Mødre til elever i specialtilbud dybt bekymrede: Et liv i konstant alarmberedskab

Helle Koch Jensen (tv) og Mia Degn Frandsen har børn, der går i specialklasse og -skole i Randers. De frygter for fremtiden, fordi politikerne nu vil ændre hele organiseringen af specialundervisningsområdet. Det vil ramme både børn og familier meget hårdt, mener de to mødre. Foto: Morten Degn

Mødre til elever i specialtilbud dybt bekymrede: Et liv i konstant alarmberedskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mødre til børn i specialklasser og -skoler i Randers er dybt bekymrede for fremtiden. Det bør forældre til børn i de almindelige folkeskoler også være, mener de. For politikerne lægger op til store ændringer, der får konsekvenser for alle skolebørn.

Randers: For mange familier med børn, der får specialundervisning i Randers, tegner fremtiden lige nu meget usikker og skræmmende. Politikerne er nemlig på vej til at ændre den måde, specialundervisningen foregår på. Det kan betyde, at mange elever i specialtilbud skal flyttes.

Og hvis der er noget, disse børn ikke har brug for, så er det ændringer i deres hverdag, understreger Helle Koch Jensen. Hun er mor til to drenge på otte og 12 år, der lider af autisme og ADHD. De går i specialklasse på Kristrup Skole. Hvis det ændres, frygter hun for konsekvenserne.

- Som forældre er vi på 24/7. Vi er i konstant alarmberedskab og forberedt på alt, hvad der kan tænkes at ske, fortæller Helle Koch Jensen.

I lange perioder har hun og hendes mand levet mere eller mindre adskilt, fordi deres to sønner ikke har kunnet rumme hinanden, så de har taget sig af hvert sit barn.

- Nu går det lidt bedre, fordi min yngste søn også får medicin.

Helle Koch Jensen laver som regel to-tre forskellige retter mad hver aften, og madpakkerne skal være på en helt bestemt måde. Hverdagen i familien ligner slet ikke den tilværelse, som andre har.

Mia Degn Frandsen er mor til en søn med ADHD, der går i 6. klasse på Firkløverskolen. Dette skoletilbud er hun glad for, men vejen dertil har været lang og hård.

- Min søn har haft fire skoleskift. Han er reelt blevet fravalgt fire gange, og det sker først efter mange prøvelser. Men på Firkløverskolen er han for første gang ikke ked af at skulle afsted i skole, fortæller hun.

- Det vil ikke blot ramme børn i specialklasser, men alle børn på skolerne, hvis specialklasserne skal tilbage på skolerne.
Helle Koch Jensen

Familier kan bryde sammen

Livet som forældre til børn med store udfordringer er hårdt, og det slider på alle i familien. Mange parforhold ender med at gå i stykker. Det er ikke sket i Helle Koch Jensens og Mia Degn Frandsens tilfælde, blandt andet fordi begge ægtepar har været meget bevidste om at stå sammen om opgaven. Men for enlige forældre er hverdagen blot endnu hårdere, understreger de.

Derfor advarer de kraftigt imod at sende børn i specialtilbud ud i nye rammer blandt nyt personale. For det påvirker børnene kraftigt i lang, lang tid.

- Mange familier risikerer at bryde sammen hvis dette sker, de er jo i forvejen meget pressede, siger Mia Degn Frandsen. Hun påpeger, at mange af børnene i specialtilbud i forvejen har været igennem de store ændringer, der skete på området i forbindelse med indførelsen af den nye skolestruktur i 2015. Nu skal de så igennem endnu et skift.

Desuden mener de to mødre, at det er bekymrende, at politikerne tilsyneladende har kig på den løsning der indebærer, at børn i specialklasser flyttes tilbage til distriktsskolerne. Her er de jo én gang blevet valgt fra, og det er bestemt ikke noget der er sket inden alt andet er forsøgt, påpeger Mia Degn Frandsen.

To forslag i spil

- Det vil ikke blot ramme børn i specialklasser, men alle børn på skolerne, hvis specialklasserne skal tilbage på skolerne, mener Helle Koch Jensen.

I forvejen er der børn i klasserne, som burde modtage specialundervisning. At sende flere børn ud i systemet vil blot forværre situationen for alle, både elever og lærere, understreger Helle Koch Jensen.

Som minimum bør man vente med at beslutte noget, indtil det forsøg med at lægge specialklasser ud på distriktsskoler, som er i gang på to skoler, har kørt så længe, at man kan drage erfaringer herfra.

To forslag er i spil, enten at undervise specialklasseeleverne på de enkelte skoler - eller at lave fem specialklassecentre.

Sidstnævnte løsning kan være en mulighed, hvis der bliver lavet et solidt og veldokumenteret forarbejde, mener Mia Degn Frandsen. Det vil kun give mening at begynde at flytte rundt på børnene, hvis resultatet reelt er et bedre skoletilbud.

- Man bør tænke nyt. Mange af disse børn har jo en tårnhøj intelligenskvotient. De har ressourcer som kan udfoldes, hvis man for eksempel laver et talenthold for autister. Deres evner kan bruges i virksomheder, så de ikke blot ender på førtidspension, siger Helle Koch Jensen.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at eventuelle ændringer sker på et evidensbaseret grundlag, der vil gavne børnene, mener de to mødre.

- Det, både børn og voksne har brug for, er dybest set ro. Det er dét, der er allermest brug for, siger Mia Degn Frandsen.

Men det er der ikke meget af i en familie med et barn i specialtilbud. Hvert halve år skal barnet nemlig revisiteres til skoletilbuddet, og det stiller store krav om forberedelse og papirarbejde for forældrene.

Her vurderer man, om barnet stadig er berettiget til den plads de har i specialtilbuddet.

- De fleste børn har jo dokumentation fra Børne- og ungdomspsykiatrisk center, siger Helle Koch Jensen. Hun mener, at det i mange tilfælde kan være på kant med Servicelovens paragraf 46, hvis elever i specialklasser skal tilbage på distriktsskolerne. Af paragraffen fremgår det blandt andet, at kommunen skal understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse.

Alle har grund til bekymring

Begge mødre påpeger, at hvis kommunen kaster sig ud i store ændringer på specialområdet med det formål at frigive penge til den almene folkeskole, så kan regningen sandsynligvis blive meget stor, fordi børnene og deres familier rammes hårdt.

Helle Koch Jensen og Mia Degn Frandsen og deres netværk af forældre til andre børn i specialtilbud har fået den opfattelse ud fra de informationer, der er kommet fra kommunen, at hvis børnene fra de eksisterende specialklasser skal tilbage på distriktsskolerne, så vil det i høj grad blive i de almindelige klasser.

Men selv hvis det ikke er tilfældet, er der grund til bekymring.

- Specialtilbuddene kan komme til at se meget forskellige ud fra skole til skole, og med varierende kvalitet og dertil kommer manglende pædagogiske overvejelser af sammensætningen af specialklassebørnene. Her tænker vi, de vil blive sat sammen uden at kunne tage hensyn til barnets alder, faglige niveau, behov, sociale kompetencer, diagnoser og lignende, siger de to mødre.

Mødre til elever i specialtilbud dybt bekymrede: Et liv i konstant alarmberedskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce