Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Masser af forslag til udvikling af landsbyerne

Der var stor diskussionlyst, da Havndal Skole onsdag aften var rammen om et borgermøde om den nye kommuneplan. Foto: Lars Rasborg

Masser af forslag til udvikling af landsbyerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgermødet onsdag aften i Havndal blev et tilløbsstykke. Og der var stor spørgelyst om boliger, cykelstier, arbejdspladser og mange andre emner, der optager beboerne i landsbyerne i det nordlige Randers.

Havndal: Det var nødvendigt at finde ekstra stole, da aulaen på Havndal Skole onsdag aften var rammen om et borgermøde om kommuneplanens rammer for det nordvestlige hjørne af Randers Kommune.

Over 50 var mødt op for at høre hvilke planer, der er med området i det forslag til ny kommuneplan, der i øjeblikket er i høring. Og der var stor diskussionslyst omkring de dispositioner, som kommunen har skitseret i planen.

Kommuneplanen er byrådets mål og visioner for den fysiske planlægning 12 år frem.

- Vi har kigget på landsbyernes udviklingsplaner for at se, hvad der kan lade sig gøre, siger Karina Lindved fra Randers Kommune.

- Havndal har allerede udlæg til nye bolig- og erhvervsområder, så der er ikke noget nyt på vej. Der er 6,6 hektar udlagt til nye boliger.

Det er blandt andet udsigtsgrunde ved søen, Søringen, hvor der er ved at blive udformet en lokalplan. Den er sandsynligvis klar i løbet af et års tid.

- I Gjerlev har vi kigget på skolen, der er lukket, og givet flere muligheder for udnyttelse af det offentlige område her. Udviklingsplanen for byen pegede på et nyt boligområde, så det har vi taget med i forslaget til ny kommuneplan.

- I Dalbyover har vi tydeliggjort det rekreative område ved gadekæret.

- I Udbyover er det grønne Forte-areal taget ud af den store ramme, fordi det skal tydeliggøres, at her må man ikke bygge.

- I Udbyneder, Råby og Kastbjerg har kirkerne fået deres egen ramme.

Kommuneplanen udstikker rammerne for udvikling, og i planen kan man se hvilke bestemmelser, der gælder for ens eget hus og område, forklarede Karina Lindved.

- Vi modtager bemærkninger til planen helt frem til 7. februar, sagde Karina Lindved. Hun opfordrede til, at man henvender sig, hvis man har kommentarer.

Borgerne havde mange forslag til embedsfolkene fra Randers Kommune - og til de lokale politikere, der var dukket op til mødet.

Der er postet mange penge i Udbyhøj Havn, og der er en del kommunale grunde i landsbyen. De bør fremføres noget mere i offentligheden. Hvad med at eksponere det bedre, lød et forslag fra tilhørerne.

- Hvorfor er min vej blevet privatiseret? Og hvad skal pengene gå til, spurgte Asger Brorson med adresse til politikerne, der dog ikke gav noget svar.

- Vi havde forskellig praksis omkring vejene i de sammenbragte kommuner efter kommunesammenlægningen. Det er besluttet, at det skal være ens regler, og veje der ikke har trafikal betydning nedklassificeres, forklarede Grethe Helledi Kristensen, sektionsleder i veje og trafik.

- Hvorfor lukkede du vores skole?
Havndal
Havndal er med sine 1200 indbyggere et af de største lokalbyer i kommunen.Havndal har et bredt serviceudbud med skole, idrætshal, ældrecenter, indkøbsmulighed og en bager.

Havndal ligger på kanten af et engdrag, der strækker sig fra byen og mod nord til Mariager Fjord.

Byen er opstået omkring Randers-Hadsund-banen, som blev indviet i 1883 og nedlagt i 1969. Vesterbro/Østerbro tegner fortsat stationsbyens karakteristiske toetagers struktur.

Udviklingen har i denne periode gået stærkt, og den er fortsat op gennem 1960'erne og 70'erne med udstykning af store parcelhusområder.

Den grønne struktur omkring Havndal udgøres af området omkring Udbyover sø, Trudsholm plantage ca. 500 m nord for byen og en mindre skovklædt slugt sydvest for Håndværkervænget.

Cykelsti til Hald?

- Vi har et gammelt ønske i Hald, der handler om en cykelsti ved Hadsundvej. Det er en statsvej, men kommunen burde gøre noget ved det - i hvert fald imellem Mejlby og Hald. Det er muligt at lave samarbejdsprojekter. Det vil være til stor gavn for udviklingen, og den cykelsti har været på tegnebrættet siden 1953, lød det fra en af tilhørerne.

- Vi har lavet en cykelstiprioritering, og denne sti er med her, men den koster mange penge. Og vi kan ikke gøre mere, end vi har penge til, sagde Grethe Helledi Kristensen.

- Er der konkrete planer for Gjerlev, så der sker udvikling i byen, spurgte Asger Brorson.

- Der er to skolebygninger. Den ene har menighedsrådene købt, og den anden bliver der et møde om snart. Ældrecentret vil gerne have bygget ud. Kunne man forestille sig at flytte ÆLdrecentret over på skolen, og den resterende del kunne så anvendes af foreningslivet, nævnte byrådsmedlem Leif Gade (S).

- Hvad med udflytning af kommunale arbejdspladser til Gjerlev, de behøver jo ikke at sidde på Laksetorvet alle sammen, mente Asger Brorson.

- Det er der ikke planer om, sagde Dennis Kristensen, erhvervs- og udviklingschef i Randers Kommune.

ansøgningsfri 3. februar borgerbudgettering - søge op til 50.000 kroner.

Ikke guld og grønne skove

- Skriv endelig til os, hvis der er noget i har brug for, jeg kan ikke love guld og grønne skove, men vi har ja-hatten på, sagde Dennis Kristensen til en kommentar fra salen. Nemlig om at man i Stagerum gerne vil have lave små forbedringer omkring busskure og -holdepladser - for eksempel cykelparkering. Noget, som er meget besværligt at komme igennem med for de lokale beboere.

- Vi vil også gerne bakke op om en løsning omkring lægehuset, understregede Dennis Kristensen. Han oplyste, at kommunen er i dialog med lægerne i Havndal.

Der var også spørgsmål omkring bedre internet- og mobilforbindelser. Dennis Kristensen oplyste, at der vil ske noget i løbet af foråret, når kommunen har valgt en ny leverandør af bredbånd til kommunen. Leverandøren skal nemlig også tilbyde netforbindelser til folk i landdistrikterne.