget, som Anders And eller Fedtmule ville begive sig ud i udkants-Andeby i på en god solskinsdag.

Det røde vidunder får da også hovederne til at dreje sig, når han tørner ud i virkeligheden.

- Vi kørte en lille tur her den anden dag, mig og konen (hun heder Tove, red.), og alle hilste, vinkede og båttede og blinkede. Vi plejer godt nok at få mange hilsner, når vi kører, men det her var da helt tovlig. Først da vi kom hjem, opdagede jeg, at dukken sad med den ene arm oppe til hilsen, så tror da pokker..., lyder det med et grin fra Smeden fra Vestrup, der nu bor i eksil uden for Harridslev.

Dukken er i barnestørrelse og i farten kan man godt tro, at der har siddet et barn i førerhuset og vinker til medtrafikanterne.

Mød mekanikeren, der ikke gider gejl, glimmer og pangfarver
Volvo 465
Peder Henrik Pedersen har købt lastbilen i Nordjylland. Det gjorde han for nogle år siden. Det er en Volvo 465 fra 1962, lavet i Sverige, men den har kørt i Norge.Bilen var meget rusten og blå, da Peder Henrik Pedersen købte den for 25.000 kroner. Han har brugt et år og nogle kroner på at få den sat i stand.

Lastbilen har 100 hestekræfter.

Der ligger en sekscylindret dieselmotor i den.

Den røde farve er ikke original, og Peder Henrik Pedersen kan ikke huske navnet på den, men den er malet nøjagtig, som han husker den fra sin barndom.

Volvoen er ikke til salg, men hvis den skulle sælges, vil den givet kunne indbringe mellem 75.000 og 150.000 kroner alt efter, hvordan konjunkturerne i samfundet er, vurderer ejeren.

Lastbilen fra barndommen

Lastbilen er fra den 67-årige smeds barndom. Den er fra 1962, og han husker, da han boede i Kvorning ved Hammershøj, at den lokale vognmand anskaffede sig to splinternye Volvo 465'ere, da virksomheden skulle til at køre for Hammershøj Teglværk.

- Åh, det var et syn, da de rullede ud. Det var opsigtsvækkende. Og så hele to af slagsen. Helt nye, siger Peder Henrik Pedersen og ser helt salig ud ved mindet.

Da han fik chancen for at erhverve sig et eksemplar, slog han til. Den blev købt formedelst 25.000 kroner og var noget rusten og blå, kan man se på et billede, han har liggende i førerhuset.

- Jeg var så heldig, at da jeg i Den Blå Avis ledte efter et trækvindue, fik jeg kontakt til en, der ville sælge et helt førerhus. Det slog jeg til med, og faktisk så var det ikke så galt med rusten, da jeg gik i gang. Den havde kørt i Norge, og der salter de jo ikke, så der var faktisk ikke megen rust i den, da det kom til stykket, siger Peder Henrik Pedersen.

Han tog fat på den i sin ledige fritid i et års tid, skønner han.

Går tit på værkstedet

Den 67-årige smed blev pensioneret for toogethalvt år siden, så nu er der rigelig tid til at gå og finde dele, sætte i stand og nusse om maskinparken.

Han nyder det, og kan slet ikke holde sig væk fra garage og værksted.

Han er ikke mærke-snob, langt fra, og han har ikke noget foretrukkent mærke i biler. Han kan lide dem alle, men der skal gerne være en god historie bag. Og så bliver de altid sat i stand efter alle forskrifter.

At det blev Volvoen er ene og alene fordi, det var den, han bemærkede i sin barndom. Havde den lokale vognmand købt en anden lastbil, havde det nok været den, Peder Henrik Pedersen havde stående i dag.

Han trækker på skuldrene. Det betyder vist noget i retning af, at det ikke er ham, der vælger bilerne, men bilerne, der vælger ham.

Og det forstår man godt, det giver mening.

Kører ofte ud til træf

Han smutter gesvindt op i førerhuset og ser fornøjet ud, når han sidder der bag det kæmpemæssige rat.

- Se det er en rigtig herrebil. Og der skal kræfter i, der er jo ingen servostyring, kommer det fra ham.

Han afslører, at Tove, lillemor, må have en trappestige til hjælp, når de skal ud at køre i Volvoen.

- Det er rigtigt nok, griner han.

Selv hopper han op på træladet til ære for fotografen og hæver sig hjemmevant op i armene og svinger det ene ben over. Heroppe fra er der en god udsigt.

Smeden fra Vestrup og hustru tager tit på træf, til stumpemarked og kommer i det hele taget i veteranbil-kredse.

- Det skal man da næsten, når man har sådan noget, siger han og nikker hen mod veteran lastbilen.

Til dagligt kører han Hyundai Getz, og selv om det ikke lyder prangende, så går den nu forbavsende godt, mener han og sender stafetten videre til Vorup, hvor vi skal på besøg hos Henning Mekaniker, alias Henning Nielsen, og se, hvad der gemmer sig i hans garage.

Se et billedgalleri af lastbilen på amtsavisen.dk