Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nabohuse til solvarmeanlæg har tabt værdi

Svend Davidsen har sammen med konen Maja boet på landejendommen i mere end 50 år. »Det lyder måske tåbeligt, men hver eneste dag i 50 år har vi kunnet stå op og nyde udsigten og naturen. Det kan vi ikke mere,« har Svend Davidsen før udtrykt det. Arkivfoto: Ole Jakobsen

Nabohuse til solvarmeanlæg har tabt værdi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Knap en million kroner har to huse tilsammen mistet i værdi, efter de har fået et solvarmeanlæg som nabo i Langå. Genskinnet fra solfangerne er også så kraftigt, at det er stærkt generende. Det slår to rapporter fast i retssagen om erstatningsk

Langå: Her i vintermånederne står solen lavt på himlen over Gudenå ved Langå, når man kigger udover dalen fra ægteparret Davidsens landejendom på højderyggen ved Randersvej. Men det er ikke udelukkende med begejstring, at ægteparret venter på sommeren. For med sommeren kommer der mere solskin, og det resulterer i genskin fra de 675 solfangere med solceller, der er stillet op i 15 rækker på marken neden for parrets ejendom.

Som Randers Amtsavis før har skrevet om, så har byens varmeværk bygget et solvarmeanlæg, der forsyner 900 af byens husstande med varme. Men solfangerne giver genskin til naboerne, og herlighedsværdien er forringet. Det fremgår af to rapporter, der er udarbejdet i forbindelse med den retssag, der har kørt siden to naboer til anlægget stævnede anlægget tilbage i august 2015.

 

Opgiver ikke erstatning: Solfanger-dom ankes
- Jeg har ikke været på matriklen (Davidsens, red), men jeg har været så tæt på som muligt. Måske ikke lige i den tid på døgnet, hvor genskinnet kunne være der.
 
Fakta
Fakta: Den fire hektar store grund består af 8.500 kvadratmeter solceller fordelt på 675 solfangere. På grunden lå der før en landejendom, der blev eksproprieret. Varmeværket undersøgte andre steder til at bygge anlægget, men det her var det mest optimale. Anlægget producerer miljøvenligt varme til 900 borgere i Langå. Årligt vil det kunne dække cirka 20 procent af varmebehovet. Et solfangeranlæg producerer strøm modsat et solcelleanlæg, der producerer strøm. Den forventede levetid for anlægget er minimum 30 år. Anlægget har kostet 32 millioner kroner.

Davidsen stævnede i august 2015 varmeværket for 1 million kroner for kompensation for herlighedsforringelse og genskin. Dernæst har retssagen været udskudt to gange, senest i starten af marts. Retssagen er udskudt til slutningen af august. Syn og skønsrapporten om genskinnet blev foretaget den af ingeniør Kjeld Johnsen den 6. juni 2016. Rapporten om værdiforringelse er lavet af ejendomsmægler Gustav Winther, baseret på et syn den 13. februar 2017.

 

Herlighedsforringelse koster dyrt

En uvildig ejendomsmægler har for nyligt vurderet, at naboerne har lidt en herlighedsforringelse på grund genskinnet fra anlægget. Tabet lyder på 600.000 kroner for Svend og Maja Davidsen på toppen af bakken. Agner Astrup, der bor lige ved siden af anlægget langs Randersvej, har tabt 300.000 kroner i værdi i ejendommen. Det vurderer ejendomsmægleren i sin rapport.

- Vi vil kræve beløbet, som ejendomsmægleren har vurderet, slår Svend Davidsen fast.

Da han stævnede Langå Varmeværk A.m.b.a den 10. august 2015, forlangte han en million kroner i erstatning.

Fakta
Uddrag fra skønsmandens rapport: "Man kan dog sige at alle mennesker, der indefra et rum betragter en lysende flade af en vis størrelse udenfor, vil være stærkt generet af blænding fra fladen, når dens luminans i den givne retning overstiger ca. 30.000 cd/m2. Når man er udenfor og betragter den samme flade, kan grænsen ligge lidt højere, omkring 40.000 cd/m2 , afhængigt af fladens størrelse og de aktuelle omgivelser. Mange mennesker vil være generet ved luminansværdier, som er lavere end de nævnte. Målingerne (foretaget hos Davidsen, red.) viser, at der er en periode om morgenen, hvor generne fra reflekslyset fra solvarmeanlægget vurderes at være stærkt generende." 

Genskin er stærkt generende

Varmeværket har under hele forløbet afvist, at der ville være genskin fra solfangerne. Hvis der var noget i starten, ville det være fra rammerne, som ville forvitre i løbet af et år og genskinnet ville forsvinde. Men det har vist sig ikke at være tilfældet.

Til at vurdere genskinnet har en skønsmand i form af en ingeniør målt luminansværdien ved Svend Davidsens hus. Om det er genskin fra rammerne eller fra selve solcellepanelerne, har skønsmanden ikke taget stilling til. Hvis værdien udenfor ligger over 40.000 cd/m2, vil det virke stærkt generende. Hos ægteparret blev der målt en luminans på helt op til 111.000 cd/m2.

- Målingerne viser, at der er en periode om morgenen, hvor generne fra reflekslyset fra solvarmeanlægget vurderes at være stærkt generende, står der i rapporten.

Det er fra april til september, at genskinnet er mest generende, ligesom det er i morgentimerne fra klokken syv til ni. Morgenkaffen kan ikke længere nydes på terrassen i sommermånederne, og udsigten er ødelagt året rundt, mener Svend og Maja Davidsen.

Det er op til retten at afgøre, om generne overskrider en tålegrænse.

 

Trækker i langdrag

Sagen skulle have været for retten i september 2016. Så blev den udskudt til 9. marts i år. Der blev den udskudt igen. Nu har parterne fået en ny dato for, hvornår de skal møde i retten, nemlig den 29. august. Det vil sige mere end to år efter, at naboerne stævnede varmeværket.

- Det er da træls at det bliver ved. Det ville være rart at få det overstået, så det ikke skal hænge over hovedet på os, siger Svend Davidsen.

Grunden til, at sagen er blevet udskudt, er blandt andet, at varmeværket har stillet yderligere spørgsmål til de rapporter, der indtil videre er lavet til sagen, ligesom der har været ventetid på rapporterne.

- Det er da fair nok, at varmeværket gerne vil have svar på sine spørgsmål, og sagen tager nok heller ikke længere tid, en sådan en sag normalt tager. Men det er bare træls alligevel, siger Svend Davidsen.

Han ønsker ikke at oplyse, hvor meget sagen indtil videre har kostet ham og hans kone i advokathonorar. Derudover har det også kostet at få vurderingerne på plads til retten. Honoraret til ejendomsmægleren udgør for eksempel 32.000 kroner.

 

Varmeværk afviser fortsat kritik

Da Amtsavisen til varmeværkets åbning i maj 2016 forholdt formand for Langå Varmeværk, Steen Krogsdal, kritikken om genskind for anden gang, udtalte han:

- I forhold til deres påstande om genskin, så må de bevise det, sagde han dengang.

I dag vil formanden ikke forholde sig konkret til skønsmandens bevis for, at der er tale om generende genskin.

- Dengang forholdt jeg mig til, om rammerne på solfangerpanelerne gav genskin. På selve fladen med solceller er der en belægning, som skal modvirke den refleksion, man ser ved et almindeligt vindue. Jeg kan ikke udtale mig om, hvad en skønsmand er kommet frem til. Det er ikke mit kompetenceområde, siger han.

 

Tålegrænse for at gavne samfundet

Da både synsmanden og ejendomsmægleren var på besøg, var varmeværkets forsyningschef til stede, og altså ikke Steen Krogsdal selv. Formanden har ikke ved selvsyn undersøgt, om der har været tale om genskin.

- Jeg har ikke været på matriklen (Davidsens, red), men jeg har været så tæt på som muligt. Måske ikke lige i den tid på døgnet, hvor genskinnet kunne være der, siger han.

Han afviser, at han selv burde have undersøgt det, før han i sin tid afviste kritikken.

- Min personlige vurdering er ikke afgørende i den her sag, siger han.

Han tilføjer, at varmeværket har fulgt lokalplan, love og regler, da varmeværket blev bygget. Han har heller ikke hørt om andre tilfælde, hvor genskin har været et problem hos naboer.

Er det ikke fair nok, at naboerne gerne vil have erstatning for den værdi, som deres huse har tabt, fordi I har valgt at bygge et anlæg lige ved siden af?

- Når man kigger på, hvad der gavner samfundet, må der være en tålegrænse. Det må retten afgøre. Jeg tager ikke bestik af, om det er rimeligt, siger Steen Krogsdal.

Til august skal retten afgøre, om genskinnet hos naboerne udgør mere, end hvad der synes rimeligt. Hvis det er tilfældet, skal retten også vurdere, om naboerne skal have erstatning, og ikke mindst hvad de skal have i erstatning.