Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Naboer til jernbanen frygter fremtiden

Pernille og Kennet i deres hus' baghave foran deres kolonihavehus. Lige bagved på den anden side af hækken ligger togskinnerne. Ægteparret har altid haft det godt med at bo så tæt på banen. Foto: Ole Jakobsen

Naboer til jernbanen frygter fremtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ægteparret Föh bor lige op ad jernbanen i Randers. De lever med usikkerheden om, hvad konsekvenserne bliver, når banen skal elektrificeres. "Det er som om, de har glemt, at det er mennesker, der bor her," siger de.

Randers: Selv om vejret er gråt og klamt, er der hyggeligt i den lille have på Kobbersmedevej 15. Cirka ti meter fra husets gavl i den bageste del af haven står et antikt kolonihavehus fra 1930'erne. Bagved er der udsigt til Doktorparkens gamle, høje træer. Mens der hersker fred og ro i haven, har mange 1000 mennesker hver uge deres gang lige på den anden side af hækken. Det er nemlig her, togskinnerne på strækningen mellem Aarhus og Aalborg ligger. To gange i timen kommer et tog susende forbi. Toget kører så hurtigt, at det ikke tager mere end et par sekunder af den susende larm, før roen igen hersker i den lille have.

Men det kan snart være slut. Banedanmark skal elektrificere tognettet, og det betyder en markant omlægning af banestrækningen. Træerne skal fjernes, banen skal udvides, og der skal sættes elmaster op langs hele banen, så farten kan sættes op fra de nuværende 160-180 kilometer i timen til 200 kilometer i timen.

Det bekymrer mange naboer langs banen. To af dem er Kennet og Pernille Föh på Kobbersmedevej. De er blandt andet bange for at miste en del af grunden til banen, ligesom de er bekymrede for, om rystelserne fra toget vil skade deres hus. Heller ikke tanken om at få udsigt til syv meter høje elmaster vækker begejstring hos parret.

- Det værste er uvisheden. Vi ved intet om, hvornår arbejdet går i gang, hvornår det står færdigt, og hvordan det kommer til at se ud. Vi ved ikke, hvor meget af vores grund, vi mister. Vi er stavnsbundet her, indtil de er færdige, siger Pernille Föh.

Folk i Fårup frygter både rystelser og larm
Det værste er uvisheden. Vi ved intet om, hvornår arbejdet går i gang, hvornår det står færdigt, og hvordan det kommer til at se ud. Vi ved ikke, hvor meget af vores grund, vi mister. Vi er stavnsbundet her, indtil de er færdige.Pernille Föh, husejer

Kom som et chok

Første gang, ægteparret hørte om planerne, var i marts 2015 via et brev fra Banedanmark, der informerede om, at der ville ske undersøgelser af grunden. Fredag den 30. september 2016 klokken 16 tikkede et nyt brev ind i e-boksen. Heri stod der, at noget af grunden ville blive eksproprieret.

- Det kom som et chok, og jeg kunne næsten ikke trække vejret hele den weekend. Man kan da heller ikke lade være med at tænke, at det var med vilje, de sendte det ud en fredag eftermiddag. Så kunne vi nå at hidse os ned til mandag, hvor vi i øvrigt kun fik oplyst en mailadresse, vi kunne henvende os på, fortæller Pernille Föh.

I brevet stod der også, at man tre dage senere ville kunne se projektets arealbehov på ens grund. Mere info fik de ikke at vide. Og mere info har de heller ikke fået at vide i dag.

- Man kan se her på kortet, at den grønne streg indikerer den del af haven, som skal eksproprieres midlertidigt, mens anlægsarbejdet står på. Og den orange streg viser, hvad der skal eksproprieres permanent, siger Kennet Föh og peger på et kort, som Banedanmark har udarbejdet langs hele strækningen.

Henover den del, der skal inddrages i forbindelse af anlægsarbejdet, ligger husets kolonihavehus.

- Vi har ikke fået svar på, om de vil fjerne vores kolonihavehus eller ej. Selv om det ikke er meget, de eksproprierer permanent, udgør det alligevel en stor del af vores grund, siger Pernille Föh om grunden, der er cirka 788 kvadratmeter.

Utilfredshed ved borgermøde

Til et borgermøde 10. oktober i Assentofthallen var 61 borgere mødt op til informationsmøde hos Banedanmark. Der fik beboerne på Kobbersmedevej at vide, at der er to muligheder på lige præcis den strækning. Enten skal broen ved Parkboulevarden hæves, eller også skal skinnerne sænkes. Hvis skinnerne skal sænkes, skal der bankes plader i jorden for at stabilisere grundlaget for banen.

- Uanset hvilken løsning, de vælger, har de bebudet, at en del af arbejdet kommer til at foregå om natten. Vi kan ikke få oplyst, hvor længe arbejdet kommer til at stå på, eller hvornår de går i gang. Vores soveværelse ligger lige ud til banen, så vi har spurgt i vores høringssvar, om vi får kompensation for at overnatte ude af huset, siger Kennet Föh.

Til mødet blev der stillet mange spørgsmål. Blandt andet, om der bliver lavet støjskærme, nu hvor toget kan forventes at larme mere, når det skal køre hurtigere. Af referatet fra mødet fremgår svaret "nej" med den begrundelse, at der ikke er nok husstande, der bliver generet af støjen, til at Banedanmark er forpligtet til at lave støjskærme.

- Men for den enkelte er støjen vel stadig en gene, spørger Pernille Föh og ryster på hovedet.

- Det er som om, de har glemt, at det er mennesker, der bor her, tilføjer hun.

Hvis støjniveauet overstiger Miljøministeriets fastlagte grænseværdi for toglarm med 1db eller derover som følge af de nye planer, vil Banedanmark give tilskud til facadeisolering.

Får ingen kompensation

På mødet blev det slået fast, at værdiforringelse af ejendommen ikke bliver kompenseret på nogen måde. Kun hvis der er tale om en direkte ekspropriation, vil ejeren få økonomisk kompensation, ligesom det er tilfældet på Kobbersmedevej 15. Hvis huset falder i værdi på grund af en ringere "herlighedsværdi", står det for beboerens egen regning. Det fremgår af referatet fra mødet.

- Det er helt urimeligt, at vi ikke får kompensation for det. Det er kun godt, at en elektrificering er til gavn for samfundsøkonomien. Men det er jo os, der betaler, siger Pernille Föh.

- Er det ikke kun fair, at Banedanmark vil elektrificere banen?

- Vi er helt enige i, at det kun er godt for samfundet, og vi støtter helt op omkring det. Men der skal tages hensyn til os, der bor lige op ad banen, siger Pernille Föh.

Generelt er ægteparret glade for at bo op ad jernbanen, og det afskrækkede dem ikke, da de købte huset for 20 år siden. På det tidspunkt vidste de også godt, at de på et tidspunkt ville derfra igen for at flytte et nyt sted hen. Det er tiden moden til nu, men de frygter, at det ikke kan lade sig gøre nu.

- Der er mange "hvis'er". Vi håber, at vi snart får en afklaring, siger Kennet Föh.